
Noget skal der til, før et vindstød fører mig bort over hustagene, forbi TV News-helikopteren og ud over Øresund, hvor jeg opløses i atomer. (Eller også vil min himmelstræbende, aerodynamiske fysik omgå vindsuset som en gotisk katedral bombardementerne under anden verdenskrig.)
Jeg er faktisk så bekymret over mit vægttab, at jeg bestilte tid hos lægen i morges. Og ikke så snart havde jeg gjort det, før jeg mødte Dr. TB nede på gaden. Han siger, at det er min nyoptagne sportsudøvelse og bekymringerne efter at have fået et barn med diabetes, der gør det. Så længe det ikke er stofskiftet. Eller det der er værre, tilføjer jeg ominøst.
*) Jeg har i dag investeret i en krukke Nutella for at vise, at jeg mener det.
***
3 kommentarer:
Du er helt på rette vej mester. Og vil kunne finde en masse god info inde hos mig, sagde hunden.
Info inde hos hunden?
Jeg kender en der overhovedet ikke spiser gryn. Der sværger ved alt andet end gryn. Han kan f.eks. finde på at drikke en dåse kokosmælk tre timer før han skal dyrke boldspil. Han går videnskabeligt til værks.
Send en kommentar