Strømforsyningen til min Powerbook gik i stykker, og nu har jeg repareret den. Glæd jer til næste indlæg, når huset er brændt ned.
Jeg kommer altid til at tænke på Zen & motorcyklen, når jeg reparerer noget. Den lærte mig at reparere ting, men ud over det, kan jeg ikke huske hvad den var god for. Intet glæder mig så meget som at reparere noget med forhåndenværende materialer i stedet for at gå ud at bruge penge.
Andre gange er der selvfølgelig ingen vej udenom. Og så er der de gange, hvor det bedre kan betale sig at spendere penge end bruge tid.*) F.eks. har jeg lige bagt 27 muffins til min datters kagedag i klassen. Jeg skulle bare have købt romkugler hos bageren. Det havde været nemmere. Med begge børns kagedage har jeg regnet ud, at jeg gennem årene har bagt over 430 muffins med glasur og krymmel (her kan man forestille sig et læbesmækkende, mundvandsfremkaldende, glinsende nærbillede af en muffin). Jeg har længe mistænkt, at hemmeligheden ved at bage til børn er tyk glasur. Og krymmel. Tyk glasur og krymmel. Ak ja, hvad gør man ikke.*) Men måske er der prestige i det at bruge tid.
***
