***
Jeg ringede hendes nummer bare for at høre hendes telefon ringe, men så tog hun den. Hun var kommet hjem fra ferie uden at sige noget.
Det var værre endnu, da jeg tog derover. Der sad ham, hun havde bollet med. Hun ville ikke have noget med mig at gøre.
I hvert fald bollede hun ham siden hen. Jeg ved faktisk ikke, om hun havde bollet ham der. Hun fik det altid til at lyde som en forretningsmæssig ordning, prisen for at tilbringe tid sammen, en handelsvare så hun fik det hun ville have: at komme væk og ud.
Hendes drøm som hun beskrev den for mig: væggene opløstes, og hun så der var en hel verden derude. – Jeg har haft den samme drøm, sagde jeg, mens jeg røg en af hendes cigaretter, men min endte nede på stranden med nogen krokodiller, og jeg kunne ikke finde min fars kamera.
Hun skrev til mig fra Sevilla, hvor de graver kyllinger ned i jorden, rider forbi og hugger hovedet af dem. Hvor kastrerende, tænkte jeg. Jeg susede rundt på mit skateboard, skæv, mens min nellike visnede i knaphullet. Skrin om linealen, skrev jeg i min lille notesbog.
– Du skrev aldrig til mig, sagde hun. – Tinas kæreste skrev hele tiden.
Jeg skrev ét brev, men det gik åbenbart tabt på posthuset. Hvorfor rejste jeg ikke bare med?
***
torsdag den 28. august 2008
Ringer når du ikke er hjemme
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
mænd! :0)
hvordan sku hun ku' ha' vidst hvad du følte - hvis du hverken sa' eller skrev det til hende . .
(( kan man mærke jeg føler mig truffet ))
sku du ha' rejst med . . . måske, måske ikke?
Ingen kommentar.
hey! du er begyndt på en roman! kan du så komme over på papiret, så det ikke løber i sandet cyber.
Åh nej! Det er sandt! Jeg vidste det lød litterært...
Tand for tunge. Syv segl. Ikke et ord mere.
. . .det er også det nemmeste! :0)
Vent lidt... Det vil altså sige, at teksten lyder som et stykke litteratur? ...Ho-hej!
Send en kommentar