***
De er helt vilde. De giver mig ikke et øjebliks fred, men skruer mig fast i en tvinge af ubarmhjertig selvnedgørelse. De nager og plager og piner mig. Og de nyder at se mig lide. (Fortsættes nedenfor.)
(Fortsat fra ovenfor.) De ler, mens de mig tortér’.
De griner, mens de mig piner.
For de lever af min smerte.
Mine smerter er deres desserter.
Mine smertensbrøl er deres levebrød,
og de rider mig som en mare,
det er mere end et menneske kan klare.
Vorherre mig bevare.
***
fredag den 22. august 2008
Mine personlige dæmoner trykker den af
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Brød/brøl? Aaarh, ve' du nu hva'! Det holder bare ikke! Om igen, din svagpisser!
Hey Ammedreng! Jeg troede, du havde fyret overdig'et?!
Jeg hader mit overjeg,
for han er et kvaj.
Han er heller ikke almægtig,
han er bare nederdrægtig.
Send en kommentar