Hvem har tid?

– Åh, jeg forbandede! Nu står jeg igen og overvejer, hvad det hele er værd.



ANDETSTEDS:

I hans tilfælde en hel del.

Hvad har du lyst til?

Sandheden er: jeg var skidebange ved at skulle tilbage til mit atelier igen. Efter firserkoryfæet var herinde, ødelagde jeg det maleri, jeg har malet på i 7 måneder, gav det dødsstødet i hvert fald, og bagefter et andet, jeg har arbejdet på siden maj, der nu er gået i stå. Jeg var træt af mentalt slavearbejde og ville bare lave min dagens portion kunst i al beskedenhed, mit mindstemål af personligt fremskridt i mit liv, men det første, der ryger, er dømmekraften. Jeg ville bare rette noget i øjet, og det hele faldt fra hinanden som spindelvæv. Hundredvis af timer er nu ingenting. Sandheden er: jeg cyklede grædende hjem.

Og nu tør jeg ikke røre ved noget.


"Man works when he is partially involved. When he is totally involved he is at play or leisure."

Where the whole man is involved there is no work. Work begins with the division of labor.
– Marshall McLuhan

Sandheden er: mit liv ville være betydeligt nemmere uden det kunstpis. Jeg har ingen succes, og jeg er ikke engang sikker på, at det er noget, jeg holder specielt meget af.

People say you have to have a lot of passion for what you're doing. And it's totally true. And the reason is because its so hard, that if you don't, any rational person would give up. It's really hard.

And you have to do it over a sustained period of time, so if you don't love it, if you're not having fun doing it, you don't really love it, you're gonna give up. And that's what happens to most people actually.
–Steve Jobs

I hated touring. Thought it was a real waste of time. You were only effective for an hour and a quarter a day and it just seemed scuzzy, all that rushing around, never getting the sound right on stage, meeting people you didn't want to talk to, like the local record company rep who turned up with the bag of marijuana you didn't want either. I enjoyed screwing the girls for a while, then that wore off as well. I've never known how to deal with adulation. The break point came for me one night when we were playing Sheffield and I caught myself thinking, Oh, I've forgotten to collect my laundry. And then I thought, This is the future: standing on stage, getting more and more successful, going through the motions.
– Brian Eno (min fremhævning)

Ofte, mens jeg står og maler, tænker jeg: Hvad fanden gør jeg egentlig det her for? Kulørte pletter. At smøre maling rundt. Hvor banalt. En abe kan gøre det.



Det gør det heller ikke nemmere at skulle starte på bunden hver gang og aldrig være oppe at svæve.

– Hvad for et dyr vil du helst være? spørger børnene, og jeg svarer: – En stor fugl, der svæver rundt oppe over det hele.

Mit liv ville helt sikkert også være billigere, hvis jeg ikke malede eller tænkte på det. Uden atelierleje ville det hele løbe fint rundt, selv med den nye, dyrere livsstil, min kone har opgraderet os til.

Hvorfor male de her store malerier, ingen vil have?



En stak papir giver mere mening.

Jeg talte med en af de mest succesrige kunstnere, jeg har mødt, der sagde: – Det gav ingen mening for mig mere at male to gange to meter store malerier til at hænge i rige menneskers stuer. Nu laver han små kasser med glas i.

Løber en Superliga-spiller rundt og tænker: Hvad fanden mening giver det her?

Det ærgrer mig, at der var en pointe, jeg ville lave, men nu kan jeg ikke huske den.

Nå ja, nu kan jeg huske det: Men jeg er sikker på, at jeg gider nogetsomhelst (andet end at læse avis og rage ud efter min kone). Alting er en overvindelse. Bunden er nået.

Første søndag i al ubevendthed

Jeg skændtes med min kone i nat på vej hjem fra fest over dette emne: i "Hvorfor er lykken så lunefuld" indgår denne linie: "Hvorfor er livet så meningsløst?"*) Hvis livet er meningsløst, hvorfor så spørge, hvorfor det er meningsløst? Det er et meningsløst spørgsmål. Det var min pointe, og jeg er ligeglad med Frankls teori om søgen efter mening som et grundlæggende menneskeligt behov. Mening! Hvad rager det mig?

"Hvor lang er det lige, din uddannelse er?" sagde min kone, og "Du tror, alt, hvad jeg siger, er dumt!" Og børnene, der ikke var gået i seng endnu, sagde: "Kommer I nu dér?" og " Hvad har du drukket? Vi kan lugte dig helt herover." Og i morges fortsatte min kone: "Det er ikke det, du siger, det er din facon". Regn lige den ud.

Okay, for at tage den fra toppen:
a) Hvorfor er livet meningsløst?
b) Det har du jo lige sagt, hvorfor så spørge?

Desuden kan man vende det om og spørge: Hvorfor er livet så meningsfuldt? Og udvide ved at sige: Hvad gør livet meningsfuldt for dig? S'gu ikke det her.

Altid denne trang til mening. "Der skal være mening med tingene." Pff!



Fuck det her ægteskab. Jeg kan ikke begynde at fortælle om, hvor træt og bittert og gammelt det kan være.


*) Det sjove er, at jeg hørte forkert:
"…og hvorfor er glæden så kort
Ofte er livet så meningsløst hårdt"
Men resten er rigtigt nok!

Postklimaktisk tristesse

Jeg er først på dagens første nu.

Og nu er den også omme.

Altid denne tomhed.

Da med ét...

– Åh nej, jeg er ligeglad med alt!

Ude

Jeg gider ikke gå på arbejde i dag. Hvad forskel gør det, om jeg sidder her eller der og falder i søvn?

Jeg forsøger at skære julen ned til tre dage

***
Mine børn græd, fordi jeg skal arbejde i julen. I hvert fald den yngste, den ældste vil ikke tale med mig: – Du er aldrig hjemme!

– Jamen, kære børn, jeg er jo nødt til at arbejde, det gør folk jo ...

– Hvor-for?!
***

Det VAR da pudsigt

***
Der var to mails i min indboks i dag.

Den ene var denne:


Exit Art

Den anden var min Word.A.Day-mail, hvor der stod, at en, der laver meningsløst arbejde, hedder en nihilarian (det må være "nihilarianer" eller "nihilar" på dansk).

Eks.: – Hvad laver du i dag?
– Jeg nihilarierer.
***

Kommunal waterboarding

***
Denne vandkunst står på Frederiksberg Rådhusplads. Men hvorfor sprøjter springvandet statuerne i hovedet?




Det ser faktisk ud som om, hun holder vejret.


Mens han er mere stoisk.

En ret mærkelig ide, når man tænker over det.
***

Det kunne være fedt nok, hvis det ind i mellem så ud som om, jeg havde en idé med det, jeg lavede

***


Her er min mest berigende tanke i dag: GULT BLOD.
Det er meningen, det skal sige lidt om, hvilken slags dag det har været.
Mao. endnu en spildt og uduelig dag.
***

Det kan også være lige meget

***
Jeg havde forberedt alle de her herlige, interessante indlæg, jeg ville udgive denne uge, men jeg kommer ikke videre end at sidde og tude.*) Hvis jeg tuder længe nok, er der måske nogen, der hjælper mig, er tilsyneladende min plan.

Jeg når aldrig derhen, hvor jeg godt vil være. Jeg kan ikke overskue den mindste ting. Det er minimalt, hvad jeg når.

Jeg ved godt, at intet giver mening, undtagen i en snæver prokreationsmæssig forstand, men når det, jeg laver, så ikke engang giver mening for mig selv, og der ikke er nogen, der har brug for det heller, og det i de store hele ingen forskel gør, hvad så?

*) I forgårs posterede jeg et kaffeekstatisk indlæg, men det var faktisk ikke sådan, jeg havde det. Det var bare noget, jeg sagde.

***

Med vinduet åbent

***
Jeg lagde mig på gulvet og så op på mit maleri, og det eneste, jeg kunne tænke på, var, hvor meningsløst det hele er, hvor meget jeg spilder min tid, hvor ligegyldigt det kan være.

I går kunne jeg godt lide det.

Kaffe hjælper ikke. Intet hjælper. Og snart skal jeg hente børn og lave mad og se på mit hus, jeg aldrig får ryddet op, og lave ting, en robot ligeså godt kunne gøre. Føle mig tilovers, føle mig i vejen, føle mig malplaceret, fejlagtig og som en fiasko, ting en robot ikke behøver. Og tænke over, hvad det hele egentlig skal gøre godt for.
Spilde min tid noget mere.
***

Tomhed og elendighed

***
Hvor er jeg dog elendig.
Jeg har ved gud ingen glæder i livet.
Det er håbløst.
Jeg ser ingen ende på det.
Kun mere af det samme.
Tom, tavs trasken
på slisken til graven.
Nedstemthed og følelsesmæssig impotens
Alt er ligegyldigt.
Intet giver mening.
Jeg ligger som jeg har redt
i en seng af glasskår
i en seng af krummer
med uldent undertøj på.
Jeg er helt færdig.
Det er omme, mit liv er omme.
Der er kun meningsløshed og tomme fagter tilbage.
Det siger mig intet.

Den eneste glæde jeg har her i livet er kaffe.
Hvis kaffe gav blowjobs, var min lykke komplet.
Jeg går over og tænder for aggregatet.



"Om min kærlighed til kaffe jeg vil rappe
Jeg elsker den i mig at labbe"
***

Samme gamle

Hvordan kan jeg sidde til kl. 13.30 og lave ingenting? Hvordan skal jeg nogensinde få mit store gennembrud på den måde?
Problemet er, at jeg ikke gider lave noget før, og når jeg endelig er kommet i gang, skal jeg hjem til børnene. De kære små. Jeg er dog en doven las.
Dagene glider ind i hinanden, og snart skal jeg sikkert arbejde igen. Så kan jeg brokke mig over det. I det mindste har jeg så noget at stemme imod.

Gid jeg havde en chokoladekage.

Når jeg ikke har noget at lave, laver jeg virkelig ikke noget.
Jeg har ingen fremdrift.
Jeg kan kun hyle mod vinden.

Kan jeg være bekendt at udgive det her banale gejl? Det lyder som noget, jeg har sagt 1000 gange før.
Intet forandrer sig.
Mit navn er stasis. Og det har ikke noget med Østtyskland at gøre, haha.

Hvis jeg havde alle mulighederne, ville jeg så gøre noget ved noget? Det er ikke godt at vide.
Jeg sukker og lukker.

Jeg har mistet lysten til at læse

Ordene giver ingen mening.
Jeg er læst ud.

Det har stået på i flere uger nu.