Tzching! Tzching! Tzching!

Postkortstørrelse

Et år gav jeg min far et maleri i fødselsdagsgave. Der gik et par år, så gav han det tilbage igen.

– Vi kan ikke have det, sagde han. – Bente siger, det ligner en stor penis.

– Hvordan vil du så forklare tænderne?

– Tag det nu bare, sagde han.

Nu ligger det herovre i en bunke.

Næste år savede jeg et stykke af en palet og gav det til ham.

– Tusind tak, det er jeg virkelig glad for. Er du sikker på, det forestiller "Diset morgen ved Taarbæk Havn"?

– Ork ja, sagde jeg.

Jeg havde skrevet titlen på.

En anden gang lavede jeg et pænt aftryk af en stor svamp.

– Orv, tak, sagde han.

Hans kæreste købte et mage til til at give til sin veninde.

Der kan man bare se. Folk foretrækker det, de selv ser. Eller ikke ser. Alt efter, hvad de ser. Men så vagt som muligt i al fald.


Gudsrost Grymland: Det glemte pas (grafisk særtryk, 2011).


I mit næste liv bliver jeg monokrommaler, hahahahahahaha!

– Dine nye spejlbilleder er fantastiske.

Det er udstrækningen af min succes.

LÆSERBREVKASSE – SPÆNDENDE NYT INDSLAG

Tror du, din kæreste er dig utro? Ved du ikke, hvad du skal kalde din hund? Mangler du et godt argument eller en god undskyldning? Spørg mig. Jeg er parat til at svare på alt.

Fat tastaturet og send dine spørgsmål til: Mig, kommentarfeltet herforneden. Så modererer jeg dem og udgiver dem sammen med mit svar.

DU VIL FORBLØFFES over, hvor meget jeg ved, og hvor godt jeg kan hjælpe netop dig. Man skulle tro, jeg havde kendt dig hele livet og forstod dine inderste tanker.

Er der noget, der plager dig? Føler du dig tung og træt om hjertet? Er livet ikke gået, som du havde regnet med? Spørg mig, og alt bliver bedre.

***Alt vil stå lysende klart, når du får mit svar.***

Vær ikke genert, tast straks løs. Du vil ikke fortryde det.


Ingen reklamationsret for svar, der er for lammende i deres præcision.



Hvad venter du på? Skriv NU!

Brevkassen står åben, og det er efter først til mølle-princippet. Alle spørgsmål vil blive behandlet med den allerstørste diskretion og respekt for det digitale privatliv.

• Få styr på din nysgerrighed med min viden og lystighed.
• Er du bange for, der er noget galt med dig? Jeg giver en diagnose.
• Kan du ikke finde den rette vej? Jeg lyser stien op for dig.

***Jeg giver dig et svar, der er det bedste, jeg har. Intet mindre kan gøre det, men først må du spørge det.***

3. akt, scene 2

I min genindspilning af Repitilicus, som jeg omdøber Reptilicon©®™ for at undgå copyrightproblemer*), skal uhyret stoppe op og drikke af den store Tuborg-flaske.


*) Alternativt Reptilimus©®™. Eller Reptilipus©®™. Eller Reptilikurt©®™.


En monstergod idé.

Tåbeligt navn III

***
Der er et discount smørbart blandingsprodukt i Netto, der hedder "Bakkedal". Hvad er det for et latterligt navn, Bakkedal? En bakke er oppe, en dal er nede. Det findes ikke. Det er ligesom at kalde noget Himmeljord, Luftvand, Havland, Mandemælk eller Håndfod.
Tak.


Bakkedal: Kærgårdens ulødige lillebror, oxymoron.

Overhørt i køen: – Er det rigtigt, at Anders Fogh er blevet generalsekretær i Netto?
Haha.
***

Stjernestunder

***
Her er et fantastisk stykke litteratur, jeg har skrevet. I mangel af bedre udgiver jeg det her.

Han læste i fjernsynsflimmer,
og hun var livstidsstudent.
Og på det sidste havde de ikke
kunnet fordrage synet af hinanden.
Hun synes, hun så gammel og grim ud,
og han kunne ikke finde ud af,
om hun hadede sig selv mere end ham.
Ikke at det fik ham til at fremstå i et
bedre lys.

Det var en kamp til det sidste om,
hvem der var mest prætentiøs &
hvem der var mest studentikøs.
Han vandt med et næsehår
i det store opløb.

Hans bedste stunder var på lokum
eller om aftenen, når hun ikke var hjemme
og børnene sov. Stellar Moments,
tænkte han, mens han klemte den ud,
god titel til en Grethe Ingmann-cd.
– Gi mig en marketingmand, jeg
har det. Ah, der kom én, og dér
en anden.

***

Jeg får ikke gjort noget ved noget

***
Første dag jeg er rimelig frisk, og så har jeg ikke lavet en skid hele dagen.

Weekenden, hele sidste uge og weekenden før – 9 dage ude af mit værksted – det er et langt brud.

Hver dag siger jeg til mig selv: I morgen skal det være.

Godt jeg ikke drikker.


PS Jeg undveg mit arbejde så meget, at jeg skrev til en blog, hvis titel misforstår, om ikke mishandler, det engelske sprog, samtidig med at den gerne vil bryste sig deraf – for høfligt at påpege misforståelsen (thi jeg er Påpege the Sailorman. Haha).

"Hvorfor har mennesker som dig så tralvt???” skrev hun tilbage. "Nu har jeg kaldt den [bloggens navn], så det er det den hedder. Det er en privat blog og kan du ikke lide navnet, så lad være med at læse den - der er INGEN der tvinger dig."

Og: "Måske du kan finde noget andet du kan gå op i?"

Det får man for at række en hjælpende hånd til vilde hunde.


PPS Hendes approach er tydeligvis meget anderledes end min: jeg absorberer kritikken og bliver stærkere, som The Blob med radioaktivitet.


***

Rettelse

***
Jeg kan godt lide Spongebob Squarepants. Det er en sjov serie, men det er da klart, at den skulle hedde Svampebob Kassebuks på dansk og ikke Svampebob Firkant.

Det er sjovere.

Tak.


Sjovt billede fra nettet. (Kilde)


Note: Mine børn ser konstant cartoons og overdubbede sitcoms på tv, og oversættelserne er rærlige*). Jeg foreslår et kulturlegat til bedre oversættelser, så børnene ikke vokser op med dårlig, direkte oversat, anglificeret sprogbrug.


*) Og det er de samme fem stemmer hele tiden. Oh Gud, jeg beder dig, tag Nis Bank-Mikkelsen nu!
***

Tripoli©®™ – slå mønt på Københavns hashturisme

***
Christiania er Københavns største turistattraktion (jeg tror ikke på det er Tivoli). Derfor er det åndssvagt at prøve at lukke den. Man skal bare tænke på Christiania som en hash-forlystelsespark. Et Tivoli for hash. Jeg foreslår således at omdøbe Christiania til "Tripoli" ©®™. Der bevares og normaliseres på en og samme tid – alle er glade, og København får to smukke forlystelsesparker naturskønt beliggende ved det gamle voldanlæg.

Elegant.


Tripoli©®™ – en hashpendant til Tivoli.

Andre lighedspunkter: Ligesom Tivoli har sine parkbetjente, går der også betjente omkring på Christiania og stresser gæsterne.

I øvrigt kan jeg aldrig gå i Tivoli uden at se og navnlig lugte nogen, der sidder og ryger klumpen nede ved springvandet eller bagved koncertsalen.


***Ganske snedigt fundet på, ikke (Tivoli/Tripoli)? Jeg burde have penge for det her.***
***

Fasteleen ™ ® © er mit neen – Du hørte det her først!

Fastelavn er uddateret og kedeligt. Det er for små børn. Der er heller ikke så meget junk, man kan sælge til fastelavn, andet end tønder, kroner og sorte katte. Ikke som halloween, den nyeste importerede helligdag (sjovere end Mortensaften!).

Derfor foreslår jeg til en start at omdøbe det til FASTELEEN™®© (udtales "fastelign") og se, hvad der sker.

Og lad være med at kritisere, hvis du ikke kan finde på noget bedre selv.

(Hvorfor fik jeg aldrig det job i reklamebranchen?)


Note 1: Den nye konstruktion "fasteleen" holder sprogligt, fordi "avn" og "e’en" betyder det samme.

Note 2: Jeg synes også, man burde slå på piñata’er i stedet for. De er sjovere.

Jack Kerouac: Deruda’

Den nye oversættelse af On the Road skal hedde Deruda’.
Nej det er ikke rigtigt, men det burde den. Vejene er en kedelig titel. Ikke bare det, men "der ud af" kan ikke direkte oversættes til engelsk, så omvendt kunne Gasolin-sangen f.eks. lige så godt hedde det.

En artikel i The New Yorker beskriver Jack Kerouac som en super self-conscious*), følsom mand, en poet og falleret mystiker, der skrev om mandlig sårbarhed, hvad man i 50’erne ville have kaldet en sensitivo. Det er ligesom mig! Jeg er en sensitivo, der skriver om mandlig sårbarhed. Dag ud og dag ind. Dyrk det!

*) Et andet ord der heller ikke kan oversættes i den forstand.

* * *

Åh gud, hver dag vil jeg jamre og elske, for at parafrasere George Herbert (1593-1633).

Her er hele strofen i egen oversættelse:

Jeg vil klage, men prise.
Jeg vil begræde, godkende.
Og alle mine sursøde dage
vil jeg jamre og elske.