Det var en aftale

Vi tog ud i IKEA og skændtes hele vejen, bittert, indædt, alle de gamle knapper trykket i bund, medens jeg forsøgte at føre min svirefars automobil. Ét fejltrin, og mit navn ligger i ruiner. Heldigvis løb vi ind i Niller-drengen og Petunia og blev afledt en gratis IKEA family member-kaffe eller to. Fucking IKEA, de havde ikke det, vi ville have, så vi købte noget, vi ikke havde brug for, for kr. 2.000. Min kone købte lysestager. Lysestager! Hvem betaler for det? Jeg skulle have nogle rammer, men de var enten lidt for små eller alt for store, så jeg købte to flere, end jeg skulle have, der ikke passer, bare for at være på den sikre side. Bare for at spare penge brugte jeg kr. 500 på noget, der ikke er godt nok.*) Der er meget kort vej fra at købe noget i IKEA til at bygge det selv ud af pap (det holder lige dårligt, men det af pap er til at reparere).

Jeg kan ikke forestille mig nogen mere modbydelig livsstil end at køre i sin bil ud til et omkringliggende indkøbscenter. Hvor aftrækkerfingerrykkende. Fra nu af handler jeg lokalt eller over nettet.



Vi var også i ILVA, der er endnu værre. En komplet joke af falskhed: en skibskuffert som sofabord, der er lavet for at ligne en gammel skibskuffert, nogen engang har fundet på at bruge som sofabord. En lampe lavet af et kamerastativ, der er lavet for at ligne et gammelt kamerastativ, men som er dyrere end et rigtigt kamerastativ, nyt eller gammelt, og ikke kan bruges som kamerastativ. Udpræget bordelsmag over hele linien (sort og sølv). Kunstigt slid.

Se, hvad William Gibson siger om den slags, venner:

She was big on patination. That was how quality wore in, she said, as opposed to out. Distressing, on the other hand, was the faking of patination, and was actually a way of concealing a lack of quality.
(Zero history, s. 205)

Og så skændtes vi hele vejen hjem.

– Det gør jeg aldrig igen, sagde min kone. Hun har ikke talt til mig siden andet end i grynt eller enstavelsesord. Dyrisk eller domsfældende. Som sfinksen. Jeg aner ikke, hvad hun tænker på, andet end at det ikke er noget godt.

*) Hvor mange gange skal jeg lære, at kvalitet betaler sig?

Vild, våd og villig

Prøv lige at se dette valgbanner fra Valby. Flot tager det sig ud, men er der ikke lovligt mange V’er, den partipolitiske situation taget i betragtning?
Hvem finder på så'noget? Billige bogstavrim. Det er Kaj og Andrea.

Godt jeg fik det af vejen. Jeg hader at være aktuel. Men hvad skal jeg gøre, når det er overalt, hvor jeg går på min vej?
Nu kan jeg vende tilbage til udelukkende at beskæftige mig med selv hele tiden.

Jeg vender tilbage til emnet efter valget med et "haha, det kunne jeg godt have fortalt jer".

Jeg vidste det (Mit job 6)

Nu kom der lige et job i dag. Jeg vidste det. (Se Mit job 3, hvor jeg forudser, det ville ske i dag eller senest i morgen.)
Hvordan kan det være, at når der er noget man ikke vil have, får man det?
Og lærer jeg nogensinde at sige nej?

Apropos: Peter (aka Smukke Kaj) Bay's useelige danske lystspil Humørkortstativsælgerens søn aka Stativ Stakit Kasket (og jeg så den kun, fordi det var gratis) hed oprindeligt Manden der ikke kunne sige nej, en noget bedre titel.
Er det mig? Er jeg manden der ikke kan sige nej?
Det håber jeg sgu da ikke.