Hvem har tid?

– Åh, jeg forbandede! Nu står jeg igen og overvejer, hvad det hele er værd.



ANDETSTEDS:

I hans tilfælde en hel del.

De personlige dæmoner i fuldt firspring

Jeg tabte en sumi-sten ned i en brønd, og få dumpe drøn senere kom de dumme svin myldrende op som grådige zombier. Jeg hader dem. De piner mig og plager mig – og dette er kun de første, overfladiske dæmoner, som dårlig ånde og uren hed. Der er mange, mange flere dybt dernede i min tarm og min psyke. Gå væk, jeg afskyer jeg! Åh bu-hu-buhu!

De personlige dæmoner på krigsstien

Fuck dem, nu er de her igen. Og de fyrer det samme lort af som altid. Jeg hader dem. De dumme, dumme svin, de trækker mig ned.

Socialt brætspil i undervisningsøjemed

I skolen (15. klasse) spillede vi det her spil (lang historie), hvor det gjaldt om at stemme om hinandens karakteregenskaber (eks.: Hvem er en menneskelig hindbærroulade?), og jeg fik flest stemmer som den, der var parat til at skubbe andre til side for at komme frem. Det undrede mig, da jeg godt kan lide at være et uigennemskueligt venligt menneske.

Så stå ikke i vejen for mig, med mindre I gerne vil knuses (tværes ud, ikke krammes).

Men hvorfor er jeg så ikke kommet frem?

Hvorfor sidder jeg bare her og lader mig overhale?

Jeg er et par 'addocks.

Jeg bitre, triste mand. Hør mine tunge tårer falde.

Hva'?

– Er det ikke synd for mig, at jeg ikke er blevet en stor kanon?

Svar mig på det, Vorherre

Hvorfor har jeg ikke det hele, skønhed og lykke?

Det virker ikke retfærdigt

Hvordan kan jeg være så smuk og dog så elendig?

Den udstødte

Folk viger bort fra mig, når jeg ikke længere er den muntre klovn.

Mit liv

Det hele er så latterligt og håbløst.


Stik en gaffel i mig, jeg er færdig.

L-ordet

Min kone sagde: – Det var i '95, at jeg første gang hørte dig sige, at du følte dig som en fiasko.