Det sidste min farmor sagde til mig var: "You go back to her now." Så kunne jeg ikke sige nej.
*)Det sidste hun sagde til mig over telefonen var: "Get a job!" Jamen, jeg har allerede et, protesterede jeg. Det gi’r okay. Jeg tror, hun mente, at jeg trængte til at komme ud af lejligheden. Jeg sad altid derhjemme. Også når jeg ikke lavede noget. Min eneste fornøjelse var at gå ned i supermarkedet og købe 2 liter tilbudsis til $1.29, Edy’s Cookies & Cream.
Jeg savnede min kæreste. Det var svært at vænne sig til at bo i en ny by.
*
Noget af det sidste min onkel sagde til mig, det var over telefonen, var: "So you got greedy." Jeg havde fucket min lejekontrakt op med en ulovlig fremleje. Jeg gider ikke tænke på det.
Han vidste, hvad han talte om, han hængte sig på grund af sin gæld. Og depression. Dårligt justeret medikation.
Jeg fik en æske med min farmors vielsesring i og andre ting. Han havde vristet diamanten ud og solgt den.
Han led af for meget fast ejendom.
Death by real estate.
*) Det var min kæreste, hun mente. Jeg var klar til at sætte mig i fjernssynsstolen med en ballgame og en skål is (mint-chocolate chip, Pepperidge Farms), men sprang på den næste bus.