Jeg vågnede i morges med en følelse af komplet uduelighed.*) Det var meget ubehageligt. Jeg tænkte på alle de ting, jeg har gjort galt helt tilbage til 5. klasse. Min krop er som bly. Mine øjne svier. Én dag kan jeg klare at stå tidligt op – så er det som at tage i lufthavnen – men hver dag at skulle op samme tid, fordi børnene skal i skole, er umenneskeligt. Hvem kan foretage sig noget kl. 8 om morgenen? Ingen! Landbrugere har en grund til at stå tidligt op, men hvorfor kræve det af andre, nu hvor elektriciteten er opfundet og man godt kan se uden dagslys?
*) At intet jeg kan finde på betyder noget, at intet nogensinde bliver til noget. Jeg ville ønske jeg bare kunne slappe af og holde op med at skabe problemer for mig selv. Hvad er det jeg vil bevise?
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar