Jeg er syg.
Jeg får ondt i hovedet af at læse. Jeg kan kun se videoer af folk, der kører galt på cykel.
I går læste min datter for mig, indtil jeg faldt i søvn (midt i 2. kapitel af Otto er et næsehorn). Det var skønt.
Det værste er, at jeg ikke ved, om jeg virkelig er syg, eller om det bare er fordi, at jeg ikke har fået kaffe.
***
8 kommentarer:
Kaffe. Nu!
Jaja jeg sidder midt i den! Men hvad nu, hvis det ikke virker? Hvad så?
Ingen profaniteter! Mer' kaffe! Nu!
"..hvis det ikke virker.." ???
Hm. Resten av livet kan du drikke kaffe i partallsukre fordi "den virker jo ikke likevel" og i oddetallsuker fordi "den virker jo !". Dersom man nu må ha en begrunnet kaffedrikking.. Måtte Kaffekvernen forby at det tar slutt med jammeret dersom kaffedrikkingen får tøyler..
..partallsuker..
Nu er det like før ejg partalls-sukker..og DET er ikke noe man kan ha i kaffen.
Kaffeabstinenser er alvorlige! Hæld på, for pokker... Med mindre du forsøger at blive mild og ikke spor bitter. (Hope not)
En forklaring er vist på sin plads: Der er dage, hvor jeg glemmer at drikke kaffe, og jeg har det som om jeg er syg. Derfor kan man komme i tvivl: Fejler jeg noget, eller er det bare kaffemangel?
Det føles meget narkomanisk og sørgeligt på begge måder.
(Jeg forsøger ikke at blive mild, og jeg er ikke bitter. Jeg lider.)
Send en kommentar