Jeg var nede at give blod. En mandlig sygeplejerske denne gang. Han hev plasteret af mine armhår. Det var værre end stikket. Drak fire briketter appelsinjuice for at vedligeholde væskebalancen.
***Vidste du, at HKH Prins Henrik er protektor for Bloddonorerne og at Dronning Ingrid var det før ham? Vidste du desuden, at "i anledning af HKH Prinsens 70-årsdag stiftede Bloddonorerne i 2004 et æresdiplom, der kun gives donorer, som har givet blod 150 gange"? Dvs. at jeg kun har 141 aftapninger tilbage nu (svarende til 70,5 liter blod), før jeg modtager en "personlig hilsen fra HKH Prinsen". Tju-hej! Ikke værst. Endnu en glæde jeg har at se frem til.***
Oplysninger hentet fra Donor Nyt, marts 2007. Alle organisationer, hvorend obskure, har tilsyneladende deres eget blad.
4 kommentarer:
Jeg må hellere tænke på, hvem der mon får tjansen efter Henrik, for jeg har 97 gange tilbage :S
Jeg regnede fejl! Jeg mangler 141 aftapninger. Hvis de tager hver tredje måned, når jeg det sgutte i HKH PHs livstid. Heller ikke i min egen, før jeg falder for aldersgrænsen. Nå! Det var ét mål i livet mindre.
Typisk mig at finde lige den éne fejl.
Jeg be'r.
Send en kommentar