Et stort ansvar

Jeg formåede at overtale min kone til at have sex med mig (ring til Reuters, Guiness, Ripley's - sikke'n nyhed), og næste morgen gik jeg og fløjtede ude i køkkenet.

– Sikke't humør, du er i i dag, sagde hun. – Sikke'n forandring.

– Det må være mærkeligt at holde nogens lykke i sine hænder på den måde, sagde jeg.

Grundbog

- Er det fysisk muligt, at vi kunne have en form for fysisk kontakt?
- Mener du fysisk som i naturlovene?
- Ja.
- Ja.



Dit hår er som det brusende hav. Dine øjne er to svesker. Dine tænder er det skær, hvor min tunge går på grund. Dine læber er brændende buske.

Ofring

Som en kærlighedsgave købte jeg min kone en bakke italiensk salat, men hun sagde, det smagte elendigt, og nu har jeg smidt den ud.



Det var en uselvisk handling, idet jeg ikke spiser den slags selv.

Konklusion: Næste gang køber jeg den billigste slags.

Forskellen er at vi stadigvæk er sammen

Der er ting, man først siger til hinanden, når det er for sent. Som man måske skulle have sagt, mens man havde chancen. F.eks. hvor meget man elsker hinanden.

Lad mig spise kage

Når jeg siger, at jeg tager krummerne fra dit bord, er det ikke engang for sjov.




IDÉ: Kage formet som en kvinde, der springer ud af en kage:


Anmærkning: Det er ikke meningen, at bunden af kagen skal ligne en elefantfod.


UPDATE: Eller alternativt og måske mere apropos: en bordformet kage med tandmærker i.


Nej, det er ikke en skammel, men benene kan ikke være for tynde, ellers falder kagen sammen. Tak.

Ahh... eh?!

Min kone tog mig på låret, og jeg misforstod det som et seksuelt signal. Hun ville "bare ae mig".


Urelateret billede.

Dristigt men vigtigt – og rigtigt – sats i parforholdskommunikationen

***
Vi havde et godt øjeblik. Jeg sagde: "I love you, you crazy bitch", og hun dræbte mig ikke.


Udvis tålmodighed: sangen starter 33,3 sek. inde. (Smid 2 børn oveni.)
***

Hvad skal jeg arme mand dog gøre?

***
Når man ikke har sex, kan der nemt opstå en del spændinger. Navnlig når man bor sammen med et menneske, det er meningen skal være ens livs kærlighed, som man begærer, men som ikke har samme behov, lad mig sige det på den måde, og som negligerer det (mit behov).

Jeg siger f.eks.: Lad os have noget sex, på en eller anden suave og beleven måde, nu vi har chancen, men hun vil hellere pakke gaver ind. Og så kommer jeg i dårligt humør resten af dagen. Det var i dag (i går).

Skal man være glad for at blive afvist med det samme, før man har ofret alt muligt "forspil" på det og føler, man har en investering at miste? Men uden en investering hvad er chancerne for gevinst så? Får man så noget? Hvor sørgeligt at skulle "få" noget, så står man dér med hatten i hånden: May I have another bowl of soup ... Hvem har sat hende til at bemande taphanerne?

Jeg hører tale om, at man får noget, hvis man støvsuger og tapetserer gæsteværelset eller rydder op i garagen (det var der en, der sagde et sted ude på landet syd for Køge), men sådan er det ikke her. Det har ikke virket i mange år, og jeg har ikke noget mod at lave handler ("Hov, der er en helligdag, du må nøjes med et handjob " eller "Jeg er glad for, at du vaskede tøjet, men du glemte at folde det, du må stikke den ind bag knæet på mig, mens jeg bøjer benet"). Jeg ville give 1.000 kr. og en iPhone for et godt knæjob.

Det er ydmygende at blive reduceret til en savlende gorilla.

Der skal så lidt til for at gøre mig glad.
***

Kontrol

***
I Iran stopper de folk på gaden og lugter til deres ånde. I aftes kom jeg hjem fra J. Per (nede i det sociale boligbyggeri), og min kone sagde: "Her lugter af hash" og lugtede til mit hår.
– Du har røget, sagde hun.
– Nej, sagde jeg og løftede brillerne og kiggede hende ind i øjnene med mit hypnotisk stålblå blik, – hvis jeg havde røget, kunne jeg så gøre det her?
– Du har ret, sagde hun.

Men jeg havde røget, altså tre af hans hjemmerullede Petterøes, mens han røg gentagent af den hjemmedyrkede. "Så og høst af livets lyst" står der på hans væg iblandt aum-tegnene.

Jeg kom ind ad døren. – Far! råbte min datter (9) og krammede mig. – Du lugter af værtshus, sagde hun.

Nu får jeg ikke skrevet indlægget færdig, fordi min kone er kommet ind og trykker sin nøgne midaldrende krop mod mig bagfra.
***

Det gik den dag med

***
Jeg kom til at lave en fejl i dag: jeg sagde til min kone: – Kan du ikke bare helt ærligt ind i mellem påskønne, at jeg indretter mig efter, hvad du godt vil. Jeg mener, at du får det på din måde, kan du ikke bare påskønne dét? *)

*) Det udsprang af en mindre ting: jeg syntes, vi skulle cykle ned til Metroen for at spare tid
– Det sparer sguda ikke tid.
– Jo, det gør sguda.

Så blev hun sur og skældte mig ud for at skælde hende ud.

Da jeg så mig tilbage, var hun cyklet sin vej.

*

– Det er ingenting, sagde min ven, den statsanerkendte, etablerede kunstner. – Du skulle høre, hvad jeg får at vide fra andre gifte folk.

Han er single, og jo ældre han bliver, desto flere tilbud får han fra sine skilte veninder.

– Sådan er det at være mand. Tiden er på vor side. Jo ældre vi bliver, jo mere bliver der at vælge imellem. Det er lige omvendt for kvinder.
– Men hvordan har I det, spurgte han.
– Vi har vores op- og nedture, sagde jeg, – men der er masser af kærlighed. Vi fejrer sølvbryllup om syv år.

Hver gang jeg ser ham, fremhæver han min kones skønhed.

I mit næste liv, begynder jeg tidligere, sagde han.

*

Hun vil stadig ikke tale med mig. Hun går rundt og mumler halvkvalte eder.
***

På den ene side & på den anden side – Gyngerne og karrusellerne II

***
Jeg sublimerer. Jeg har opgivet at narre eller overtale min kone til at have sex med mig, og i stedet for kanaliserer jeg al min energi ind i min kunst. Problemet er bare, at alle mine billeder nu ligner store dunkende mandslem, der eksploderer hvid slim i alle retninger.


***

Jeg har været uden læsere i halvanden måned nu

**
Tallene lyver ikke:



De få læsere, jeg har, er begyndt at opfordre mig til at blogge mindre – for min egen skyld.

Jeg burde nok lukke butikken. Hele projektet er pinligt & nager mig. Forleden dag tænkte jeg på Mandejammer under udførelse af kønsakten. Jeg tror virkelig heller ikke, det er sundt for mig at dyrke alt det her nedtur & negativitet. Men hvem gider læse om nogen, der har det godt?

Bloggen her er bedre, når det går mig skidt. Hvis det går lidt godt, skal det straks blive værre igen.

Alt er bedre end denne standen vånde.

Hvis jeg nu fik kræft, ville bloggen for alvor blive spændende. Så kunne
man beundre mit mod og min galgenhumor på min uundgåelige nedtur mod
graven.



Jeg kommer aldrig frem til det, jeg egentlig vil skrive, fordi der altid er noget, jeg skal klage mig over. Der er en hel stribe fænomenale kulturkritiske essays og erindringsbilleder og andre skarpsindigheder, jeg aldrig når til pga. mit konstante uvæsen. Jeg er bange for, hele mit liv er sådan.
***

Begrebsforvirring

***
Min kone sagde her til morgen:
– Hvis du virkelig elskede mig, ville du støvsuge.

Jeg har været så dum at sige flere gange på det sidste, at jeg elsker hende.

Så gad jeg ikke smøre hende nogen madpakke.



Okay, jeg forsimpler lidt. Hvad hun sagde var:
– Du siger, du elsker mig, men så synes jeg, du skulle vise det på andre måder. Vil du høre hvordan?...
– Nej, sagde jeg og gik ud af køkkenet.
– Okay, sig det bare, sagde jeg og kom ind igen.
– Gu’ vil jeg ej, sagde hun.
– Du vil have jeg skal støvsuge, ikk’?
– You’re such an asshole.

Og fordi hun kalder mig et asshole, gider jeg i hvert fald ikke smøre hende nogen madpakke.
Eller noget andet.
Fuck.
***

Det er tortur

***
Min kone har været syg et par dage, og det gode ved det er, at så har jeg ikke tænkt på at forsøge at overtale hende til at have sex med mig. Jeg har ikke engang haft lyst (vi taler dårlig mave her, okay?)*) Men så i nat, da vi skulle sove, lagde hun sig op mod mig og begyndte at bevæge sig, men da jeg bevægede mig i tilsvar, holdt hun inde og rokerede om på mine hænder. Det er tortur. Så kunne jeg igen ikke sove, men lå med mit jern på og græd tørre, tavse tårer. Og nu havde jeg lige sovet så godt hele weekenden.

Jeg er imod at ligge og holde om sin elskede, indtil hun falder i søvn, når prisen er for høj.



*) Se i øvrigt om forbindelsen mellem opkast og vigende seksuallyst her.
***

Vendepunktet

***
Bitre mænd og kvinder, I kan godt begynde at lede andetsteds efter lumre historier om ægteskabelig splid. Jeg har bestemt mig for at være lykkelig i mit ægteskab, fordi jeg alligevel ikke har noget valg. Hvorfor kæmpe imod, som manden sagde, da han stod i kviksand til livet.

Vendepunktet kom, da min kone gjorde mig opmærksom på, at vi måtte ændre tone over for vores datter, fordi hun går og lider. Lysende klart. Så tænkte jeg og sagde: – Ja, vi kan ikke være bekendt at dele vores latterlige drama med andre. (Æhem.)
– Ja, især dem, der har brug for os, sagde hun.
– Ja, sagde jeg, dem for hvem vi repræsenterer hele strukturen på deres liv. Hele skelettet.

Alt andet er vanvid.


PS Det med "dramaet" har jeg fra Dan Savages podcast, hvor han taler om, at navnlig unge mennesker gerne mener, at deres kærlighedsliv skal være et stort romantisk drama og lader det gå ud over alle.
***

Mærkedag

Jeg sagde til min kone forleden dag: – Jeg glæder mig til, jeg bliver så gammel, at jeg holder op med at tænke på sex.
Samme aften havde vi sex.
Jeg ved ikke, om der er nogen sammenhæng, jeg ville bare nævne det.



Under kønsakten hjemsøgtes jeg ufrivilligt og uvelkomment af et foto af en stor hvidblitzet midaldrende mandenumse, jeg havde set på nettet samme dag under polterabend for the clueless (don't ask, det er en, jeg kender, en slem idiot). Det var forstyrrende, men gudskelov forbigående om end tilbagevendende, og viser bare at man ikke er garant for sine tanker, lige meget hvad man foretager sig eller hvor man befinder sig.

Det er derfor, der aldrig er nogen, der vil have lyst til at være tankepolitibetjent.

Prøv selv at spørge nogen du kender: – Hvad tror du, jeg tænker på lige nu?
Der er ingen, der har lyst til at få det at vide.

Efter champagnebrunchen og en joint

Jeg græd, fordi du lignede Brooke Shields og snart skulle rejse.

Der sker ikke noget, hvis man bare sidder derhjemme

Vi var midt ude i ørkenen, da min kæreste sagde til mig: – Jeg elsker dig ikke mere.
Det var nok rigtigt.
Jeg tog mig ikke af det, jeg troede bare hun var melodramatisk.
Jeg havde det s’gu nok på samme måde efter 4 mdr. i et tomandstelt.

Der var så tørt, at 20 fluer nåede at sætte sig omkring et lille sår på hånden, når man kiggede væk.

Jeg øvede mig i at spille didgeridoo.
I øvrigt vil jeg give mig selv point for at underholde mig selv og ikke kede mig efter timevis venten i vejkanten på at få et lift.
Jeg kastede en boomerang.

Øjenkontakt (Gammel flamme II)

Jeg syntes, jeg så hende alle vegne, i Kbh., i New York.
Se mig, se mit nye selv, ville jeg sige til hende.
Det kunne lade sig gøre.

16 år senere så jeg hende pludselig lige hvor jeg bor, men jeg gad ikke stoppe, for jeg havde børnene med.

Engang hvert tredje år slår jeg hende op på nettet.

Hvad er det jeg vil opnå ved at kontakte hende nu?

Gammel kæreste

Jeg stoppede op og skrev det her på vej hjem fra julefrokost kl. 02:30 natten til søndag med en stor pose udrukket sprut over skulderen (jeg drak værtens først, jeg skulle bare være sikker på, der var nok. Jeg kom i tanke om posen, lige da jeg var kommet ud af døren, og måtte ringe på og gå ind og hente den ude på altanen i nøjsomhedens navn).


Jeg tænkte en overgang på: Skulle jeg ikke kontakte min gamle kæreste ligesom i High Fidelity, men så tænkte jeg: Fuck det, har hun ikke fucket mig rigeligt over?
Hun lå og kneppede med en anden, som jeg kendte, i et tomandstelt. Er det ikke nok?

Hun ser godt ud endnu.