Jeg kom til at lave en fejl i dag: jeg sagde til min kone: – Kan du ikke bare helt ærligt ind i mellem påskønne, at jeg indretter mig efter, hvad du godt vil. Jeg mener, at du får det på din måde, kan du ikke bare påskønne dét? *)*) Det udsprang af en mindre ting: jeg syntes, vi skulle cykle ned til Metroen for at spare tid
– Det sparer sguda ikke tid.
– Jo, det gør sguda.
Så blev hun sur og skældte mig ud for at skælde hende ud.
Da jeg så mig tilbage, var hun cyklet sin vej.
*
– Det er ingenting, sagde min ven, den statsanerkendte, etablerede kunstner. – Du skulle høre, hvad jeg får at vide fra andre gifte folk.Han er single, og jo ældre han bliver, desto flere tilbud får han fra sine skilte veninder.
– Sådan er det at være mand. Tiden er på vor side. Jo ældre vi bliver, jo mere bliver der at vælge imellem. Det er lige omvendt for kvinder.
– Men hvordan har I det, spurgte han.
– Vi har vores op- og nedture, sagde jeg, – men der er masser af kærlighed. Vi fejrer sølvbryllup om syv år.
Hver gang jeg ser ham, fremhæver han min kones skønhed.
I mit næste liv, begynder jeg tidligere, sagde han.
*
Hun vil stadig ikke tale med mig. Hun går rundt og mumler halvkvalte eder.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar