fredag den 21. november 2008

Hvad virker ellers? – Nede i kælderen

***
Når man ryger hash, kan man tænke på ting som: Hvordan bliver man påvirket af at spise en tomat? Man må formode, at alle slags urter kan påvirke en, når man mærker, hvor hårdt et lokum kan slå.

Jeg kom til at tænke på dét, fordi de råbte WAAAYYH! i lejligheden over cykelkælderen og hørte Hodja fra Pjort. På vej op så jeg ham med gedeskægget danse rundt med en krukke på hovedet.

– Det lignede en hashbule, sagde min kone.

Jeg formoder, de var midt i det første sus.

*

I går kom min datter ned med sin cykel, mens jeg stod nede i cykelkælderen.

– Jeg kunne høre, det var dig, der var hernede, fordi du bøvsede, sagde hun.

Hun kunne kende mig på bøvsen.

Det er første gang, jeg møder et andet menneske dernede.
***

Ingen kommentarer: