Postkort fra min udlandsfærd

***
Satans også, jeg er kommet til at tage på ferie*) igen uden min iPod. Det tvinger mig til at være nærværende i øjeblikket på en måde, jeg ikke bryder mig om.


*) arbejdsrejse



Jeg startede med at køre 30 km den forkerte vej.**) Der susede jeg og tænkte: Kan man pejle efter solen? Hvis den står op i øst, hvor er så nord? Det er ikke let at læse et kort, når man kører 130.


**) Jeg havde ikke regnet med andet, men holder jeg mig til brede strøg, går det som regel. Bare jeg har en grov idé om, hvor jeg skal hen. Det er derfor det med solen og nord/syd er så irriterende. En nord-/sydpolsorientering er et minimum.



Fra dagens indbakke: Her er en historie om en mand, der satte sig ind i sin bil og blev ved at køre, indtil han havde kørt verden rundt. Tanken tiltaler mig. I Sydamerika f.eks. kørte han bare nordpå: hvis han ikke kunne ramme det næste land uden kort, var han selv ude om det. Det kunne godt blive lidt ensomt at køre gennem ørkenen, så han diskuterede med sig selv, men – som han siger – han fik ret hver gang, hoho.


***