Hvordan kan jeg tro jeg er god nok?

Vi havde en samtale i går, min kone og jeg. Hun forskansede sig og inddrog sine veninder på sin side, og jeg blev såret og melodramatisk.

Det samme tema

Min far udgav en artikel om sit liv: Jeg mødte [hans nye dames navn] igen tre år, før jeg blev skilt. Folk sagde, de aldrig havde set nogen så forelskede som os, stod der at læse.
– Har du læst min artikel? Har du læst min artikel? blev han ved med at spørge.
Han sendte mig den tre gange.
– Far, jeg kan ikke læse længere end dertil, hvor du skriver, at du var min mor utro, mens I endnu var gift.
– Det skrev jeg ikke.
– Jo, det gjorde du.
– Nej, det gjorde jeg ikke.
(…)

– Jeg kan godt forstå, du ikke bryder dig så meget om den artikel, sagde hans dame sidst.

Han vil udvide den til en bog.

Et ærligt forsøg

Min far ville skrive digte, så jeg gav ham en sen Bukowski.
– Her far, sagde jeg, – han var en gammel fyr som dig. Bare skriv om dit liv.

Et par dage efter fik jeg en mail med hans første forsøg, der sluttede: "og så tog jeg hende med de store patter". *)

Far, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det her. Fortsæt endelig, jeg er bare ikke sikker på, at det er for mig.


*) Hele sætningen var: "Jeg havde en smuk, intelligent kvinde og tre dejlige drenge, og så tog jeg hende med de store patter."

Hvor der er liv, er der hug

Jeg troede, at der var noget, jeg ville, og så viste det hele sig bare at være en fucking joke.

Svigtsot

Min far ringede ikke engang til mig, efter min mor døde. Et par dage efter ringede jeg til ham, men han var i bad, og han havde hørt det, sagde hans dame, så jeg bad ham ringe tilbage.

To timer efter ringede han tilbage.
– Er der ellers sket noget? sagde han.

(10 minutter senere.)

– Hvad vil du have, jeg skal sige? spurgte han.
– Hvad med at sige, at du er ked af at høre det?
– Det troede jeg lå i det, sagde han.

Han er ingen hjælp overhovedet. Han gør faktisk tingene værre.

Hvorfor kun forbyde én kropsvæske? Det virker ulogisk

***
Der er en regel i fodbold (og anden sport) om, at en spiller ikke må bløde eller have åbne sår på banen. Men der er ingen lov mod at snotte. Man må ikke spytte på modstanderen selvfølgelig, men man må gerne have snotten løbende ud af næsen. (Og der ligger vel en smittefare i at tørre sig om næsen og senere skubbe en modstander i ansigtet med hånden f.eks.) Jeg forestiller mig en fremtid, hvor dommeren peger ud mod sidelinien, så spilleren kan løbe ud og få pudset næse, eller bedre endnu selv går over og pudser spillerens næse i sine gule og røde (engangs-)lommetørklæder.
– Kom her, min dreng.
– PSCXRCHTZZZSCCHHH!





Manglende billedmateriale: Her skal man forestille sig en slowmotion-optagelse af en norsk langrender nærme sig målstregen med snotten dinglende som en metronom fra næsen.
***

Betryggende omsorg

Jeg er blevet udsat for noget lægehumor i dag. To yngre læger er rykket ind hos min gode, gamle ortopædkirurg, og jeg ville have dem til at kigge på mit åbne operationssår i knæhasen, der ligner et grædende øje.

De pillede et stykke "komplikationsvæv" ud nede på skinnebenet, så siger den ene: "Jeg spiser det til frokost, hahaha!"

Så er de færdige og har bundet mig pænt ind, og så siger den anden: "Nu skal vi undersøge dine testikler, hahaha!"

Lægehumor.

Undersøgelsesrummet genlød af min skingre mandelatter (à la Tom Hulce i Amadeus).