Årets vits

– Du er lavet af min sperm.

Fra min takketale ved prisoverrækkelsen
Det er en stor ære at modtage denne fornemme udmærkelse for min vits, der bygger på virkelige begivenheder, idet det var noget, min far sagde til mig engang. Tak, far, for din store inspiration og opmuntring gennem alle årene. En varm tak går også til mine mange fans, der trofast har fulgt mig i tykt og tyndt, på op- og nedture, hvorhen skæbnen og øjeblikkets rapsodiske gnist end måtte have ført mig. Jeres støtte har været uundværlig. Jeres ubetingede kærlighed er luft under mine vinger.

Indprentning af flugtplan

– Hvis der er nogen, der overfalder mig, sagde jeg til mine børn, – skal I bare løbe jeres vej. Jeg skal nok klare mig, men det er svært, hvis jeg også skal forsvare jer. Løb hjem eller ring til politiet, når I er på behørig afstand.

Der er typer, der udnytter, hvis man er sammen med børn. De truer en på en måde, som de ikke ville gøre, hvis man var uden børn. *)



Jared Diamond beskriver den gamle situation med manden, der går forrest, mens kvinden går bagefter med et kæmpe læs brænde eller en unge, f.eks., som ikke sexistisk men naturlig, idet manden skal have armene fri til at forsvare sin familie.


*) – Hvad vil du så gøre, far?
– Jeg løber bare ud mellem bilerne eller hopper op og ned som en abe. Jeg skal nok klare mig.
– Hvad hvis de har en pistol?
– Det er en anden historie. Jeg har ikke tænkt videre end til en kniv.

Slut på Lektion 1.

Unisex

Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, mænd og kvinder ligner hinanden.

Donzo siger, det er noget med fødedygtighed.

Den slutter jeg mig til. Når kvinder når en vis alder – lad os sige min alder og opefter – ligner de mænd med en lidt anden facon, andet hår og sminke.

Upassende

Det var så pinligt: jeg sad inde i stuen og lyttede til min datters (14) nye projekt eller så hendes kortkunster, og så kom der de her høje kneppelyde fra underboen – hvorfor laver kvinder så meget larm? (visse evolutionsforskere siger, det er for at tiltrække andre mænd i stammen, så de kan komme og skyde deres spunk ind i mixet*)) – men nu siger min kone, at de lige har fået en lille baby dernede.

*) Christopher Ryan & Cacilda Jethá: Sex at Dawn: The Prehistoric Origins of Modern Sexuality (HarperCollins, 2010).

Kemiske robotter

***
Jo længere jeg lever, desto mere synes jeg, mennesker er kemiske robotter. Hvis man ikke får kaffe, bliver man deprimeret. Får man sex, bliver man glad. Osv. Vores bevidsthed, vores dødsbevidsthed, alt det vi går og tænker på inde i vores hoveder, er bare bivirkninger af den biologiske udvikling.
Tak.
***

24/7

***
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal overleve sommeren. Min bedste stund her i weekenden var, da jeg gik ned i Døgn-Netto alene med min iPod i ørerne. Mit næstbedste stund kom, da jeg hackede mig ind på naboens netværk og kunne tjekke min mail og læse avisen.

Og det er oven i købet godt vejr.

Jeg kan godt lide min familie, og jeg kan godt lide at være sammen med dem, men jeg er rigeligt sammen med dem til hverdag. I ferien kommer kravet om, at jeg i hvert fald aldrig må foretage mig noget, jeg har lyst til, for mig, uden at jeg skal have dårlig samvittighed over ikke at gøre noget "for familien". Det oven i alle de andre krav om, hvad "vi", dvs. jeg, skal gøre ved huset, før det falder sammen som et bundt mikadopinde, oven i bebrejdelserne om, hvad jeg har gjort eller ikke gjort i foregående år. Jeg kan ikke hive en mælkebøtte op uden at få et bebrejdende blik. Jeg har ikke brugt kanttrimmeren i to år pga. brok om, at jeg ødelægger naturens integritet – som en militærbarber, der studser en hippie – og jeg kan faktisk godt lide at kanttrimme. Hold kæft mand. Det er håbløst.

Snart er det sommer og regner hele tiden, og jeg kan sidde indenfor her i fritidshuset og se min familie spille Playstation som automatoner, mens min sidste spire af livsbegejstring visner og dør.

Jeg gider ingenting. Jeg byder døden velkommen. Døden er ikke så slem, hvis man bare lader være med at tænke på sig selv som et individ, men et trin i en slægt for DNA’ens bevarelse.
***

Hold nu min kæft

***
Alle folk siger altid til mig, at jeg skal holde min kæft. Min kone gør det selvfølgelig hele tiden, navnlig når jeg tillader mig en tankeflugt.

Eks. 1
Mig: – Er der lavet en dansk udgave af Mad Max, hvor folk barrikaderer sig i deres landejendomme, og knallert- eller mejetærskerbander hærger oplandet?
– Hold nu kæft.

Eks. 2
Også ved middagsbordet, emnet er min kones pinkode:
Mig: – Den er nem at gætte, man skal bare taste 9999 forskellige tal.
– Ja, siger børnene: 0001, 0002, 0003 ...
– Ja, men det er for kedeligt. Jeg ville bare indtaste tilfældige tal, indtil jeg ramte rigtigt: 6321, 5548, 7113, 8925 ...
Min hustru (himler med øjnene): – Jeg tror, du ville begynde at køre i ring efter et stykke tid.
– Det ved jeg ikke. Man kunne regne det ud matematisk.
– Hold nu kæft.
– Jamen, det er rigtigt. Man kunne regne det ud. Jeg kan bare ikke finde ud af det. Det er sandsynlighedsregning.
– Hold nu kæft.
– Må man aldrig give sine tanker vinger heromkring?
Min datter (12): – Far vi taler om det, når mor ikke er her. *)


*) Jeg tror faktisk, dette eksempel afspejler en væsentlig udviklingsbiologisk forskel på mænd og kvinder: kvinder går metodisk frem, ligesom hvis de skal ud at sanke urter, mænd drøner tilfældigt rundt og håber på, at de falder over et dyr, de kan spidde. Jeg må spørge min kone, om ikke det er rigtigt.



I søndags var jeg ovre hos Donzo the Great for at låne videoer, og han bad mig også holde kæft, fordi jeg stillede et spørgsmål midt i hans fortælling om en film.
Mig: – Mener du 'tegneserie' eller 'tegnefilm'?
Ham: – Jeg mente 'tegnefilm'. Hold nu kæft og lad mig tale. Hvor var jeg?
Mig: – Bare tænk på mig som en percussionist. Jeg broderer bare ude i kanterne og skraverer.
Ham: – Jeg er træt. Jeg orker det ikke.

Jeg kunne mærke sveden pible frem i mine armhuler.



I fredags bad Gummi-Arm mig holde kæft – det var over telefonen – fordi han skulle forklare mig, hvad vores redaktør havde fortalt ham til mødet, men jeg havde gættet det og forudså alt, hvad han sagde. Og han fortæller selv de længste historier.
Mig: – Jaja, han vil have Rocky.
Ham: – Han vil have en serie om unge 'hipsters'.
Mig: – Det er det, jeg siger, han vil have Rocky.
Ham: – Hold nu kæft.
Og så fortalte han mig alt det, jeg allerede havde gættet.

Det er anstrengende at være mig.



Men jeg har faktisk overvejet, om jeg ikke burde høre efter, hvad folk siger. F.eks. havde jeg en dybdegående samtale med min kone i lørdags, der endte med at blive helt god, fordi jeg bare lod hende tale. Det er også svært at lære noget, hvis folk ikke føler, man hører efter, når de taler til en. Det gør dem usikre, tror jeg, jeg kender det godt selv. Så gider man da virkelig ikke fortælle folk sin kedelige historie.

Jeg har andre gange prøvet bare at lade folk tale, uden at jeg hele tiden afbryder dem med mine indfald, og det har faktisk givet gode resultater.

Historisk: Jeg tog forbi Pille-Nille for at se, om han var hjemme. Det var han, men 2mason skulle komme, så de kunne arbejde på et remix.
– Gør I bare det, sagde jeg. – Jeg lover at sidde helt stille og ikke sige noget.
Det gjorde jeg så og fyldte 9 sider med glimrende notater. (At holde min kæft er så bemærkelsesværdig en begivenhed, at jeg husker det år efter.) Tavshedsteknikken. Den må jeg tage op en anden gang.

Tak.



PS Jeg har oplevet andre kulturer, hvor det er okay, at folk snakker i munden på hinanden alle sammen hele tiden som én stor familie. Det er mere mig.

Eller også er det virkelig mig, det er galt med.

Tak igen.
***

En tosset idé

***
Da jeg var ung og tidligere, var Ødipus-komplekset noget, der blev taget alvorligt. Men hvilket bevismateriale lagde man egentlig til grund for denne teori, der er ret underlig, når man tænker efter – og også ved første øjekast i øvrigt?

Man er jo oven i købet biologisk programmeret til ikke at have lyst til at have sex med sin nærmeste familie. Og godt for det.

Jeg har f.eks. aldrig tændt på min mor.

Så teorien kom selvfølgelig fra Freud, men hvad lagde man ellers til grund for den, andet end at han sagde det? Ét eneste græsk sagn og Lille Hans? Hvad er der ellers?

Og så er det meningen, at det skal gælde for alle. Sikke en idé!


Billedet t.h.: Freud og hans mor
***

Nye udladninger ved sengetid

***
Vi havde et skænderi, fordi min kone skal til motionsløb. Hun synes ikke, jeg støtter hende nok, og så gad jeg ikke snakke mere,*) fordi jeg prøvede at læse min bog (Helena Cronin: The Ant and the Peacock) og blev ved med at læse de samme linier om og om igen. Det eneste jeg ville var at falde i søvn.

– Bare fordi jeg ikke klapper af alt, hvad du vælger at foretage dig.
– Jeg er ligeglad med hvad det er, bare det ikke bliver nedgjort.
– Det er det jeg siger, du er komplet relativistisk.

*

– Det eneste der er galt med mig er dig.

*

Nu har hun lagt sig ind på sofaen og ser fjernsyn, mens jeg gemmer mig bag min blok.

– Dokumenterer du det også nu? siger hun. Så kan du rigtigt fortælle de andre om det nede i din, hvad er det den hedder, lille kreds (litterær kreds, red.): Min kone forstår mig ikke. Jeg håber, du viser din side af sagen også.

Ret sjovt, for det er jo faktisk det eneste jeg viser.


*) Om hendes åndssvage motionsløb.
***

Radar

Jeg dømmer mænd efter hvor mange penge de har, og kvinder efter udseendet.

Men også mænd efter om de er store nok til at banke mig, og til dels udseendet, og kvinder efter hvor mange penge de har.

Er det unormalt at tænke på alle personlige relationer som magt- og sexbaserede?*) Hver gang jeg ser et andet menneske er det: magt/sex. Eller er det normalt i sociale væsener med magthierarkier som menneskearten?

Jeg føler dybest set, at alle kvinder i verden burde tilhøre mig, hvis jeg vil have dem.

Ligeledes et biologisk forsvarligt synspunkt velsagtens.

*) Det er derfor klart forvirrende, hvis en transvestit f.eks. er voldelig.

Jeg burde strække armene ud og favne verden - den lange vej ud og hjem

At tage bussen er det værste ved at min cykel er i stykker. Stanken af andre mennesker. Ulækker stank af rygere. Bussen er den laveste transportform.

Og så at gå det sidste stykke. At skulle uden om folk, imødegå andre, følelsen af ikke bare at kunne suse hurtigt væk. Især når vejen er lang og lige, og jeg har cyklet den de sidste seks år. Der er intet at se. Hundelorte pakket ind i plastic. Et skilt i et vindue. Altsammen ting jeg har set før. En kiosk der lugter af armsved, hvor de vrænger af børnene, sikkert med god grund for det er tæt på to skoler. Et forarmet stykke vej.

At gå føles håbløst forældet. I en asfalteret verden bliver alle folk født med hjul under fødderne.


(Beasley Street ville være at foretrække. Jeg tilbeder John Cooper Clarke, og de vil I også gøre, når I har hørt det her. Ellers er det bare ærgerligt.)

Pas på, jeg skriver noget politisk og dybt om begrundelser for folkemord

Jeg læste lige Jared Diamonds The Third Chimpanzee. Den er fra 1993 eller så, men den er god endnu. Hen mod slutningen skriver han om traditionen for folkemord og hvordan det rationaliseres baseret på os/dem-tankegangen:

"At besidde den 'rigtige' religion eller race eller politiske overbevisning, eller at hævde at repræsentere fremskridtet eller et højere niveau af civilisation, er en anden traditionel retfærdiggørelse for at gøre hvad som helst, deriblandt folkemord, mod dem, der besidder det forkerte princip."

Lyder det ikke i mistænkelig grad som den amerikanske begrundelse for at gå i krig med Irak (og indføre demokrati)? (Det er ikke først gået op for mig nu, men jeg kan godt lide citatet, okay?)

Det er os/dem-mentaliteten, der gør, at der ikke bliver ført bog med, hvor mange irakere, der bliver dræbt i den krig. Der er forskel.



De to andre rationaliseringer i vores "drabsetik" er:

– De fleste mennesker, der tror på et universelt regelsæt, mener stadig, at selvforsvar kan retfærdiggøres (som gyldig grund for folkemord).

– Vore etiske kodekser opfatter dyr og mennesker forskelligt. Derfor sammenligner moderne folkemordere gerne deres ofre med dyr.


Fra: Jared Diamond: The Third Chimpanzee. The Evolution and Future of the Human Animal (HarperPerennial 1993/paperback, p. 299-300). Fås på dit lokale folkebibliotek. Oversættelse ved MJ.


PS Var det ikke Kurt Vonnegut, min helt, der sagde: Mennesker er bare aber med store hjerner? I hvert fald sagde han: "Human beings are chimpanzees who get crazy drunk on power." Det er nemmere, når man tænker på det på den måde.

Flere geniale valgtanker – det udviklingsteoretiske perspektiv

Jeg har tænkt over det, og det, det handler om ved et valg, er ikke hvad kandidaten står for, det er ikke holdninger og idealer – alt det er darwinistisk set kun interessant i forhold til personens valgbarhed. Det, det handler om, er kandidatens evne til at blive valgt.

Derfor kan man ikke brokke sig over valgkampsmetoder. Kandidaterne kan gøre, hvad de vil, så længe det ikke påvirker deres evne til at blive valgt*). Balancen er indbygget. Kan stemmerne ikke lide deres metoder, påvirker det resultatet. Ellers er det bare ærgerligt.

Men det er ikke fordi, det er kønt at se på. Og jeg følger ikke engang med eller aner, hvad der foregår, andet end hvad der møder mit øje på min vej. Jeg ville heller ikke ane, hvad Vild med dans er, hvis det ikke var for formiddagsavisernes spisesedler. Suk. (Don Enzo og Dr. TB er allerede helt nedkørte over valget.)

Tak guderne for, at valgkampen kun varer tre uger, ikke tre år som i USA. Praise the Lord!

I øvrigt må I selv om, hvem I stemmer på. Jeg har ikke stemmeret og kan betragte valgfalbeladen fra min ophøjede, olympiske position.


*) hvis det bliver opdaget.