lørdag den 31. januar 2009

Dagen på langs

***
Jeg har en mildhed i sindet, ligesom tømmermænd uden at have drukket. Intet rører mig i dag, foreløbig. Jeg er fuld af fup og godt humør, ler overlegent af alle obstruktioner og flyder oven på det hele, en dybt oversvømmet kælder, fedtet sort, der bærer min verden. Jeg er min egen knaldrøde gummibåd, mit eget overlevelsesudstyr handy i bæltet. En astronaut med overblik, Captain Spaulding på kurs mod Major Tom. Hallo, jeg må af sted. Kan du høre mig, overhovedet?
Min kone bremser lyset i smøreosten mellem to skiver rugbrød. Klap. Når man åbner maden, ZWING!, flyver lysstrålen ud.



– Kan du ikke læse højt for mig.
– Nej.
– Hvad hvis jeg var blind? Ville du så læse The New York Times for mig?
– Det kan godt være.
– Jeg har stukket en saks i øjnene.
– Hold op, jeg kan ikke li’ det.



Tænk, hvis man boede alene.
Jeg har selvfølgelig heller ikke været udenfor endnu, og intet er blevet krævet af mig.
Før jeg får øjne.



Det er hygge, når man ikke laver noget, og faren drikker øl.
***

Man lærer sig de mærkeligste ting ved at klikke på reklamerne

***
Hvis jeg keder mig, klikker jeg på reklamerne for at tjene penge til Google, der er min yndlingsmultinationale, eller hvem det nu ellers kunne være. Især kan jeg godt lide at klikke på reklamer for alternative behandlere, navnlig clairvoyante, som jeg mener er vore fjender. Hvad er prisen for sådan en reklame, der står øverst – 8 eller 26 kr. eller sådan noget? Der var en, der sagde, hvor meget engang, men jeg kan ikke huske det mere.

Vil det sige, at man kan holde økonomien i sving bare ved at sidde derhjemme og klikke på reklamer?

Det er de mærkeligste ting man støder på:

Jeg fandt f.eks. dette hudløst ærlige digt inde på Orgasmeskolen under Klienters udtalelser:

Anet, 48 år, fysioterapeut og lattercoach, Roskilde: Min varmeste anbefaling – Pias orgasmekursus er simpelthen en gave til hver en kvinde – og mand. Inden Pias kursus skrev jeg følgende digt:

M Æ N D
I har sikkert oplevet mig som lukket og genert
sandheden er, at jeg følte mig Så forkert.
Jeg skulle have været en dreng - det vidste jeg som foster
i mange år levede jeg som nonne i et kloster.


Manglende selvværd og cølibat hører nok sammen
værdigløsheden slukkede begærets flammen.
Jeg lod drenge og mænd bære ved til smertens ild
jeg følte mig svigtet - og kunne i hvert fald ikke kaldes vild.


Som teenager var der ofte tårer på min pude
"hvor er du mager" - i maven var en knude.
Overalt så jeg piger med flotte bryster
jeg havde ingen - og mærkede ikke mine lyster.
Overbevisningen var: alle mænd vil have svulmende kvinder
en lækker røv var ikke nok til at gøre mig til en vinder.


Jeg kan se, jeg valgte mænd, hvor forskellen var stor
aldersmæssigt eller intellektuelt - de behøvede alle en mor.
Jeg turde ikke være kvinde, så sagen var klar:
hvis jeg er din mor, vil du så være min far?


Jeg kan ikke anklage mig selv for at have været "for nem"
men jeg fik da afmystificeret myten om det negroide lem.
Også dejlig elskov har jeg mærket - dejlige mænd har jeg kendt
og jeg mener, at de alle fra himlen blev sendt.


Én lærte mig at sætte pris på min smukke krop
jeg holder nu af mine bryster - tør gå med nedringet top.
Nu nyder jeg at klæde mig og gå som en kvinde
på kurser har jeg lært: find din indre gudinde.

Min feminine kraft tager jeg til mig mer og mer
livet er vidunderligt - og det er her, det sner!


Mændene i min fortid en masse mig lærte,
jeg øver mig nu i at åbne mit hjerte.
Jeg glæder mig til at mærke, at det kildrer i min mave
når min partner og jeg udforsker kærlighedens gave.


Nu er det nemlig slut med at redde flere mænd
jeg er klar til at blive beundret, forkælet og til at give mig hen.
Berusende elskov - livet er en leg
hvor min partner tør være mand - og kvinden er mig.



Digtet er fra den endnu ikke udkomne digtsamling: "Livet er en gave - trods alt"!

(Gengivet uden tilladelse men dog med link.)


Som Donzo siger: "Enkelt, flydende og på rim = dixi! Det er ikke kunst, men fint". Og så siger han, at det lyder ligesom mig, hvilket er groft. Jeg synes mine rytmer er bedre.

Og nu har jeg lige lært, at Lars Muhl, popsangeren man plejede at kalde en crooner i gamle dage, er blevet håndspålægger og esoteriker. Jeg måtte dele det med nogen:


(Det er rigtigt nok.)

Løsningen er selvfølgelig at croone digtet som Lars Muhl, også selvom jeg ikke kan croone eller lyder som Lars Muhl. Tjek det:


(Jeg er forkølet. Det forklarer en del, men langt fra alt. Nyd videoen her så længe det varer. Jeg piller den ned igen, når jeg ikke kan tage pinligheden længere.)


*

Hvad vil fremtidige klikkeekspeditioner lære mig? At jeg trænger til frisk luft og motion?
Det er ikke godt at vide. Følg med i de nye spændende afsnit af

KLIKSPEDITIONER med MANDEJAMMER!!!
(siges ligesom "Pigs in Space")


UPDATE
(medio feb.): Jeg er nu skiftet tilbage til vers. 1 af deklamationen. Det er noget, der rykker.
***

fredag den 30. januar 2009

Mange mænd har svært ved at tisse på offentlige toiletter



Hvis jeg ikke kan tisse, forestiller jeg mig bare, at jeg ligger på skiftebordet og min mor kilder mig.
kan jeg!

Min lille Nielsine Bohr

***
Min datter (12) sagde: – Jeg er et geni. Jeg kan alt.
– Hvad med hjernekirurgi? sagde jeg.
– Det kan jeg lære, sagde hun.
– Det tager 14-15 år.
– Så lang en uddannelse gider jeg ikke have.


(Haga clic para agrandar)
***

SYMPAingenTIng

***
De første ord jeg hørte i dag

Mig: Øv, hvor er jeg forkølet.
Hun: Jeg håber ikke du smitter.
Mig: Tak for sympatien.
Hun: Jeg har hverken tid eller råd til at være syg.
Mig: Det har jeg sgu heller ikke.

Og så gik jeg ud på badeværelset.



Hun er sur, fordi hun står tidligere op end jeg.
***

torsdag den 29. januar 2009

Den daglige vanvidsscene – det gælder om at holde hovedet koldt

***
Der kommer et tidspunkt lige før sengetid, hvor alle skriger ad hinanden. Børnene begynder at slås om en legetøjsslange, og jeg må skille dem ad.
– Nu får I ikke mere godnathistorie! råber jeg.
– Var der ikke noget, du skulle med de her børn? råber jeg til min kone. – Sætte en insuflon i eller sådan noget?
– Det har jeg gjort.
– Ud at børste tænder!
– Det er min slange!
Waah, du holder altid med hende!

Så står jeg og vasker op (mest fordi jeg ikke gider putte børnene, der giver mig hovedpine): – Det kunne være rart, hvis du gad vaske op engang imellem.

Det irriterede mig også i morges.

– Hvad?
– Jeg har lavet mad og vasket op hele ugen. Det bliver kedeligt. Det kunne være rart, hvis du også gad …
– Hvad mener du hele ugen? Bare fordi du en sjælden gang …
– Jaja, lige meget hvad jeg gør, har du et bagkatalog af lidelser, jeg aldrig nogensinde kan indhente!
– Du skal ikke spille martyr.
– Ja, jeg er en martyr! En martyr! Jeg er en MARTYR!*), siger jeg, mens jeg angiver takten med opvaskebørsten på kanten af håndvasken.

Børnene står og hænger med hovedet.

Lige meget hvad jeg bidrager med, økonomisk eller husholdningsmæssigt, bliver det ikke regnet for noget.

Hvorfor tager jeg ikke bare og sømmer mine nosser op på væggen med det samme?


*) Hellere martyr end slet ikke tyr, som min nye far plejede at sige.


På en skala fra 1 til 10 er det her en 5. Rundt regnet par for banen.
***

Jeg skal have gjort noget ved de ledninger

***

(Ikke-iscenesat foto)

Her plejede min kortbølgeradio at stå med en stak vigtige papirer ovenpå. Nu har jeg sat den ud under vasketøjskurven. Så kan den være dekorativ dér. Jeg kunne aldrig få den til at virke.

Det gode ved vigtige papirer er, at hvis de står en 6 mdr., er de ikke vigtige mere.

Jeg tænke på, om man kunne tage en spand og lægge alle ledningerne op i, eller om det ville udgøre en brandfare.
***

onsdag den 28. januar 2009

Div. nyt

***
Jeg har en udstilling snart, men jeg er ikke sikker på, at jeg får noget færdigt til den. Det bliver nok greatest hits, eller hvad jeg ellers kan fake igennem.

Dette er meget tys-tys, men der er to agenter i New York lige nu, der ser på min musik til en kunstvideo. Sig det ikke til nogen!
***

Litterær salon ved sengetid

***
I går, da min datter (8) skulle i seng, læste hun højt for mig af Jens August Schades digte. Jeg gad ikke selv, men hun læste dem så smukt, at jeg græd. Tårerne randt mig af øjnene, så smukt var det.

Det er nogen meget gode digte, selvom han bruger ordet "stjerne" umådeholdent (det lyder som en krykke). Og som hun læste dem, kom meningen desto tydeligere frem.

– Det er et kærlighedsdigt, sagde hun.
– Forstår du det? spurgte jeg.
– Jeg forstår det overhovedet ikke! sagde hun.

Det var et meget særligt øjeblik for hendes gamle far, der anstrengte sig for at høre hvert ord fra hendes spæde stemme, mens hendes storesøster spillede guitar og sang for at få min opmærksomhed (jeg havde også lovet hende at spille skak), og deres mor skreg om, at de skulle i seng.


Analyse: Frekvens af ordet "stjerne": 6 på de første 7 sider, heraf 2 på sjette side (s. 16) og 3 i samme digt (Forladt); 10 på de første 11 sider = 10 i de første 10 digte. Som følger: stjerner og storme, forstummet under stjerner, stjernemusik, større forunderlig stjerne, stjerner kysset, min stjerne, stjernefald, mange stjerner, stumme stjerner, stjerner strinter (ti-hi!). (Fra Den levende violin.)


Bog: Jens August Schade: Digter i Danmark (udvalg). Fås på dit lokale folkebibliotek.


Jeg kunne ikke finde et godt billede af Jens Aug., så her er et af Molly Schade, starlet. Det er også mere i hans ånd.
Øverst t.h.: Louis Pasteur med barn.

***

tirsdag den 27. januar 2009

En tosset idé

***
Da jeg var ung og tidligere, var Ødipus-komplekset noget, der blev taget alvorligt. Men hvilket bevismateriale lagde man egentlig til grund for denne teori, der er ret underlig, når man tænker efter – og også ved første øjekast i øvrigt?

Man er jo oven i købet biologisk programmeret til ikke at have lyst til at have sex med sin nærmeste familie. Og godt for det.

Jeg har f.eks. aldrig tændt på min mor.

Så teorien kom selvfølgelig fra Freud, men hvad lagde man ellers til grund for den, andet end at han sagde det? Ét eneste græsk sagn og Lille Hans? Hvad er der ellers?

Og så er det meningen, at det skal gælde for alle. Sikke en idé!


Billedet t.h.: Freud og hans mor
***

Privaten

***
Morgenstund har lort i kumme.

Jeg sidder ude på lokummet med min sudoku, men bliver distraheret, fordi jeg kan høre en råbe på den anden side af væggen eller op fra afløbet.

– Så stop dog for helvede! Jeg siger til dig: jeg gider ikke gå hjernedød! Det er det jeg siger til dig! (...) Klap i! Klap i! Klap i!

Godt jeg ikke er den eneste, der kan råbe og skrige.

Han bliver ved endnu. Som en hund, der gør.

Så begynder min kone at tale til mig gennem døren:
– Jeg ved godt, at du sidder på toilettet, men kan vi ikke aftale, at du henter fast tirsdag, onsdag og torsdag?
– Jeg sidder altså lige på toilettet.

Jeg er ikke interesseret i nogen ordning.


PS Og han bliver ved (en halv time senere). Det er bare ikke til at forstå, hvad han siger, når han ikke råber højest, som foroven.
***

mandag den 26. januar 2009

Naturen afskyer et tomrum

***
Der stod to Netto-arbejdere og lagde frugt på hylderne. Så siger hende den afblegede til fyren (vi kommer ind midt i samtalen):
– Blablabla opdagede, at hendes kæreste levede et dobbeltliv ... Hun grædbrølede.
– Nej, hvor synd. (Pause.) Hva’, er hun lækker eller hvad?


***

Kan min røv tåle mere kaffe?

***
Det er spørgsmålet.


***

Nye blade i min smertensbog

***
Jeg skøjtede ind i en femårig pige og styrtede. Hun rejste sig op og skyndte sig væk. Nu kan jeg ikke støtte på mit venstre ben. Det gør ondt bare at sidde ned.



Det er det knæ igen.
***

Man skal ikke altid tro på hvad de voksne siger, 2. del

***
For 31 år siden tog min far mig med til Newport Jazz Festival. Så spurgte en af hans gamle venner mig: – Det her er da ikke noget for dig? Hvad lytter I unge mennesker til, Elvis Presley?
– Elvis? tænkte jeg. – Hvor gammel er du? Hvad er der galt med dig?
Jeg var ikke klar over, at han lavede en vittighed.

Det er jeg nu.

Det skal jeg huske, når jeg selv laver vittigheder med mine børn.


Spørgsmål: Hvornår begynder børn at forstå ironi? Det må være efter, de har lært at lyve overbevisende.


Se også historien om min onkel Helge og tandpastaen her.



PS Nu kan huske noget andet fra den festival: Det var der, hvor min fars nye kæreste holdt en alenlang prædiken for mig om, hvor svært det er at skulle være mor for et andet barn.

***

Prioriteter

***
Min datter fortalte mig om en drøm, hun havde: Jeg (hendes far) skulle lige til at score i basket/håndbold/fodbold og kom flyvende gennem luften, men brændte, fordi jeg bøvsede. Og bagefter bøvsede jeg igen oppe ved midterlinien.

Mit kære barn.



Se her for tidl. historie, hvor hun genkendte mig ved min bøvsen.
***

søndag den 25. januar 2009

Skal jeg absolut vrænge?

***
Min familie gav mig hovedpine, og jeg var nødt til at gå min vej – ned til J. Per og bøffe et par Petterøes.



Min mor var på besøg. Hun var træt og måtte ligge på sofaen.
– Ved du hvad? sagde hun til mig.
– Nej?
– Du har ødelagt mine julebilleder.
Da brast noget i mig.
– Du vrængede på alle billederne.
(Arrgh!)
– Skal man se ud på en speciel måde?
– Man skal bare se almindelig ud.
– Hvad med de andre? Hvordan så de ud? Så de også forkerte ud? Jeg synes, du skulle gå hjem og sætte et sort kryds over mig. Og alle de andre, der ikke er gode nok. Klip mig ud af alle billederne.

Min flinke datter sagde: – Da du sagde, han havde ødelagt billederne, troede jeg du mente, at han havde revet dem i stykker.
***

fredag den 23. januar 2009

Dagens samlivsvits



– Ja, guderne forbyde, at du skulle gøre noget for at glæde mig!

Hvem?

***
Jeg har været med min mor på hospitalet og forsøgt at være fattet og tage mig af hende, og jeg har passet mit barn og hendes diabetes og lavet det arbejde, jeg har haft, og forsøgt at få noget færdigt til min udstilling, og hvem skal tage sig af mig? Der er ingen, der tager sig af mig.


***

torsdag den 22. januar 2009

1mm

***
Jeg er én millimeter fra et panikanfald, og min kone forstår mig ikke. Jeg gider ikke høre på hendes bekymringer. Nu sover jeg alene.

– Jeg har ikke overskud til at høre på dine bekymringer! Snap out of it!
Snap! Crackle! Ruske! Rasle!
– Sådan har jeg aldrig opført mig over for dig.

– Tro mig, når jeg siger det til dig, jeg kan ikke tage det mere.

Det eneste hun skulle var at tage sig af mig.

– Jeg er positiv og rolig, og du bliver ved og ved. Der er ikke noget, vi kan gøre ved det nu.
– Du skal ikke råbe af mig.
– Forstår du ikke en skid?

Jeg har kun haft overskud til at sige, at jeg er tæt på et panikanfald. Prøv at lytte til, hvad jeg siger.

Kan hun lægge sig selv til side i 2 sekunder.

Mit hjerte banker 1000 kilometer i timen.
***

Ned

***
Lægens øjne var rødsprængte og vilde. Han lagde fingrene på min mors knæ, da han forklarede hende tingene:
– Det er vores problem, at vi ikke har mere at tilbyde dig, som vi ved virker.



Alles følelser sidder ude i øjnene.
***

Op

***
Jeg så op under lægens samtale med min mor om hendes uhelbredelige kræft og lagde mærke til, at den ene sygeplejerske pillede næse.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun blev ved.


***

onsdag den 21. januar 2009

Sindsbevægelse

***
Jeg var på hospitalet og få en ny dødsdom for min mor. Hun har haft kræft i 3 ½ år nu. De er ved at løbe tør for stoffer, de kan give hende.

Min kone var ude at lægge en gravsten for en, der døde af kræft sidste år. Hun kom hjem og stank af røg.

Inde i hovedet sagde jeg: Du er ligeglad med mig. Du kunne ikke finde på at gøre noget for at glæde mig.

Nu har jeg råbt om, at hun skal holde op med at snakke til mig.
– Find nogen andre at spørge ind til, sagde jeg.
– Hvad er der galt?
– Lad være at spørge dumt.
– Spørge dumt? Hvad mener du?
– Jeg sagde hold op.
– Hvorfor skal du være så led?
– Ja, råbte jeg inde fra det andet værelse. – Jeg er bare så led og ond. Jeg er bare så led. Hvordan kan du holde ud at leve med sådan et ledt menneske? Tænk at du kan holde mig ud. Du må virkelig lide ved at leve sammen med sådan et ledt menneske. DET HANDLER IKKE OM DIG. FORSTÅR DU DET?
***

Jeg så dette opslag på tavlen i dag

***

Jeg har fået en dødbringende sygdom, så hvis nogen af jer vil glæde mig ved at gøre mig seksuelle tjenester, er I meget velkomne.

Tremånedlig

***
Toget lugtede som om en var død derinde. Jeg måtte skifte sæde tre gange.

Der sidder en i bussen bag ved mig og ånder tungt. Nu lugter her igen. (Forestil jer at være lukket inde i en togvogn på vej til Auschwitz.) Nu tager han en pastil. Han skal også af ved hospitalet.

Jeg har det som om det er mig, der lugter af uvasket hjemløs, ligesom når man tjekker under skoen for at se, om man har trådt i en hundelort.

Det er en smuk bleg morgen. Jeg skråtter over græsset.
***

tirsdag den 20. januar 2009

Farvel dit dumme svin

***
Jeg har prøvet at rime på George Bush, men det er vildt svært:
8 år med fuckin' Bush
er værre end 8.000 år hvor der ikke er andet på fjernsyn end Frøken Nitouche.

Nogen bedre forslag?
Tror det næppe.
Bush er vor tids kartofler.



PS Sådan som jeg ser på det, er Bush mere interessant nu, hvor han ikke er præsident længere.

PPS Hans billede er næsten umuligt at se på.



***HUSK OBAMAS TALE KL. 17.35!!!***

***

Begrebsforvirring

***
Min kone sagde her til morgen:
– Hvis du virkelig elskede mig, ville du støvsuge.

Jeg har været så dum at sige flere gange på det sidste, at jeg elsker hende.

Så gad jeg ikke smøre hende nogen madpakke.



Okay, jeg forsimpler lidt. Hvad hun sagde var:
– Du siger, du elsker mig, men så synes jeg, du skulle vise det på andre måder. Vil du høre hvordan?...
– Nej, sagde jeg og gik ud af køkkenet.
– Okay, sig det bare, sagde jeg og kom ind igen.
– Gu’ vil jeg ej, sagde hun.
– Du vil have jeg skal støvsuge, ikk’?
– You’re such an asshole.

Og fordi hun kalder mig et asshole, gider jeg i hvert fald ikke smøre hende nogen madpakke.
Eller noget andet.
Fuck.
***

mandag den 19. januar 2009

Døden og altings begyndelse – konforme seriers problem

***
Dilbert blev ødelagt for mig, da jeg læste et sted, at serien var reaktionær eller konform eller kontraproduktiv eller sådan noget lign., fordi Dilbert altid bare bliver i sit job i stedet for at bryde ud, fordi det er nemmere at blive i sit lortejob og være sarkastisk end at turde gøre noget ved tingene. (Det lyder som mit liv, jeg stakkels handlingslammede stakkel.) Kritikeren havde selvfølgelig ret, men at tage konsekvensen af hans råd ville jo betyde seriens død, og så ville Scott Adams, Dilberts skaber, ikke have sit fede job længere.

Det er det samme problem med så mange serier, og det, der i sidste ende, gør dem så klaustrofobiske. Se bare The Simpsons: Hvornår vokser den baby dog op?!

Det er kvælende.

Og konformt.

Halloween-afsnittene er de bedste, fordi de er komprimeret i handlingen*) og gerne slutter med alles død. At slutte med alles død og/eller total ødelæggelse er en god ide (ligesom Kenny, der dør hver gang i South Park – en serie, jeg heller ikke kan snuppe, fordi den altid kun går lige til stregen. Jeg siger: Find en streg og vad straks over! Ligesom Borat.) Så gør det ikke så meget, at man starter forfra hver gang.

*) Så er der heller ikke plads til showtunes.





Det er især humoristiske serier, der har problemet med altid at vende tilbage til status quo og intet må forandres. Så kan jeg bedre lide Californication, der er et sjældent eksempel på en humoristisk serie med en fortsat handling fra afsnit til afsnit. Curb Your Enthusiasm ligeså med sin fortsatte handlingstråd gennem hele sæsonen eller hængende til næste sæson, som efter den 6. Hvad skal der ikke ske? (I øvrigt synes jeg Californication gik komplet i stå og holdt op med at udvikle sig efter ca. afsnit fem af første sæson, så jeg tager det tilbage. Men den startede meget godt.)

Nå. Fik i pointen?

a) Det er kedeligt, når alting altid skal vende tilbage til udgangspunktet (eks.: Onkel Joakim beholder sine penge). Seriens eneste pointe bliver til sidst sin egen fortsættelse.

b) Det er sjovt, når der er en udvikling fra afsnit til afsnit (eks.: hvis jeg kunne tage mig sammen i mit liv, så jeg kunne komme videre og ikke altid bare sad her og græd snot over mig selv).


PS Grunden til, at jeg begyndte på det her, er, at jeg er træt af Howard Stern, thi han er i bund og grund konform: han er for folk, der hader deres arbejde, men ikke gør noget ved det. Ligesom den slags skole- eller arbejdspladshumor, der er sjov, når man er der, fordi man er nødt til at være der og ikke har noget valg, men som er mindre sjov, når man har fri eller er kommet videre, og er fastlåst ved ikke selv at komme videre og propaganderer stålhætten: Bliv i dit job!

Jeg kan forstå, at De sorte Spejdere er sjovt, fordi man er på arbejde.




*** Tænk at jeg har spildt tiden på at skrive det her. Hvorfor laver jeg ikke noget fornuftigt i stedet for?***
***

Ugens hypnagogiske meddelelse

***
(For nye læsere: Hypnagogi er når man er lige ved at falde i søvn.)

Søde alene
med kolde fingre

Omvendt forlystelse
Den gyldne Kælder

Benene indeni
Blå forviklinger




Tilgiv mig, det er min underbevidsthed, den ved ikke, hvad den taler om.

Min udlægning:
De første to linier forstår jeg ikke. De næste to hentyder til en forlystelse i Tivoli, hvor man står på en lem, der pludselig åbner, så man falder ned i en 100 meter dyb kælder (med snor i). Forlystelsen kunne også hedde Den løbske Elevator eller Russisk salat (aka Knust elevatordreng). De sidste to linier hentyder til benenes venekar og måske noget med at fryse, som i strofe 1.
Tak.

***

Nytænkning

***
I busser er der en STOP-knap. Det kunne være rart, hvis der også var en START-knap. Ligesom luk døren-knappen (><) i en elevator. Det giver en noget at lave.


Ejector seat-knap fra Goldfinger.

PS Der har stået flere steder på det sidste, at luk døren-knappen (><) i elevatorerne kun er der til pynt, for at folk kan have
en følelse af kontrol i stedet for at gå i panik. Men det tror jeg ikke på. Måske nogen steder, men ikke alle. Det er min erfaring, og jeg har kørt i flere elevatorer end gennemsnitsverdensborgeren. Jeg er typen, der trykker 30 gange på fodgængerovergangsknappen. Det hænder, at det bliver kommenteret, men jeg er ligeglad. Det får tiden til at gå.
Tak.

***

fredag den 16. januar 2009

Pudsigt nok

***

(Klip & frisør)
***

Udvalgte sms’er til min kone denne uge, som jeg nu har slettet

***
Det vil jeg gerne
diskutere, men kan
det ikke vente til i
aften?

Kan vi tale om
det
i stedet for? Jeg
gider ikke taste så

meget.



Herved er det lykkedes mig ikke at binde mig til noget, navnlig en fast plan for børneafhentning.

Men jeg kan ikke blive ved at undvige. Eller kan jeg? Det er den slags små spændingselementer, man kan tilføje sit liv for at give det lidt modstand og pep.
***

torsdag den 15. januar 2009

En stemme i mørket

***
Min Analytics er brudt sammen. Dag for dag kunne jeg se mine tal gå ned, og nu har jeg slet ingen læsere.



Det er på én måde bedre. Så kan jeg skrive, hvad jeg vil igen.
***

Skranten

***
Min gud, jeg har så ondt i lænden, jeg kan dårligt bevæge mig. Det har stået på hele ugen. Jeg er bange for at blive et af de mennesker, der altid går og ser sure ud, og så er det fordi de har ondt i ryggen.



Jeg fik resultatet af min blodprøve. Jeg plejede at være bange for at have for højt stofskifte, nu er der fare for, at jeg får for lavt stofskifte. Symptomerne på lavt stofskifte er depression og træthed. Hvem har det? Hvem har det?!

Jeg skranter, og snart er jeg død.



Overhørt hjemme hos mig i går efter sengetid:

– Skal vi bolle?
– Du har ondt i ryggen.
– Nå ja, jeg har sgu da ikke ondt i pikken!
– ...zzZZZ!

Men det er løgn. Jeg har faktisk ondt i pikken. Og mine nosser er lange.


Dagens soundtrack:


Skip James: Devil Got My Woman.
***