Viser opslag med etiketten vrængende refræner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vrængende refræner. Vis alle opslag

lørdag den 15. januar 2011

Natte


Jeg er så liderlig, jeg græder mig selv i søvn om natten. Og jeg sover dårligt. Når jeg da sover. Og ruger. Over alt det jeg skal, skriver huskesedler i søvne: Husk at købe havregryn. Husk at ringe til Esben. Betal skat. Min dag er en lang vandring gennem gusten tåge. Kan dårligt fokusere. Et slør af vammel modbydelighed har lagt sig over mit liv. Mit liv er som en dansk jazzmelodi. Det er bedre med lukkede øjne. Afbleget, kornfedt, bredt over hofterne. Mine kærtegn er kødløse og knoklede. Mine suk er dybe og inderlige ventileringer af forstyrrede impulser. Min magnetiske nordpol er ude af wat. Jeg forstener i famlende blinde, et fluebevandret lig. Mumificerede minder. Banale drømme i folkevognsstrømme. Opgivende vink til et forvitret galleri af gale levninge. Gale forbigåelser. Forskudte og ærgerlige genveje. Mit liv. Mit liv af. Mit liv af. Mit liv af sørgelig vrængen. Hvor jeg dog ikke kan det mer'. Her i dag, væk i morgen, tilbage er kun sorgen. Bundløs, sort. Gravade drømme. Jeg kender kun i morgen, før det er for sent. Igen igen, for sent for sent. Almindelig galt. Tosser i toget. Barbie-plast, raketfart, dansk nedtur
(her mistede jeg syv geniale linier)
hvert levende sekund.



tirsdag den 16. februar 2010

Dybt forstyrret


Nu råber han (to etager) nedenunder igen. Der er utroligt lydt ved afløbet i badeværelset.

Nu holder du op
Nu holder du eddermame op
Du er jo syg, mand
Vi går ned jo
Vi går kraftædeme ned
Det er fandme utroligt
Nu opfører du dig fandme ordentligt, mand
(...)

Det er det samme om og om igen. Hende hører man ikke så meget. Når man ser ham nede på gaden, ruller øjnene rundt i hovedet på ham.

søndag den 25. januar 2009

Skal jeg absolut vrænge?

***
Min familie gav mig hovedpine, og jeg var nødt til at gå min vej – ned til J. Per og bøffe et par Petterøes.



Min mor var på besøg. Hun var træt og måtte ligge på sofaen.
– Ved du hvad? sagde hun til mig.
– Nej?
– Du har ødelagt mine julebilleder.
Da brast noget i mig.
– Du vrængede på alle billederne.
(Arrgh!)
– Skal man se ud på en speciel måde?
– Man skal bare se almindelig ud.
– Hvad med de andre? Hvordan så de ud? Så de også forkerte ud? Jeg synes, du skulle gå hjem og sætte et sort kryds over mig. Og alle de andre, der ikke er gode nok. Klip mig ud af alle billederne.

Min flinke datter sagde: – Da du sagde, han havde ødelagt billederne, troede jeg du mente, at han havde revet dem i stykker.
***

torsdag den 8. maj 2008

Critique

– Det er en finger, og neglen bøjer tilbage og en orm kommer ud, sagde hende den kiksede, ingen kunne lide, om mit maleri henne i skolen. Og hun havde ret, hvilket var interessant, fordi det var på engelsk, og der ikke er noget, der hedder "en hård negl" på engelsk. ("Hard as nails" er søm.)



Day-O sagde senere om et andet maleri, at jeg var ligesom en bibliotekar i en Hollywood-film, der er smuk, når hun tager brillerne af.

Mener han, at jeg spiller for galleriet?



Donzo kaldte mig et får i ulveklæder, i gamle dage.