I dag stod jeg op, så gik jeg i seng igen og så Richard Dawkins-videoer. Så gik jeg, før de andre kom hjem.

Siden for den moderne, følsomme mand, der trænger til at komme ud med det




Kære læserbrevkasse
– Hvorfor danser man kun om træer én gang om året? spurgte jeg, da vi skulle til det.
Jeg synes også godt, man kunne finde på nogle bedre trin end den "skuffen" af flade konvolutter (se forneden). Forleden dag var jeg ude at danse en hora, kan man ikke lære noget af det?
Højdepunktet af årets juletræsdans for mig kom, da min svoger højlydt og hånligt fnøs, hver gang ordene "frelser", "paradis" osv. blev nævnt. Det kan man tillade sig, når man er sønnen i huset. Jeg har tidligere foreslået at skifte alle tilfælde af "gud" ud med ordet "Kaj", men mig er der ingen, der lytter til. Det er klart, det er latterligt at synge det gejl, når der ikke er et eneste religiøst menneske i stuen.
Som jeg forklarer mine børn: – Det betyder, at alt bliver godt, når du dør. Du skal bare dø, så bliver alting godt.

Det er glæden ved de små ting, der gør, at man ikke går i havet.Hil dig, Java!Glem Jahve og tilbed Java. Det gør jeg!
Java være priset!

Der blev engang optaget en pornofilm, oppe hvor jeg boede. Vikingerne gik i land på stranden.*) Oppe i æbleplantagen lå to nonner og hyggede sig med et krucifiks. Så kom vikingerne og overfaldt dem. Min nabo, mureren, havde fået fat i den, og vi sad og så den inde hos ham juleaften, efter min mor var gået på arbejde.
Da vi fortalte vores mor om det, sagde hun: – Gik I så hjem i seng og pillede ved jer selv?
Alle jeg har mødt, der har gået på katolsk skole, har på en eller anden måde taget skade. I hvert fald har de altid noget, de skal have ud af systemet.
Spørgsmål 1: Hvorfor er næsten alle billeder af nonner komiske?
Spørgsmål 2: Hvad er det med katolske skolepigeuniformer?
Jeg kom faktisk galt af sted på den måde, da jeg først flyttede til New York. Det viste sig, at det ikke var alle, der syntes, det var i orden at gøre nar af folks gud. Der kunne jeg bare se. Det var katolikkerne. De tager symboler meget alvorligt.
Jeg arbejdede senere sammen med én i pakkeafdelingen på et auktionshus, der bad mig tage et billede ned, jeg havde hængt op, et meget smagfuldt sort-hvid foto af en barmfager brunette på et kors, der havde en sær indvirkning på mig.
Jeg har en forsinket kommentar til sidste års krise med Mohammed-tegningerne: Det forekommer mig, at Danmark burde blive verdenshovedstaden for blasfemi, ligesom vi engang var det for pornoen. (I øvrigt hænger det vel sammen.) Således kan vi profilere os udadtil. Danmark det gudløse land.
En god illustrator*), jeg havde mødt én gang, ringede til mig og spurgte, om vi ikke skulle ses.

Ved en påskefrokost forrige år diskuterede selskabet gudløshed, og en af de kvindelige gæster sagde: - Jamen, hvis der ikke er nogen gud, så er livet jo absurd.