Jeg har haft denne bunke pakkematerialer og kluns liggende midt på gulvet siden d. 5. juli, fordi jeg regnede med at skulle bruge det igen. Det er irriterende at skulle udenom, men jeg sidder alligevel altid klistret til computeren og kan undvære gulvpladsen.
*
Et plateau af pap som monument over min uduelighed. Dimensioner: 162x132x18cm. WD40-dåsen er medtaget for at angive målestok.
Suk. Mit liv er så sørgeligt, så omme. Intet forandrer sig. Jeg kommer aldrig videre. Jeg sidder så fast, så fast i det op til halsen. Jeg stakkel. Min røv er eksistentielt bankekød. Jeg fortjener ikke mig selv.
***
2 kommentarer:
Seriøst??
Du lyder en anelse deprimeret.
Jeg mister forstanden. Jeg har i løbet af de sidste to dage mistet evnen til at kommunikere mundtligt med omverdenen. Jeg kan kun taste, og selv her må jeg hele tiden tilbage og rette. Mit hoved imploderer. Min hjerne er som en overkogt blomkål.
Send en kommentar