***
Jeg stod og prøvede at male, men det er svært, når jeg så begynder at tænke på, hvor ond og ufølsom jeg har været ved min kone gennem årene. Jeg så det pludselig fra hendes side, nogen af de ting der gør mest ondt. Hun har sine, ligesom jeg har mine.
Måske kan jeg binde undskyldningerne sammen til en flot buket. En overvejelse værd eller bare holde kæft.
***
fredag den 27. marts 2009
Tid til en pause eller armbøjninger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Nej, du skal jo netop ikke holde kæft, spasser! Du kan sagtens vise hende forståelse og empati uden du behøver at klynke eller være svag. Kom nu! Kommunikation er vejen frem!
Tavshed er guld, min ven. Og lytte er også en slags kommunikation. Nu har jeg f.eks. allerede lyttet til mig selv midt i værket.
Send en kommentar