Viser opslag med etiketten for pissemyreagtigt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten for pissemyreagtigt. Vis alle opslag

torsdag den 15. september 2011

Udpint forbi


Faktisk vil Dürzü ikke tjatte med mig mere, fordi han hævder, at jeg håner ham med hans job (som glorificeret kopidreng inden for det offentlige), men intet kunne være fjernere fra sandheden. Her er et uddrag af vores udveksling fra i dag:

(4:11:11 PM) Gamle jas,

på tråden der vist er lidt knas.

(4:17:35 PM)
Spil ikke såret,

når på hænder og fødder

gennem livet du bliver båret

med de andre tjenestemandsrødder

på jeres paradefloat af velfærd,

betalt af os andre med møje og besvær

og ansigts fodsved,

(4:19:06 PM)
ja, jeg ku' bli' ved,

vi hujer og pifter og vinker,
når I glider forbi med al jeres bling-bling'er
med kurs mod pensionen,

så satte og matte

og i fløjlsbuksebagen glatte,

som selveste Dronningen af Sabæ på tronen.

(4:20:18 PM)
Tryghed har sin pris,

det ved i stalden hver gris.

(4:29:06 PM)
PS I vifter til tilskuerne

med jeres lapper på albuerne.

The following message could not be delivered:
PS I vifter til tilskuerne

med jeres lapper på albuerne.

En meget sensibel person, denne Dürzü, knudret og tynget af virkeligheden og livets skuffelser i grams. Men lad ham om det. Jeg lader ham i fred og sigter efter højere mål, ordentlige store fede offentlige mål, ikke sådan noget fedtspil og spidning af insekter. I øvrigt er han jo min ven. Mere end min ven, han er min bror af en anden mor. Sammen er vi stærke, men nu er vores daglige kommunikation gennem fem år forbi. Der må nye matzohs på fonden.


Fra: Værste kunstner mod kunstner-fornærmelser i historien.

mandag den 24. januar 2011

Hånbold


Jeg tror, hemmeligheden ved håndbold er at finde en sport, som ingen andre lande spiller, og så glæde sig over den.



Siger min kone: – Men de spiller da håndbold i andre lande, gør de ikke?
– Du ved, hvad jeg mener.
Betydningen er den samme.

Hvis det ikke var for spisesedlerne, ville jeg ikke vide, at håndbold eksisterede. Det er en rar fornemmelse.

Der er mange ting, jeg på samme måde ikke ville vide fandtes.

– Følger du ikke ned i nyhederne? spurgte en far fra klassen.
– Nej da.
– De siger, Acacieparken er en "ghetto" [med luftgåseøjne], men det er det ikke.

Og det er kun ét eksempel.

Der er mange ting, man bliver klogere af, hvis man ikke følger med i nyhederne.

lørdag den 10. oktober 2009

Fladt pis

***
Udpluk af vores skænderi i går:
Nåh, det er så synd for dig, fordi du skal komme hjem og lave mad tre gange denne uge.
(Hvad med taknemmelighed for, at jeg gider?)

Hendes øjne lynede, og jeg måtte vende mig mod væggen.

I passiv aggression skruede jeg pæren i hendes læselampe løs bare for at se, om hun kunne regne ud at stramme den.
(Så lå jeg dér med ryggen til hele natten.)




Vågnede af en pakkedrøm. Jeg havde lejet en bil i en fremmed hovedstad, og nu skulle jeg aflevere den tilbage to dage over tiden. Jeg havde parkeret ude ved motorvejen og var taget til fest. Min jakke lå i den. Scenarierne er udskiftelige.

***

fredag den 1. august 2008

Etisk forvaltning


Nu har jeg lyttet til mine læsere og vejet deres meninger. Jeg har derfor valgt at fjerne alle oprindelige indlæg om tankefeltterapeutens annonce med den uheldige skatologiske og andre fejlstavninger (se foregående indlæg). Jeg gider ikke tænke på det mere. Det går mig på nerverne. Nok må være nok.

Fra nu af vil jeg aldrig hænge nogen ud, bortset fra de kongelige og folk i udlandet.

Og jeg vil tillige fjerne mine andre indlæg, hvor jeg hænger folk ud, også selvom de hængte sig selv ud først. (Det gælder måske også nedenstående indlæg.)

Men jeg kan stadig ikke lide at blive truet med "IT-politiet", som jeg altså ikke tror findes.

Jeg er også ligeglad med tankefeltterapi. Hvis folk gider betale for det lort, må de selv om det.

Her er et link til en skeptisk artikel om emnet. Det går groft sagt ud på at trykke på "meridianpunkter" på kroppen, mens klienten tænker på sine problemer.

Se også her og her for artikler, der ikke er på norsk.

For at undgå fremtidige misforståelser vil jeg begynde at vise min MJ-e-mailaddresse, og se hvad der sker.

Det er ikke værd at spilde tid på det her, når jeg har så mange andre presserende emner i rørledningen. Jeg vil hellere lave noget andet, f.eks. nøgendans.


Deres hengivne MJ
***