Cykelryttere er ligesom Tivoli-Garden

Det er et interessant fænomen, at voksne mænd godt kan lide at klæde sig ud i ens absurd tøj og cykle omkring i flok.



M.a.o. de klæder sig ens ud og gør det samme samtidig – det er den avantgardistiske analyse.

Det minder mig om Tivoli-Garden.


(c) Milos

Note: McLuhan beskrev humor som mekanisk menneskelig adfærd – at folk ser ens ud eller gør det samme samtidig. Dupont & Dupond eller Dalton-brødrene er gode eksempler.





Nazierne er et godt eksempel på fryden ved at gøre noget sammen samtidigt i flok – med negativt fortegn. Men humoren er tydelig. Se bare Forår for Hitler eller The Keystone Kops.







Eller romerne i Life of Brian (ikke afbildet i dag). Sidstnævnte en variation over vitsen (ikke altid tilsigtet) med at strømerne løber rundt på række og alle sammen gør det samme uden at fange noget.


Se også: Mennesket som automaton.


BONUSSTRIBE

Tro det eller ej: Dette indlæg er oprindeligt udformet i april 2007, men det er ikke altid, jeg når at udgive alting, især når der skal samles mange billeder. Men det nager mig.

Gammel blodsuger

Der var en svensker på besøg, der lavede en vits om Mærsk (McKinney Møller). Tavshed.
– Ved du hvad, sagde vi, – ham spøger vi faktisk ikke med her i landet.

Ganske rigtigt, jeg kender ikke en eneste vits om Mærsk M.M. Gamle blodsuger. Man kan ikke engang google hans navn + oligark og få mere end tre hits (fire med denne). Findes ikke. Brrr! Jeg får kuldegysninger. Han drikker jomfrublod af unge speditører.

Ham og paven. Brrr!

Det er bedre at lukke af

Der er kun to ting, jeg beder mine børn om: at lukke posen inden i morgengrynspakken, fordi det er så irriterende, når den vælter, og at blive ude på badeværelset og ikke læse, mens de børster tænder, fordi jeg tror, det går ud over tandplejen, og ingen af delene gør de. Og jeg kan godt forstå hvorfor: hvis de først begyndte at gøre de ting, ville jeg måske bede dem om noget andet.

UPDATE næste morgen: Billedet er en Corn Flakes-reklame af Norman Rockwell, men det ville være sjovere, hvis det var bussemænd, de havde på fingeren:


Klik & forstør.

Det hele er mystisk og uigennemskueligt bag skinnet

***
Mit yngste barn tror, der er to kanaler gennem kroppen: en til væske og en til fast føde. Det troede jeg også, da jeg var lille.

Min kone troede, at hun blev filmet i sit hjem og overalt, hvor hun gik, at det var sådan film bliver lavet. Det kan jeg godt huske lidt af selv. Jeg forestillede mig, at mit liv var en film. Men en dag, jeg cyklede hjem fra skole, tænkte jeg: – Nej, så kedelig kan ingen film dog være. Det er der ingen, der vil se på.*)


Apropos: Jeg så The Truman Show igen fornylig. Den er bedre, end jeg huskede den: jeg vil sige helt god. (Jeg tror faktisk, at jeg oprindelig var skuffet over, at Jim Carrey ikke var sjov. Ak.) Den er modnet godt.
Tak.


*) Det værste, man kunne ønske sig, var at være en person i en tv-serie: konstant plages man og får kræft og bliver skilt og forfulgt og truet og lemlæstet, der er ikke et roligt øjeblik. Tænk på én figur i en tv-serie, du godt ville være – nej, vel? (Komedier gælder ikke, for så vil jeg være Fonzie.)
***

Jeg er et fjols, for jeg har ikke fået min kaffe endnu

***


Anmærkning: Jeg skulle have skrevet "UENDELIG VISDOM" i stedet for. Det havde været sjovere. Men nu gider jeg ikke lave tegningen om.
***

Smøgsnorkler

***
Da vi var nede at aftenbade, så jeg to teenagepiger sidde ude i vandet og ryge. Det havde de garanteret ikke gjort alene. Rygning er en social aktivitet på den måde. Det er sjovere, når der er nogen med.

Humorpolitiet: Det havde været sjovere, hvis de havde siddet under vandet og brugt cigaretterne som snorkler.



Halvt druknede natsværmere klynger sig til skodderne som redningspontoner. – Hvor er der en ildflue, når man har brug for en?!

Guldsmeden ser dem og firer en line ned fra en venlig edderkop eller en silkeorm.


Harrison Cady: The Regatta Season Opens in Beetleburgh (1917)

Dagens tanke: Undervandsmyg.
***

Jeg havde ret igen

***
Se lige hvad Jesper Deleuran, en stor kulturhelt, skriver om Rejsen til Saturn her på bloggen.



Lige da jeg troede jeg var komplet irrelevant og boede i et vakuum.


Note til selv: Jeg må have et eller andet system, så jeg kan se, når vigtige danske kulturpersonligheder besøger min side.
***

Rettelse

***
Jeg kan godt lide Spongebob Squarepants. Det er en sjov serie, men det er da klart, at den skulle hedde Svampebob Kassebuks på dansk og ikke Svampebob Firkant.

Det er sjovere.

Tak.


Sjovt billede fra nettet. (Kilde)


Note: Mine børn ser konstant cartoons og overdubbede sitcoms på tv, og oversættelserne er rærlige*). Jeg foreslår et kulturlegat til bedre oversættelser, så børnene ikke vokser op med dårlig, direkte oversat, anglificeret sprogbrug.


*) Og det er de samme fem stemmer hele tiden. Oh Gud, jeg beder dig, tag Nis Bank-Mikkelsen nu!
***

Hvad driver nogen til at lave verdenshistorien eller Bibelen?

Hvorfor finder nogen på at sætte sig til at lave verdenshistorien eller Bibelen? Er det ikke tegn på den yderste idéforladthed? Tænk bare på Mel Brooks’ skøre verdenshistorie. Den var s’gu da ikke særlig god. (Hans idéer var støt gået ned ad bakke i 70’erne, til de til sidst strandede på verdenshistorien. Og nu er han ved at genbruge alt, han har lavet, som musikteater.)

Det samme gælder Claus Deleuran (hvis du spørger mig: Danmarks svar på Crumb, samme gnidrede linier fra rapidografen), også selvom jeg godt kan lide hans Illustreret Danmarkshistorie. Hans idéer var også støt sunket fra de store tinder, Thorfinn og Rejsen til Saturn, til der var ikke andet tilbage end ALTING!
(Sidebemærkning: Hans tegninger var kedeligere, når han tegnede efter reference.)

Og hvad med Crumb selv? Han voksede op katolsk, og nu sidder han gu’dødme og laver en tegneserie ud af bibelen. (Han er også mindre sjov, når han bruger reference.)

Vores egen meddansker Peter Madsen, Valhalla-tegneren, har lavet "historien om Jesu liv baseret på de fire evangelier i Det Nye Testamente" som "tegneserie fortalt i akvarel over 136 sider” i samarbejde med Dansk Bibelselskab.
Er det ham, man ringer til, når man skal have lavet en religiøs tegneserie? – Det er noget med guder, ring til Peter!
Hvad bliver det næste, Peter Madsens Buddha Comix? Verdensreligionerne 1-5? Han tegner godt, men han er komplet blottet for humoristisk sans.

Til gengæld synes jeg Larry Gonicks The Cartoon History of the Universe er ganske god. Han lavede den også i et format, der gjorde, at han kunne blive færdig med den. Og det er moralen: Hvorfor slå sig selv ihjel over verdenshistorien, som Deleuran gjorde?

En stor skam, at gode gamle Deleuran aldrig nåede til det 20. århundrede, anden verdenskrig og den slags, det havde jeg glædet mig til (se bare nedenstående billede, der er fra den sidste side, han nåede at lave).

De er skøre, de romerske katolikker - blasfimseri og gudsbesnottelse III

Alle jeg har mødt, der har gået på katolsk skole, har på en eller anden måde taget skade. I hvert fald har de altid noget, de skal have ud af systemet.
En pige, jeg gik på kunstskole med, den guddommelige Siobhan*), lavede f.eks. et silketryk af en nonne med hugtænder. Og det er i den milde ende. Alle har de noget, de skal ud med.

De fleste drenge, der har gået i katolsk skole, fortæller om, hvordan nonnerne smækkede dem over fingrene med en lineal.**) Til sidst blev de så store, at de var ligeglade og bare grinte af det (nonner er farligst for små børn).

Og her er kun tale om amerikanske katolikker. Forestil jer, hvordan irerne har det!

Og nu er alle katolikkerne blevet lukket ind i EU. Hvad bliver konsekvenserne ikke af det? Jeg siger: Luk Tyrkiet ind også og krydr gryden!

*) Den anden trommeslager i God Is My Co-Pilot. Hun var kæreste med en astrofysikstuderende fra Tyskland, der klædte sig som en Hare Krishna og var den dårligste softballspiller, jeg har set.

**) Her er en god beretning om, hvordan det er at gå i katolsk skole eller det, der ligner, og få rap over fingrene og andre straffe.


Spørgsmål 1: Hvorfor er næsten alle billeder af nonner komiske?

Spørgsmål 2: Hvad er det med katolske skolepigeuniformer?

Svar til spørgsmål 2: Her er en, der vover et uvildigt svar. Det hænger åbenbart sammen med fetisheringen af kvinder i en hvilkensomhelst form for uniform (sygeplejerske, parkeringsvagt, Post Danmark-medarbejder [min favorit] eller velsagtens nonne) og ikke nødvendigvis med skolepigens alder, for det er klamt.

Svar til spørgsmål 1: Tilsvarende tror jeg, det er uniformeringen, der får nonner til at se sjove ud. De kendetegnes ved uniformen samt et ofte bøvet udseende.

Ingen danskere døde!

Der er en meget typisk overskrift i dagens Nyhedsavisen:

Næsten 90 dræbt på vej til thailandsk ferieparadis
Thailand * Mindst 88 mennesker blev dræbt, da et fly i går forulykkede under landingen på ferieøen Phuket, mange passagerer var udlændinge, men der var ingen danskklingende navne på passagerlisten

Det minder mig om en passage i Alexei Sayles Train to Hell (en udsalgsbog, der ét år var det eneste, jeg gave min kone i fødselsdagsgave – jeg kunne simpelthen ikke finde på noget. Et skidt år.):

...while I was in the city I bought the local paper to read with my lunch and among the usual parochial headlines – 'EARTHQUAKE IN ETHIOPIA – NO LOCAL PEOPLE INVOLVED', 'SUN GOES NOVA IN ALPHA CENTAURI – NO LOCAL PEOPLE INVOLVED' – I read that...

Det er så tydeligt, at det nærmer sig parodien. Jeg ved godt, man er sig selv nærmest, men alligevel. Vågn op, Danmark! Vi er en del af verden.

###

Man vil huske Alexei Sayle som den gale husvært i The Young Ones. Bogen er halvsjov, især i begyndelsen, før behovet for at tilføre bogen en handling presser sig på.
Hans kommunistiske vittigheder er mærkbart sjove.

Lav den straight

Jeg er skuffet over presserapporterne om filmatiseringen af Rejsen til Saturn, et hovedværk i Danmarkshistorien. Den ser simpelthen ikke sjov ud. Hvorfor f.eks. indføre en kærlighedshistorie, hvor der ikke har været nogen før? Og 3D er oplagt, men hvorfor? Forestil jer at filmen var lavet som realfilm med rigtige skuespillere og verdens billigste specielle effekter, som i Méliès' Rejsen til månen fra 1902 (eller med selektiv 3D for den sags skyld). Man kunne have skudt ordret direkte fra tegneserien. Dét havde været sjovt. Den eneste nødvendige overvejelse var så, om man skulle tage Land og Folk med eller ej.

Selskabet (A-Film/Egmont) er det samme, der massakrerede Asterix og vikingerne, der også skulle udstoppes med en kærlighedshistorie.
Jeg holder så meget af den tegneserie (er den eller Thorfinn med i kanonen eller hvad?), jeg citerer gerne fra den – hvem gør ikke det? – og har ofte stjålet en vittighed derfra. Åh, jeg bliver svimmel, når jeg tænker på, hvad de vil gøre ved den for at pakke den ind til et publikum, der hellere vil se Terkel i knibe II.
Tak.

Note: Kan man indgå et kompromis og lave den som musikteater?

Hvorfor er alting sjovere når det er på tysk?

Eksempel: "Die Sclimmsten Plattencover der Welt" (kan ses her.) Kosteligt!
Og på samme side: " Lustige Bilder - og billederne er ikke engang specielt morsomme! Jeg kan bare godt li' ordet "lustig" (jvf. DAF's Die Lustigen Stiefel).

Kommer det sig af, at man blev tvunget til at tage tysk i skolen, at man pinedød skulle lære det, besættelsen og nazismen og sprogets generelle irrelevans til trods?

Kommer det sig af sprogføringen i alle disse tyske pornofilm (som jeg ikke har set, men jeg hører de altid ender oppe i røven)?

Måske er det fordi tysk ligner dansk som aber ligner mennesker.

Og vil det ændre sig, nu hvor børnene selv må vælge hvilket sprog de skal spilde deres tid på ikke at lære i skolen?
Én ting er sikkert: Fransk er ikke ligeså sjovt, not by a long shot.
Spansk er lidt sjovt. Italiensk er meget sjovt.
Svensk er ret sjovt. Norsk er enormt sjovt. Engelsk er sproghumoristisk neutralt.

Undtagelsen der bekræfter reglen er Hitlers taler. De er ikke sjove. men det kan være meget sjovt at lægge lydsporet hen over noget andet eller omvendt (Star Wars eller Harry Potter f.eks. - gerne scener der ligner noget fra Viljens triumf).

Konklusion: Jo mere jeg tænker over det, jo mindre sjovt er tysk.
Men det er et meget autoritært sprog, så det er sjovt at gøre grin med.