***
Første dag jeg er rimelig frisk, og så har jeg ikke lavet en skid hele dagen.
Weekenden, hele sidste uge og weekenden før – 9 dage ude af mit værksted – det er et langt brud.
Hver dag siger jeg til mig selv: I morgen skal det være.
Godt jeg ikke drikker.
PS Jeg undveg mit arbejde så meget, at jeg skrev til en blog, hvis titel misforstår, om ikke mishandler, det engelske sprog, samtidig med at den gerne vil bryste sig deraf – for høfligt at påpege misforståelsen (thi jeg er Påpege the Sailorman. Haha).
"Hvorfor har mennesker som dig så tralvt???” skrev hun tilbage. "Nu har jeg kaldt den [bloggens navn], så det er det den hedder. Det er en privat blog og kan du ikke lide navnet, så lad være med at læse den - der er INGEN der tvinger dig."
Og: "Måske du kan finde noget andet du kan gå op i?"
Det får man for at række en hjælpende hånd til vilde hunde.
PPS Hendes approach er tydeligvis meget anderledes end min: jeg absorberer kritikken og bliver stærkere, som The Blob med radioaktivitet.
***
mandag den 9. marts 2009
Jeg får ikke gjort noget ved noget
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Du har da fået lavet tre blog-indlæg!
Jammermand skal ikke have skældud. Øv!
Blogindlæggene er ren overspring. Det var noget andet jeg skulle. Skriv det på min gravsten.
Og nej, gu' ska' jeg ej.
Men du skal da røbe, hvori brøleren bestod ...diskretion er ikke noget for en webørn som dig. Selv er jeg en navnløs spurv.
Kære spurv, jeg har brølet udenon i en måned. Det er helt latterligt. Jeg er komplet aktionsparalyseret, for jeg har ikke lyst til at skrive handlingslammet.
(Fortsættelse følger.)
Send en kommentar