Min kone er ude at bælle med Helle eller drikke med Rikke – jeg kan ikke huske hvilken – og jeg kan ikke lide at ligge her alene. Jeg gider ikke falde i søvn. Jeg er som en skibbruden på en tømmerflåde, der driver omkring under kolde stjerner.
Jeg er fortabt uden dig, min mage
Nu er kun søvnen tilbage
Og medens jeg snorker
med en lyd som en hær af orker
vil jeg drømme, at jeg strander
i din lagune,
min kone
Jeg brænder.
***
2 kommentarer:
Tak for det interessante digt.
Jeg kan i øvrigt oplyse dig om, at din kone vist nok var ude og Pette med Mette. Bagefter var de ude og ryge med Tyge.
For groft!
Send en kommentar