Udefrem

Facebook minder mig om den scene i The Road, hvor manden åbner lemmen ned til kælderen, og der er fyldt med kødslaver med afhuggede, kauteriserede ben, og de skriger og råber om hjælp: "Red os, red os, tag os med!" "Ud, hurtigt!" Jeg ville ønske, jeg aldrig havde set det. Hvordan blev livet sådan? Det var ikke meningen, livet skulle være sådan. Hvordan blev det det?

Facebook minder mig om at løfte en sten, og der er fyldt med orme, der vrider sig. Nogle af dem har sløjfe i håret.

Millimeter fra døden

***
Når jeg cykler op ad bakken på vej hjem, kan jeg finde på at forestille mig, at jeg er en sort panter, mit totem, og at personen længere fremme – i dette tilfælde en midaldrende dame med cykelhjelm – er mit bytte, som jeg indhenter og flår af cyklen med mine skarpe kløer – og æder, hvis jeg faktisk var panter eller kannibal. Så falder vejen mig nemmere.

Tænk på det, når jeg suser forbi dig en dag, og du hører mig snerre.


***

Lige når man tror, noget er en lille smule godt, kræver det den største koncentration af alle

***
Mit ægteskab er en optimistjolle på et lavahav (med en bund af asbest), og vi æder hinanden af sult.

Eller også er det en prop, der er stukket ned i en flaske rødvin, da den knak.

Eller også er det Apollo 13, og der er ikke mere gaffa.

Eller også er det en ismand i en ørken, og kamelen er død.

Eller også er det et marionetdilettantteater, og vi er kvalt i snorene.

Eller også er det Apache-tortur med honning og myrer, og jeg kan dårligt vrikke med tæerne.

Eller også er det godt, bare jeg ikke siger noget.

Eller også er det spiddet for enden af en gaffel og uspist på tallerkenen ved enden af festen.

Eller også er det et karneval, hvor masken sidder fast.

Eller også er det en smeltet iglo eller en våd gipsplade eller en papkasse uden bund eller et musecirkus uden ost eller en russisk roman uden storhed eller sort sne eller en sauna uden dør eller et blinkende lysstofrør på en lang gang eller en tohovedet kæmpe med en kølle i hver hånd eller en sort gryde eller en træhest til ridning på livets landevej eller en rustet balje til blomster eller en skovtur i regnen eller en levende begravelse eller et druknet orkester eller et sammenstyrtet hus uden kælder eller et stoppet lokum uden svupper eller en døv dans på glasskår, når alle er gået og sirenen har lydt.
***

Poppen æder sig selv

***
Det er interessant, at Jonas Elmer, instruktøren af Nynne-filmen, der er en klon af Bridget Jones’s Diary, nu har instrueret en amerikansk film med Renée Zellweger, der spillede Bridget Jones.

Eller også er det ikke så interessant.


Morale: Hvis der er noget, du godt vil, så imitér, og senere kan du lave det, du imiterede, efter eller om.
***

Før sengetid

******
Jeg er glad for, at jeg havde sex i går aftes i stedet for at læse om Stalins rædsler. Jeg sov bedre.

Martin Amis: Koba the Dread.
Det er sådan noget med forældre, der spiser deres egne børn af sult i Ukraine, 1932. Jeg ville ønske jeg aldrig havde set det billede. Historier om folk, der er spærret inde i en fængselscelle med 30 cm vand på gulvet i 6 mdr., fordi deres mand glemte at klappe længe nok af Stalin. (Og så forfatterens selvbiografiske betragtninger kedeligst et åbent brev til Christopher Hitchens: Hvis man keder sig, kan man altid provokere sine venner med, at de er gamle kommunister.)
***

Banale betragtninger omkring Anders And

(Dette er ikke obligatorisk læsning og må godt springes over, selvom der er noget meget godt inde i midten. Jeg skulle nok have delt det op i 3-4 indlæg.)

Det mest sigende ved Anders And er også det mest åbenlyse: Han har ingen bukser på*). Det svarer i bemærkelsesværdig høj grad til Kejserens nye klæder: "Men han har jo ikke noget på."

Det er den ting ved Anders And, man ikke skal tænke på, og som børnene hader at høre om.

Bukseløsheden er et element i den store fortrængning, der er nødvendig for overhovedet at kunne tolerere Disneys kønsløse, numsefikserede univers, på samme måde som de voksnes fortrængning i Kejserens, bare omvendt, fordi det er børnene, der fortrænger, og de voksne, der ødelægger illusionen.

Der er ting, man ikke skal tænke for nøje efter.

*) En observation der er så almindelig, at den var med i den første udgave af Bølle-Bob, før de fik et vredt brev velsagtens.




Note 1
Det er lidt ligesom den her nyklassiske konvention med at figurerne i malerierne ikke har tøj på. Sært! Forklar den for børnene!


Jacques-Louis David: Leonidas ved Thermopylæ (1814)


William-Adolphe Bouguereau: Dante og Virgil i helvede (1850), den dårligste undskyldning for et bøssebillede, jeg endnu har set.

Note 2
Det er også ligesom den klassiske drøm med at man pludselig står inde på Rådhuspladsen uden bukser på.



NB! Anders And tager bukser på, når han skal bade!

• • •

SPØRGSMÅL TIL EFTERTANKE:
Hvad hvis andre tegneseriefigurer gik rundt uden bukser på?

Eks. 1: Poeten og Lillemor


Eks. 2: Tintin


PS Selv Morgenthaler er begyndt at give sine figurer tøj på, er han ikke? Striben herunder er fra 2004, hvor alle figurerne af en eller anden grund stadigvæk var nøgne.


Bilag 1

Vittig tegneserie af ukendt.

Bilag 2
Dårlig joke (taget herfra):
Askepot – druk: Du kommer hjem og har tabt den ene sko og tøjet hænger i laser.
Hans og Grete – druk: Du kan nemt finde vej til wc’et ved at følge sporet af nattens opkastninger.
Snehvide – druk: Du vågner med 7 fremmede mænd i din seng.
Den lille havfrue – druk: Dine ben klister sammen og lugter af fisk.
Rødhætte – druk: Du vågner med din mormor i samme seng.
Joakim von and – druk: Du vågner op med en stor bunke penge, men ingen bukser.
(Min fremhævning – red.)

• • •

2. del

Anders And er kannibal (en anden almindelig og banal betragtning)

Her er beviset:

Donaldisterne og den øvrige danske verdensbefolkning har selvfølgelig allerede knæppet denne flue i stumper og stykker, men hva’ fanden. Jeg rev striben her ud af MetroXpress d. 10. august sidste år på vej hjem fra hospitalet og fandt den for nylig i min taske. Jeg udgav på et tidspunkt et indlæg med dette billede og medfølgende kommentarer i 25 sekunder, før jeg lynhurtigt tog det af igen, fordi det var så rystende ordinært, men her kommer det altså igen ...Alt hvad der kommer ind i mit synsfelt er jo relevant, hver eneste lille hjernefims.

Og her er nok et bevis (venligst lånt herfra):


SPØRGSMÅL TIL EFTERTANKE:
Findes der nogen anden klassisk tegneseriefigur, der er beviseligt kannibal eller udviser beviseligt kannibalske tilbøjeligheder?