Mandag morgen

Tre julefrokoster tre dage i træk, og nu skal jeg i blodbanken.

Muligheder

Af ren arbejdsvægring i dag gik jeg ind og mikrolånte til folk, der gider lave noget.


Kiva.

Det er de mest banale ting, folk står og har brug for.

Jeg har mere lyst til at støvsuge end lave mit arbejde. Jeg vil hellere oprette en Mandejammer-Twitter-konto, før nogen andre gør det, end at lave det, jeg skal.

Jeg indså i går, at jeg ikke både kan være rigtig kunstner og arbejde fuldtid, helt eller delvist, samtidig. Der er simpelthen ikke tid til det. Og når man så bilder sig ind at have en familie oveni: umuligt! På denne måde når det aldrig videre end til hobbyplanet.*) Det kan godt være, jeg har talent, men jeg bliver aldrig mere end skolelærer, der laver sjove tegninger på tavlen. Ikke på denne måde. Hvis jeg var en rigtig kunstner, ville min blog bare være noget, jeg kørte ved siden af til at promovere mit andet lort med.

Jeg sagde det til min kone. – Men der er jo kunstnere, der kun laver tre gode malerier i deres liv, sagde hun. Er det, hvad jeg er nået til? Men kvalitet er et produkt af kvantitet. Genialitet kommer af at lave så meget godt, at noget næsten uundgåeligt må blive stort (via Malcom Gladwell i NY'eren). Der skal åbnes for hanerne.

Jeg kan ikke fokusere i dag. Jeg kan ikke fokusere mine øjne.

Jeg skulle ikke have siddet og læst The NY'er hele morgenen.

Mine tarme knager.

Min pen har overlækket mig, mens jeg skrev dette.


Nu er det kommet på mit nye keyboard.


*) Ikke "Hobby Planet".

Som et nyfødt barn, måbende

22:13

Mit problem er, at jeg er en helgen, og jeg simpelthen er forbløffet over mine negative tanker. Det er inkongruensen, den skarpe kontrast mellem stykker af glødende kul mod en snehvid grund. Mit sind er som snemandens ansigt.

Jeg er en engel, der er sendt ned på jorden for at skabe fred blandt mennesker. Og jeg martres og ofrer mig selv, som Jesus. Min godhed bliver min død.

Mine lidelser er for jer. Og hvis I også lider lidt så længe (I få tilbageværende stakler, der har mave til dette), er det kun godt.

Derved hæves det universelle godhedsniveau til alles glæde & stjernernes fryd.

Nu kommer min kone ind og fortæller mig, at jeg skal fjerne skrællerne fra vasken.



En utrolig smuk dans
af kulørte grønsagsstumper
på bunden af min vask


Desuden (for den meget standhaftige læser):
Mit problem er, at jeg er så god som dagen er lang. Jeg synder aldrig. Kun mod mig selv. Jeg forbryder mig kun mod mig selv, for jeg kan ikke få andre til det. Min synd går kun ud over mig, den smule synd. Det er mest bekymringer. Er bekymringer synd? De er i al fald ærgerlige.

Jeg begår virkelig aldrig nogen synder. Jeg er så fucking ren.

Jeg er pletfri ren. Jeg er lavet af stjernemasse.

I øvrigt er jeg ligeglad med synd.

Jeg er et godt menneske. Jeg er god mod andre mennesker. Det eneste, der er galt med mig er mine bekymringer og mit lave selvværd. Mørke skyer over mit krystalblå sind.

Det er skønt at være så god - for min sjæls evige frelses skyld - men det lønner sig ej. Jeg snyder mig selv i stedet for andre. Deraf mit salige smil.

Jeg er frelseren, lyt til mine ord,
Gud er min far, men hvem er min mor?
Et menneskekar, der i mit hjerte bor.
Far, send flere penge,
så skal jeg nok huske at ringe.

Det er hvad jeg har

Vi sidder i toget på vej hjem fra Nordhavn, så kommer der en hjemløs kvinde forbi, der rører mit hjerte, fordi hun er så tandløs, efter jeg først har rystet på hovedet nej-nej.
– Her, jeg har fem kroner.
– Fem kroner, pft! siger min kone.
– Hvad?!

Red dig selv

Min kone troede, at vi ikke skulle give hinanden julegaver i år. Så jeg vandt. (Jeg havde sagt, at jeg hellere ville give et barn i u-landene en uddannelse, end at vi spilder penge på ting, vi ikke har brug for, og hun troede, at jeg ville gennemføre planen. Fat chance! Dog stak jeg en 50'er til zigeuneren foran Netto, der kyssede min hånd til tak.)

Til gengæld græd hun over, at jeg ikke har byttet min fødselsdagsgave fra hende endnu snart 2 mdr. efter. Jeg har sagt, at jeg ikke vil have noget, der skal byttes. Giv mig noget, der ikke skal byttes, siger jeg. I stedet for, at hun bruger tid på at finde mig noget, der passer eller som jeg kan lide, er det mig, der skal bruge tid på at gå ned og bytte noget, jeg ikke vil have. Så er det mig, der skal glæde hende. Og nu taler hun ikke til mig igen.

Det er ikke min skyld altsammen.



Det kan ikke være min skyld altsammen.

Peristaltiske dilemmaer & mulige løsninger

***
Jeg hader at sætte mig ud på sådan en række fælleslokummer, der deler luftrum, og lave tyndskid med et rabalder, som at hive proppen ud, en analeksplosion, og så opdage, at der sidder nogen ved siden af, på den anden side af væggen, ikke en meter væk, som forsigtigt trækker et blad af rullen.

Som i dag.



Andre gange sidder man selv derude, når folk sætter sig ind. Skal man så sidde helt stille og vente på, at de går før en, eller bare tørre sig og skynde sig ud før dem? Rør man sig, kniber de.

Jeg er ked af at hæmme nogens flow og overvejer at opstille radioapparater i alle kabinerne, så man i det mindste kan overdøve bevægelserne og foregribe ubehagelige overraskelser (sand altruisme). Eller synge som Caruso.
***

Alting forgår – intet består

*

Jeg mødte en fhv. tv-stjerne, jeg kender, nede på gaden og hjalp hende op på fortovet igen. Hun skulle over i Netto, men der var lukket – jeg kom lige derfra og havde ladet mine to fyldte poser stå på det modsatte hjørne, da jeg sprang hende til undsætning, og fulgte dem med vågent øje under vores samtale, det er klart.

Det fik mig til at tænke på alle de aldrende jazzfolk og lignende, der sidder rundt omkring på plejehjemmene og nikker, og hvor mærkeligt det er, når man tænker på, hvor store de har været engang.

Min svigermor udpegede en gammel statsadvokat ude på et plejehjem, vi besøgte. Nu sad hun dér og savlede sig ned i skødet.



Hvad var det min farmor sagde: Alderdom er ydmygende. Bliv aldrig gammel.

Behandl din mand ordentligt – man fanger flere fluer med honning

Min svigerinde mindede mig om en historie. Vi var oppe hos min onkel, min bror havde lånt hans bil og lavet en skade på den, så han var i dårligt humør og gemte sig oppe i loftsrummet, der var soveværelse.
– Hvordan skal jeg muntre ham op? spurgte min svigerinde.
– Gå dog op og giv ham noget sex, sagde jeg, og det gjorde hun.
Jeg er en god broder.

*

Vi skulle op til Jeffs 40-års fødselsdag. Anya mødte os ude på gangen, så vi kunne tænde alle lysene på kagen (jeg kom til at starte udefra, det er blevet til en historie).
– Han fik fisse i morges, så han er i godt humør, sagde hun.
Kvinder!

Min spækkede dag indtil nu (nu er den ikke spækket længere)

Kom sent ind i dag, fordi jeg har været nede og få tappet blod af en medicinstuderende, der ligner Geena Davis (jeg flipper over hvide kitler og omsorgsfuld pleje), og bagefter spist sushi-brunch med Dr. TB.

Jeg havde ikke tid, men jeg gjorde det alligevel, for jeg gør noget for menneskeheden, og jeg skal huske at pleje mit sociale netværk.

Vi er på nippet til at starte en litterær kreds.

Den gode samfundsborger

Jeg var nede at give blod. En mandlig sygeplejerske denne gang. Han hev plasteret af mine armhår. Det var værre end stikket. Drak fire briketter appelsinjuice for at vedligeholde væskebalancen.

***Vidste du, at HKH Prins Henrik er protektor for Bloddonorerne og at Dronning Ingrid var det før ham? Vidste du desuden, at "i anledning af HKH Prinsens 70-årsdag stiftede Bloddonorerne i 2004 et æresdiplom, der kun gives donorer, som har givet blod 150 gange"? Dvs. at jeg kun har 141 aftapninger tilbage nu (svarende til 70,5 liter blod), før jeg modtager en "personlig hilsen fra HKH Prinsen". Tju-hej! Ikke værst. Endnu en glæde jeg har at se frem til.***

Oplysninger hentet fra Donor Nyt, marts 2007. Alle organisationer, hvorend obskure, har tilsyneladende deres eget blad.

Kulturelt armod

Hvad er det for en kultur vi lever i, at man ikke engang kan finde teksten til Johnny Reimars Sikke’n fest på nettet? Er det ikke lidt fattigt? Jeg bringer derfor teksten her i sin fulde længde, så alle kan nyde godt deraf.



Sikke’n fest

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang

Naboen ved siden af
kom til min dør og sagde:
Må vi få nattero
Jeg sagde: Kom ind I to
De sang i kor da de sku’ gå
med bøhmand og pyjamas på

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang

Det pæne mågestel
tog gulvet med et smæld
da vægten blev for stor
på vores spisebord
For Jensen stepped’ dér og gled
og lysekronen ramled’ ned

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang

Og politiet kom
men de syntes mægtigt om
lidt fest og ramasjang
Og der var ekkoklang
da tre betjente stod og sang
på vor terrazzotrappegang

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Klokken var fem før vores gæster gik hjem
og de sang åh ja åh ja åh

Sikke’n fest vi har haft nu i nat
Åh ja åh ja åh
Propperne sprang og alle fested’ og sang
og der var jubel natten lang.

(Jack White / Nussbaum / Thøger Olesen)
(P) 1974 Polygram

Bliv donor

I morges var jeg nede og give blod. Sygeplejersken denne gang var overvægtig og havde uren hud, og straks greb jeg mig selv i at tænke, at hun sikkert ville stikke for hårdt eller gøre noget andet galt. Dernæst lå jeg og tænkte: Hvad nu hvis hun kan læse tanker? Så jeg anstrengte mig for at tænkte positivt, som fx. at det er det inden i der tæller.
Jeg kunne bedre lide hende den unge bolivianske sygeplerske fra provinsen, jeg havde forrige gang. Eller polakken.



"Et hvil, et smil, et stik, en drik". Bliv donor og gør noget for menneskeheden.