Om jeg gider

Jeg gider ikke høre, at jeg er syg i roen
fra fruen.

Ud i nye led

– Var det ikke meget hyggeligt? sagde jeg til min kone. Jeg havde faktisk en god fornemmelse efter min fars fødselsdag. – Han talte oven i købet med [min datters navn].
– Jeg kunne ikke undlade at høre, hvad han talte om, sagde min kone. – Han fortalte hende om, hvor svært det var for ham, da din mor ville skilles og var ham utro.

Og således forplantes giften til de næste generationer. Vinderne skriver historien. Hendes elskede farmor, der forkælede hende med kærlighed alle de år. Hendes farfar, der kun har passet hende én gang, eller i hvert fald ladet sin kæreste gøre det.



"Jeg er din farfar" er det eneste, han siger til min yngste datter, når han ser hende. "Jeg er din farfar." Han har gjort det samme med alle sine børnebørn, men nu er hun den yngste.

Det HAR jeg gjort

Min ven firserkoryfæet kom forbi og foreslog, at jeg fotograferede mit gulv. Han syntes, mit maleri var skuffende. Jeg gav ham ret: det er klumpet. Det skulle ligne en himmelsk hærskare, der hvirvler omkring i det post-koperniske rum, men det ligner pøller, der bliver skyllet ud i lokummet.

Her er et foto af gulvet:


Og så forklarede han, hvad "atavistisk" betyder. Det er, når folk bliver tre meter høje, har grøn hud og bor i træerne, haha. Men jeg tror, det var synkronicitet, han mente, at flere folk får den samme idé samtidig. Og jeg, der troede, det betød at genopfinde hjulet.

Jeg skulle aldrig have lukket ham ind.

Den nye stil

Lang historie: Jeg præsenterede min far med et maleri som erstatning for et andet et: – Gitte, Gitte (hans kærestes navn), vend det på siden. Ja, sådan skal det være.
– Nej, det mener du da ikke, sagde hun. – Jeg kan nu godt lide det den rigtige vej.

Sådan spiller han mig sine små spil.

I går mailede han: "Gudsrost, jeg kunne godt tænke mig et billede i din nye stil som erstatning for det andet".
– Se op på væggen, sagde jeg. – Du har fået et, der var dugfrisk.

Jeg tror måske, min kone har ret, at han er ved at blive dement.

Så skal man tænke på det.

Snorkeren - en udvidet analyse

Hvordan kan det være, at "niggerdreng" i Elefantens vuggevise af forståelige grunde er blevet ændret til "kokosnød" (jf. her og her), men "tigeren brøler sin aftensang" ikke er blevet ændret til "løven brøler sin aftensang"? Sangen er jo hensat til Afrika, ikke Asien*), med mindre der i sidste vers springes til Asien.**) Er politisk korrekthed vigtigere end videnskabelig korrekthed? Er det okay, at forurene små børns åbne, modtagelige hjerner, bare fordi det er noget "pjat"? Ikke hvis du spørger mig. Jeg ser frem til, at linien bliver korrigeret i fremtidige udgaver af Åh abe. Og glæd jer til de kommende måneder, hvor jeg vil tage fat på vores kønne, gamle julesange.


*) Jf. struds, næsehorn, gnu og zebra, hhv. vers I, II og III.
**) Sorte pantere henfører i virkeligheden til sorte leoparder (Panthera pardus), der lever i både Afrika og Asien.



Hvorfor min fiksering på denne "uskyldige" gamle sang? Nu har jeg sunget den for min yngste datter omtrent hver aften de sidste mindst fem år, dvs. min. 1.500 forestillinger i alt. Det er for meget. Og det var ikke mig, der fandt på det, jeg har aldrig kunnet fordrage den sang. Men den luller hende lige i søvn hver gang.
Fucking gamle lortesang.

Da mine børn endnu delte værelse. gjorde hendes storesøster indvendinger:
– Helt ærligt, kan du ikke synge noget andet?
– Men hun kan godt lide den.
– Jeg hader den sang.
– Shh! Sov sødt lille Jumbo og…
– Lalalala!
– Hold mund!
– Lalala!
– Du får ingen julegaver, hvis du ikke holder mund!
– Lalalala!
– Hold op! Stop!
– Vrææl!
Min kone fra det andet værelse: – Hvad sker der?
(Frit efter hukommelsen.)

Overforklaring: Her ligger humoren i, at jeg til det ene barn synger blidt, skiftevis med at jeg skælder det andet ud i deres modsatte køjer.


Note: Om løver og tigre i Afrika og Asien, se også arkivet her og her (for hengivne læsere).

Skudt i gang

Årets hippiekulturbegivenhed i udlandet er startet uden mig. Jeg var ikke velkommen. Ikke at jeg havde regnet med at blive inviteret tilbage sidste år, og jeg kunne heller ikke se hvorfor. Men alle andre var inviteret igen i år undtagen mig og Michael.*) Jeg er skidemisundelig. Og så tænker jeg efter: Hvad ville jeg egentlig få ud af at tage med? Intet kunstnerisk, men to varme semi-gourmetmåltider om dagen og en historie at fortælle. Satans også. Jeg er ikke en festlig type nok, men bare et indadvendt nørklehoved. Her kunne jeg tæve lidt mere på mig selv, hvis jeg gad...



*) Sultanen sagde udtrykkeligt: – Vi vil ikke have Gudsrost og Michael med. Det sagde kuratoren. Hvad sagde han det for? Paladsintriger. Den kommunale kulturformidler er på min side – tror jeg, eller også er hun bare den eneste, der svarer – men hvad kan hun gøre? Stærk som okse er hun, sunde tænder. Havde feriebilleder af sig selv i bikini mellem billederne fra sin bogreception.

'Jeg er en STOR MAND'

I lørdags var jeg ovre hos Donzo sammen med Triple-K og se en dårlig splatter (oprigtigt dårlig: Dellamore Dellamorte, kan ikke anbefales) og fik at vide, at jeg lyder ligesom Pia Kjærsgaard, fordi jeg er "antielitær" og synes en nuværende adjunktprofessor var en snothvalp i 1993, tsk, tsk. Ugen før var jeg ude og fik at vide, at jeg lyder ligesom Jørgen Leth, fordi jeg rakte hånden ud og sagde "med savoir faire og tæft". Jeg har overvejet, om jeg bare er dum at høre på og burde holde min kæft. Den mulighed eksisterer. Fra nu af bliver jeg hjemme og tænker over dét.



Han er sjov, den Donzo: – 'Ækel mandsling', har han sagt to gange nu, – sådan affejer du hele mandens [Woody Allens] værk.

– Du skal ikke være en Dominique Strauss-Kahn-apologist, siger jeg. – 'Jeg er en stor mand!'

Donzo Ischariotes

Jeg var ude hos Donzo at se en splatter. Han siger, min blog er kikset nogle gange og fem år bagefter.


Poultrygeist, en på mange måder perfekt (fem år gammel) film.

Han siger også, min sprogbrug er gammeldags.

Og han er en trofast læser...

Dolket i ryggen igen.

Til langbords hos fællesmekanikken

Min svoger fra provinsen sagde til mig ved frokosten:
– Du braldrer.
Hvad? Jeg ved ikke engang, hvad braldrer betyder. Jeg skulle nok have sparet mig kollektivistvittighederne.
– Du forstår ikke, sagde jeg, – vi er på samme side.
Og så drak han 8 snaps og løb op og ned ad korridoren.

Hvis side er du på?

– Du får 25 øre for hver mælkebøtte, du hiver op, sagde jeg til min datter (10).
– Jeg vil have 50 øre, sagde hun.
– Jeg er stolt af dig på dit køns vegne, at du forstår at forhandle, sagde min kone.
– Jeg kan også bare sige, du skal gøre det uden at få noget for det, sagde jeg.
– Så gider jeg ikke, sagde hun.

Vi blev enige om kr. 33⅓ pr. stk. *)



PS Hvis man ikke kan se humoren her, kan man forestille sig, det var omvendt, at min kone beder vores søn slå græsset, og han nægter, og jeg siger: – Jeg er stolt af dig på vort køns vegne, knægt.

Jeg er meget følsom over for den slags.

Hvor latterligt.

*) Hun tjente kr. 13.

Folket har talt

Resultatet af læserrundspørgen er opgjort, og 100% af stemmerne er for kommentarmoderation. Den eneste, der er mod moderation, er mig, fordi det er mig, der skal moderere, og jeg har ved gud da ikke altid tid til at tilse min hemmelige blog, dertil er den simpelthen for hemmelig. Det betyder, at der godt kan gå en halv dag, før en kommentar bliver udgivet, og det er vel i sit væsen debathæmmende. Hvis jeg lægger mig til at dø, skal jeg nok åbne kommentarfeltet først.



At jeg ikke er den eneste, der, som Akilleus i teltet, har tumlet med spørgsmålet om ovenfrakommende websidemoderation, fremgår af dagens nyheder. Christopher Poole er ham fra 4chan, der er over alle medierne for tiden:

"One of the mistakes I've made is believing in an invisible guiding hand as far as moderation goes. And that if you give the community the right structure they could police themselves," he [Christopher Poole] admits."

"I've underestimated the value of having a real staff presence, and encouraging them to police the boards behind the scenes. When it's not clear that we're leading things it's like we're not there and that we don't care – it's extremely detrimental to community" [min fremhævning – red.].

"At one point, we let it go [to the extent that] we were so far behind the scenes that when we came back it was met with a mixed reaction [from 4Chan users]."

(fra The Guardian)

***HURRA FOR DET GODE, GAMLE ANONYME INTERNET!***

Apropospolous - til Jammernationen

Apropos satire udspillede der sig indtil for ganske nylig en ufrivillig satire, eller hvad man skal kalde det, i mit kommentarspor. Der er en af mine få tilbageværende læsere, der har suget al ilten ud derinde og nægter at forsvinde, selvom jeg beder hende (jeg tror, det er en hende, for hun lyder som en hende) pænt om det. Det morer mig ikke, og det gør mig i dårligt humør. Jeg gider ikke interagere med hende. Hvad gør man så? Jeg begyndte at censurere hende, men så skal jeg alligevel læse kommentarerne først, og det er også en slags opmærksomhed. (Det er dette indlæg selvfølgelig også, men ligesom Obama, der skal tale til nationen, føler jeg, at jeg bør træde i karakter og italesætte konflikten.)

Derfor bekendtgør jeg nu, at jeg fra dags dato holder op med at kommentere. Sorry. Det har ellers tit været sjovt og givende, men der er ikke til at være længere.



Desuden siger hun, at min blog er blevet kedelig og kører i ring, fordi jeg altid bliver siddende i en våd plet og tuder, men det var jo ligesom hele ideen, deraf titlen. Og brokker sig over min kone gør jeg også. Det er blevet en vane. Men det er sådan et rigt materiale, hvor forræderisk det end må være. Men kedelig. Er jeg kedelig? Det var det eneste, jeg prøvede på ikke at være. Det kan godt være. Mine tal rasler nedad. Suk. Jeg kaster mig i Sortedammen.



Jeg har ikke oplevet noget så irriterende, siden Donzo, forræderen, infiltrerede min blog og hovedløst plaprede mine hemmeligheder ud for alle vinde som en flaprelæbet Iago.

Jeg kan altså godt (Vinterferie dag 1)

Min kone har lige bedt mig om at holde op med at hænge tøj op.
– Jamen, jeg har ikke noget imod det.
– Ved du hvad, jeg ville faktisk foretrække at jeg selv gør det.
– Jamen, jeg har ikke noget imod at... stoler du ikke på, at jeg kan hænge tøj op?
– Nu skal du ikke blive sur.
Børnene: – Skal du ikke bare være glad for, at du ikke skal hænge tøj op?
– Jeg er sikker på, at jeres mor nok skal finde på noget, jeg ikke gør tilstrækkeligt.

Nu har jeg forladt stuen, hvor der ikke er mere ilt tilbage. Jeg havde bare lyst til at stå og hænge tøj op, mens børnene læste højt.

Døren går op og en kryptisk besked afleveres

Der kom en ind i dag og sagde: – Gudsrost, der er noget, jeg vil have, du skal vide: Du skal lære at gå efter bolden, ikke manden.

En dag må jeg spørge hende, hvad hun mener.







Det har været et stykke tid siden sidst.

Jeg ser dem nok

Jeg kom hjem i går, og så sagde min ældste datter (14), at hun er meget intelligent, og at jeg er en "hårløs abe".



Hun lyder som mig selv engang.

Før jeg overhovedet er ude af sengen

- Nu kan jeg mærke, det er nok, sagde min kone. - Det kan godt være, du selv synes, det der er sjovt med alle dine fantasifulde indfald, men jeg er ved at få hovedpine. Sådan er det bare.

– Ja, det er jo også bare vittigheder, jeg selv finder på, siger jeg. - Lad os holde os til prosaisk hverdag.

- Nej, altså, siger hun ude fra køkkenet. - Hvorfor skal du tage alting så personligt?

Nu er jeg ved at få hovedpine.

I guder.

Jeg har en overaktiv hjerne, og det er også derfor, jeg vågner for tidligt om morgenen.*) Og jeg hader at få at vide, at jeg skal holde min kæft. Vær den stærke, tavse type, Gudsrost, eller blæs din hjerne ud. Så kan vi se, hvor overaktiv den er.

*) Af flystyrtdrømme

Gary Panter tilbyder åbenbart at lave tegninger til folk, hvis de sender ham tre ord at tegne efter og nogle penge. Det er en meget god ide.

Som et nyfødt barn, måbende

22:13

Mit problem er, at jeg er en helgen, og jeg simpelthen er forbløffet over mine negative tanker. Det er inkongruensen, den skarpe kontrast mellem stykker af glødende kul mod en snehvid grund. Mit sind er som snemandens ansigt.

Jeg er en engel, der er sendt ned på jorden for at skabe fred blandt mennesker. Og jeg martres og ofrer mig selv, som Jesus. Min godhed bliver min død.

Mine lidelser er for jer. Og hvis I også lider lidt så længe (I få tilbageværende stakler, der har mave til dette), er det kun godt.

Derved hæves det universelle godhedsniveau til alles glæde & stjernernes fryd.

Nu kommer min kone ind og fortæller mig, at jeg skal fjerne skrællerne fra vasken.



En utrolig smuk dans
af kulørte grønsagsstumper
på bunden af min vask


Desuden (for den meget standhaftige læser):
Mit problem er, at jeg er så god som dagen er lang. Jeg synder aldrig. Kun mod mig selv. Jeg forbryder mig kun mod mig selv, for jeg kan ikke få andre til det. Min synd går kun ud over mig, den smule synd. Det er mest bekymringer. Er bekymringer synd? De er i al fald ærgerlige.

Jeg begår virkelig aldrig nogen synder. Jeg er så fucking ren.

Jeg er pletfri ren. Jeg er lavet af stjernemasse.

I øvrigt er jeg ligeglad med synd.

Jeg er et godt menneske. Jeg er god mod andre mennesker. Det eneste, der er galt med mig er mine bekymringer og mit lave selvværd. Mørke skyer over mit krystalblå sind.

Det er skønt at være så god - for min sjæls evige frelses skyld - men det lønner sig ej. Jeg snyder mig selv i stedet for andre. Deraf mit salige smil.

Jeg er frelseren, lyt til mine ord,
Gud er min far, men hvem er min mor?
Et menneskekar, der i mit hjerte bor.
Far, send flere penge,
så skal jeg nok huske at ringe.

Det er hvad jeg har

Vi sidder i toget på vej hjem fra Nordhavn, så kommer der en hjemløs kvinde forbi, der rører mit hjerte, fordi hun er så tandløs, efter jeg først har rystet på hovedet nej-nej.
– Her, jeg har fem kroner.
– Fem kroner, pft! siger min kone.
– Hvad?!

Oprigtigt mystificeret

Min kone vil ikke have, at jeg kritiserer hende, når hun læser Harry Potter.

– Hvordan kan du læse det dreck? siger jeg. – Jeg har aldrig kunnet sidde gennem en hel Harry Potter-film. The acting is horrendous. (Ron Weasley er den dårligste.)

Og så følger der en barrage på ti minutter: – Det ved jeg godt, du synes. Du har sagt det 100 gange. Du skal ikke ødelægge det for os andre. Jeg vidste, du ville sige det! Lige så snart, du så mig med bogen. Du er så forudsigelig!

Så jeg må forlade lokalet og lukke døren ligesom mod en stærk vind.

– Jeg synes, du skulle sende nogle flere penge til J.K. Rowling. (Bare send en check.)

Nu kan hun få lov til at hente sin kaffe selv.



Den eneste, jeg kan lide, er Hermione, og det er kun, fordi hun er en pige.

Hun prøver at slå mig ihjel

Jeg så på min kones mad – bulgur, en salat – og tænkte: Hvor er proteinerne? Tror fanden, jeg lider af B12-mangel.

Alle folk kommenterede mit voldsomme vægttab. Min lillebror sagde: – Du ligner en højdespringer.

Jeg visnede som et blad og blev ført bort af vinden over hustagene og hang fast i en tv-antenne som en tom plasticpose.