Dagen hvor alle skal more sig

Hjemme fra ferie én dag og vi skændes allerede om nytårsaften.



Bebrejdelser, skuffelser, der går mere end 20 år tilbage i tiden.

– Jeg hader nytårsaften.
Jeg HADER nytårsaften.
Nytårsaften er for amatører.
Nytårsaften er amatørernes aften.
Amatøraften.

– Ved du, hvor mange gange, du har gjort mig så ked af det?

Gæt selv, hvem der er hvem.



Familien er ikke nok sammen.

Før lagkage

Stod med min bror bag ved laden eller et pakhus.
Han sagde: – Du trænger til at få den sut…
Jeg: – Det kommer så ikke til at ske resten af mit liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii…

Så vågnede jeg.

Det er altid ham, det går ud over, fordi vi er tættest.

Lagkagefødselsdag senere på dagen.

Hemmeligt og privat notat

Jeg fandt denne seddel i mit nærmiljø. Det er ikke mig, der har skrevet den.



Er det til at tyde?

Ordlyd:

LIGE NU

x tænk over skilsmisse ..

x snak med [navn sløret -red.] ..

x sæt det IGANG ..

x Husk at jeg aldrig får et svar på hvad der er sket .. ALDRIG!

x Min virkelighed har været virkelig ..

x Det eneste jeg kan gøre er at finde ud af om hun stadig lyver i juni ..
Jeg skal nok ikke gøre mig de store forventninger.

Hele weekenden

Jeg glædede mig til at komme på arbejde, så jeg kunne ryge.

Biosdesværre

Min plante var ved at dø, der var kun et enkelt grønt blad tilbage. – Den er færdig, sagde min tilrejsende gartnerguru, men jeg nægtede at tro det og skabte i stedet et økosystem nede i urtepotten.



Men jeg tror, jeg har lavet det for realistisk. Bladet er blevet brunt, og når jeg hælder vand på, hvirvler støvet op fra muggen.

Er der håb endnu? Vi får se.

Følg med her på siden, hvor græsset dør!

Det er ikke godt

Vi skulle ud i kolonihaven. Min kone var der allerede.
– Hun bliver nok glad for at se os, sagde jeg.
– Hun bliver i hvert fald glad for at se os, sagde min ene datter. – Dig? Eh...

Feberhed

Jeg kom til at læse nogle af mine gamle blogindlæg i dag. Hvor er det dog pinligt altsammen. Og kompromitterende. Jeg bliver nødt til at lukke snart. Så ved I det. Nyd mig, mens jeg varer. Jeg er som en softice på en sommerdag. Lidt er godt, men i længden giver det klistrede fingre og kvalme. Åh gud i himlen, hvad er det dog, jeg har begivet mig ud i? Jeg fortryder alt og forventer intet. Intet godt. Jeg kan se min død komme imod mig som et vejtræ. Min død, står du dér? Jeg fortryder alt. Paf!



Og mine børn vil græde. Og I, mine andre børn, vil også græde, for da vil I være alene. Med et stort hul, hvor hjertet skulle være. Med bævrende læber vil I anråbe jer skaber: Hvor ku' I? Hvor ku' I tage ham så ung? Jeg fornægter eder og al eders værk. Fy fa'en. Ptui!
Uden Mandejammer er mit liv bare bolignød og skifterammer. Uden ham blogosfæren tam og lam er. Men han er gledet ned ad bjerget som Franz Klammer, og det en skam er. Den smukke mand, hans prosa stærk som Jaap Stam er! (Hvor nu min cd med Violent Femmes er? Den står ved siden af din halvspiste shawarma.) Han fortjente en krammer. I hans minde vi vil afholde mange tamtam'er.

Længe leve Mandejammer,
uden ham det ikke det samme er.

Hvem finder på sånoget? XII

Jeg bestiller aldrig andet end at være sammen med min familie. Når man holder ferie, hvem har så bestemt, at man skal være sammen med sin familie dagen lang? Og hvad skal det gøre godt for?


Her ville jeg have indsat et billede af Jack Nicholson i The Shining, men vægrede mig og valgte dette syrebillede af Jim Woodring i stedet for, thi han tegner fedt (klik & forstør.)

Gammelt nytår

Min kæreste var taget til galla med sin ven*), og jeg sad i hendes lejlighed, indtil kl. var over 12 og jeg ringede til Jesper.
– Gudsrost! sagde han. – Selvfølgelig må du komme til vores fest.

Og så stod jeg og kiggede ud af altandøren med Donzo og råbte NØØJ! ad fyrværkeriet med vores dybe, mandige røster.

*) Ham, jeg nu mistænker for at være bøsse, en Elvis-fan.

Lige meget hvad

***
I år var året, hvor jeg for alvor måtte forlige mig med tanken om, at mit sexliv er omme og jeg aldrig bliver lykkelig.


***

Ingen verdens ting har jeg på tapetet. Ikke det fjerneste

***
Jeg var nede hos J. Per, som sagt, for første gang i et stykke tid og fortalte ham om, hvad jeg går og laver, og det slog mig, at nu, hvor jeg har været til hippie-kulturarrangement i udlandet, har jeg intet, absolut intet at se frem til. Jeg har ingen jern i ilden, og det er en kedelig fornemmelse. Jeg tror, at jeg bliver nødt til at arrangere afbrydelser ind i mellem, højdepunkter af en slags, så jeg har noget at se frem til.*)

Ellers løber det hele sammen i enshed.


*) Noget at støde op mod, rampeslisker til lige at kunne stikke næsen over muddervandet, ambitionssnorkler til æteren, et par stjerner på himlen at række efter, trædesten i bækken.



PS Jeg sagde: "Jeg tror, jeg vil begynde at træde op ind imellem. Det får min puls op." Og så pulsede jeg hans hjemmerullede ned. "Mit arbejde er så kedeligt, jeg sidder bare dér, der må ske noget."
"Du vil jo gerne", sagde han.

PPS Åndssvagt indlæg, det her. Skulle det være noget?

PPPS Nej, det skulle det i hvert fald ikke. Hvor aborteret.
***

Dag 11

***
Morgen, tidligt vågen

Det er rart at være på ferie og lave ingenting, men efter en uges tid får jeg det altid som om, jeg bør lave noget. Det kan give anledning til en del uro, fordi jeg i virkeligheden intet gider. I hvert fald er der de to modstridende kræfter: ønsket om at få noget ud af det og den totale mangel på energi. Samtidig begynder bekymringerne at melde sig og tanken om alle de ubehagelige opgaver, der venter derhjemme, plus forskelligt forventningspres og krav fra familie og forældre, navnlig sidstnævnte. Alle mulige ting, man ikke gider tænke på, der får hjertet til at springe som et gedekid bag ribbenenes gitter, skutte sig som en fugleunge i sin lune rede derinde, ved tanken om at drømmene snart skal slå mod realiteterne som en bølge og splittes og synke.


***

Gollums hjerte

***
Som trofaste læsere vil vide, skal jeg til genforeningsfest med min gamle gymnasieklasse. Jeg er spændt, for min gamle kæreste, som jeg ikke har set i 20 år, kommer med. Hun knuste mit hjerte, men det fortjente at blive knust. Det havde godt af det, det ser jeg nu. Hun sparkede det ud af sin rede som en nøgen fugleunge. Nogle år senere havde jeg fået fjer og kunne komme frem fra de visne blade, hvor jeg havde gemt mig i to år og levet af orme og tusindben og bænkebidere og andre dyr, som lever dér, indtil jeg kunne se i mørket som Gollum, ganske flyvefærdig.

Her er de spørgsmål, jeg vil stille hende:

• Var dine orgasmer ægte?
• Ham, din "ven", du altid var sammen med, var han homoseksuel?
• Jeg vil gerne have mit maleri tilbage, ok?

***

Sjovens ophør

***
Hvornår holdt jeg op med at have sjov i livet? Jeg kan meget nøjagtigt datere det til min bryllupsnat, da min kone nægtede at have sex med mig i sin vodkabrandert.



Det kan jeg tænke på, mens jeg bruger min weekend på at købe ind og gøre rent, hvordan jeg lå dér og tænkte på dét.
***

Weekend i stomien (dag 1) III

***
Nogen spiller Last Night in Bangkok (fra ABBA's aborterede Chess-musical) virkelig højt. Jeg kan ikke forestille mig, hvad det er for mennesker.

Jeg hader mit liv, når jeg ikke kan komme ud af mit hoved. Jeg gik gennem regnen med min paraply og så over hækkene og tænkte på, hvor uendeligt få glæder jeg har i livet.

Hvorfor insisterer folk på at spille deres ungdoms musik? Det er værst til fester. Hvis jeg skulle vælge en genre, var det Ny Musik. Jeg bliver ked af at høre det samme musik om og om igen, et lagret øjeblik spillet om og om igen. Det er som en ond drøm. Det er fint, det er der, jeg gider bare ikke høre det.

Helvede er den forudsigelige gentagelse.
***

Skudt i hovedet

***
Jeg er virkelig et fjols. Jeg sidder og stirrer ud i luften hele dagen, og når jeg så endelig begynder at male, letter tågen og jeg har det fint og er udfordret og lærer noget – og så skal jeg skynde mig ned og hente børn.

Fortsæt: Jeg må lære at starte tidligere, jeg gider bare ikke.

*

Det var i går. I dag har jeg rigtigt arbejde, så jeg får nok ikke lavet noget af "det egentlige", for min hjerne bliver mør.

Hvad er der galt med mig?
***

Det sørgeligste jeg har set

***
Der var en bøsseudstilling i Huset i 70’erne med tilhørende spørgeskema. Det lå og flød på vores sofabord en overgang, min far havde fyldt noget af det ud: "Hvor tit har du sex?", stod der, og min far svarede: "ind i mellem / en sjælden gang / engang hver 3.-4. uge ... " – sådan noget lignende – " ... når [min mors navn] har lyst". Det var det sørgeligste, jeg nogensinde har læst.

Jeg tænker på den dag, mine stakkels børn læser deres fars jammerlige blog her, og hvad de ikke må tænke. Intet bliver væk på nettet. Hvor sørgeligt. De har ikke fortjent det.

Alt det her (brok over deres mor) ville være nemmere, hvis jeg var skilt.


***

Genkomst

***


Min kone kommer hjem i dag, men jeg glæder mig ikke. Jeg tror ikke, hun har noget godt at komme hjem med, andet end at hun synes, det var rart at være væk fra mig.

Alligevel går jeg her som en idiot og rengør og laver mad klar.

Jeg glæder mig til at se børnene. Jeg ved, de savner mig.
***

Afgået

***
Oh gud, mit ægteskab er fuldstændig forstenet. Der er ikke en gnist tilbage. Jeg har masser af lyst, okay?, men jeg kan ikke blive ved med at ligge og skøjte rundt oven på hende, uden at vide hvad der sker. Jeg kan ikke tale om det. Det er pinligt.

Min nye taktik med ikke at gøre noget for det hjælper ikke, men jeg vil se, hvor lang tid, der går, før hun gør noget. Det er lang tid. Lang, lang tid. Jeg tror virkelig ikke, hun bryder sig om mig. Der er ikke noget, der tyder på det modsatte. Jeg har ondt i hele kroppen. Alting er galt. Jeg har ondt i hovedet, i øjnene, min hjerne værker.

Tænk, at det virkelig skulle lykkes mig at ende uden glæder i livet. Jeg er begyndt at spise chokolade og gå til bageren, det lidt det hjælper.

Den er helt gal. Jeg kan ikke se en ende på det andet end døden. Jeg trænger til at være sammen med en, der har lyst til at være sammen med mig.
***

Tomhed og elendighed

***
Hvor er jeg dog elendig.
Jeg har ved gud ingen glæder i livet.
Det er håbløst.
Jeg ser ingen ende på det.
Kun mere af det samme.
Tom, tavs trasken
på slisken til graven.
Nedstemthed og følelsesmæssig impotens
Alt er ligegyldigt.
Intet giver mening.
Jeg ligger som jeg har redt
i en seng af glasskår
i en seng af krummer
med uldent undertøj på.
Jeg er helt færdig.
Det er omme, mit liv er omme.
Der er kun meningsløshed og tomme fagter tilbage.
Det siger mig intet.

Den eneste glæde jeg har her i livet er kaffe.
Hvis kaffe gav blowjobs, var min lykke komplet.
Jeg går over og tænder for aggregatet.



"Om min kærlighed til kaffe jeg vil rappe
Jeg elsker den i mig at labbe"
***