Det er dans, det er sjovt

***
Det er ikke en god dag.

– Du er et dumt svin, sagde min kone. – Du gør kun nar, det er det eneste, du kan finde ud af.

Jeg var kommet til at nævne hendes dans, og det må jeg ikke. Hun har alle dage troet, at jeg var ude efter hendes kreative udtryk, som om det ragede mig en skid.
– Jamen, det er jo dans, det er sjovt! siger jeg.
Men det er det ikke.*)

Jeg har overhovedet ikke gjort nar, jeg har bare nævnt det, Hvorfor skal hun være så skidesur altid.

Nu kan vi ikke stå ude i køkkenet og smøre mad sammen. Der er ikke plads for gnidningerne.

– Ja, og du er en sur kælling, siger jeg. – Hvor interessant tror du, dine små interesser er for andre end dig selv?!

*) – Hvad hvis jeg gjorde nar med din poesi? siger hun. – Men det gør jeg ikke.
– Hvorfor tror du, jeg ikke har vist dig et digt siden 1988? Jeg gider ikke høre på din kritik.
– Der fik du lige vendt den om, hva'?

Vi skal ud i kolo, men nu er kl. 2 (14). Vi kommer aldrig afsted.

* * *

– Hvad skændes I om? spørger børnene.
De ser lidt kede ud af det inde i sofaen.
– Jeres mor tror, jeg gør nar af hendes dans. Hun tror, jeg synes, hendes dans er sjov. Men det er den ikke. Det er en meget alvorlig dans.
***