Samværen og intetheden

***
Det har været den værste weekend i mit liv. Jeg har bare siddet og lavet ikke en skid og tænkt på, hvor meget jeg har lyst til at gå min vej, hele tiden. Men jeg har ingen energi. Faldt i søvn til en fodboldkamp. Jeg kunne have sovet nonstop. Min familie klager over forskellige foregøglede lidelser og lægger sig og laver ingenting. Set på min kone spille PlayStation i fire timer. Sloges med min datter (13):
– Gør hvad jeg siger.
– Nej.
– Jo.
– Nej.
– Jo.
– Du la'r mig være, du la'r mig være, du la'r mig være.
– Du gør, hvad jeg siger!
– Nej.
– Jo.
– Nej.
– Jo.
– Nej.

Jeg kunne ligeså godt have været død.

– Hvorfor har jeg ingen energi i weekenden? spurgte jeg min kone.
– Det er der ingen, der har, sagde hun.
– Jamen, folk går da i Silvan og sånoget.

Ikke os. Her sker intet.
***

De ser det værste lort

***
Jeg har en nabo, der altid ser fjernsyn. Når jeg kigger ud af vinduet, kan jeg se ned i deres lejlighed, og de sidder altid og ser fjernsyn fra tidlig morgen til sen aften, efter jeg er gået i seng. Min kone har en teori om, at de er prøveløsladt, hvad hedder så noget, afsidder fængselsstraf hjemme med et af de der ankelbånd på, men det tror jeg ikke på. Jeg tror bare, at de godt kan lide at se TV.

*

Jeg skulle til at postere dette indlæg, da jeg bemærkede, at persiennerne var trukket dernede. Det var de de næste 14 dage, indtil i går ved midnatstide, hvor jeg så lys i vinduet. Nu kan jeg fotodokumentere det vanskelige perspektiv og tegne efter, tænkte jeg. Men de har rykket om på møblerne dernede. Fjernsynet er ikke længere at se. I stedet for så jeg en mand sidde i en sofa, rulle noget mellem fingrene og lidt efter bukke sig ned og sniffe noget op i næsen gennem et rør. Jeg skulle have fotodokumenteret.

Det kan lære mig at holde øjnene for mig selv.
***

Arbejdsnyt

Det er frygteligt, nu sidder jeg og arbejder igen. Får det aldrig nogen ende?
Den gode nyhed er, at min kone i dag (og dette er en STOR NYHED, der bør udbasuneres) har fået arbejde. Det er aldrig sket før! Nu ser jeg frem til, at hun begynder at forsørge sin mand, som sig hør og bør.

Det klæder mig at være en holdt mand, en jordemodermand, eller hvad sådan noget hedder. Jeg skal gerne vaske tøj og smøre madpakker, bare jeg ikke behøver arbejde.

Jeg har ikke noget mod at lave noget, jeg kan bare ikke lide at arbejde.
Jeg er mod det.

I mine unge dage var der snak om "fritidssamfundet" (bl.a. på den statssponsorerede kanal) – hvad er der blevet af det?
Det gælder tilsyneladende kun de 25% af befolkningen eller hvor mange det er, der regner med at leve 20 år efter pensionen. (Altså de gamle.)
Jeg kunne gå på pension lige nu, jeg kan sagtens underholde mig selv.