Mit snørebånd sad fast i hjulet på min kontorstol. På vejen hjem viklede det sig rundt om pedalen.
Jeg var kun et årvågent indgreb fra en tragisk trafikdød.
I morges vågnede jeg ved, at begge snørebånd havde snoet sig rundt om min hals og blokerede for ilttilførslen til hjernen. Heldigvis har jeg lange negle, så jeg nåede at få deres indviklede knuder op og smide dem på gulvet som slappe nudler, før jeg døde.
Snørebåndene er tydeligvis defekte og skal udskiftes. Jeg er træt af de støvler, jeg har gået i dem hele vinteren. De føles fugtige døgnet rundt, ligesom min jakke, selvom den næsten er ny.
Er det ikke snart forår?
Det er forår!
Jeg har lige kigget ud af vinduet.
UPDATE (fem minutter efter): Nu er det ikke forår længere. En god dag at gå ud og blive forkølet.
***
2 kommentarer:
snørrebånd er næsten altid dårligt synkroniserede og absolut ikke til at stole på ...
De er mod mig.
Send en kommentar