Jeg opdagede, at jeg havde genopfundet, hvad Carroll Dunham havde lavet i årevis – siden de tidligere firsere.



Falliske og lign. malerier.
Jeg kan bedre lide hans tidlige, mere akavede malerier, hvor figuren kæmper mod baggrunden. Som her:

Fourth Pine (1982-84) (udsnit).
I det hele taget kan jeg tit godt lide kunstnere, lige før de lægger sig fast på deres endelige stil, mens de stadig søger.

Dunham selv i 2005. Man bemærker, at han bruger farver fra Guerra Paint.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar