Svigtsot

Min far ringede ikke engang til mig, efter min mor døde. Et par dage efter ringede jeg til ham, men han var i bad, og han havde hørt det, sagde hans dame, så jeg bad ham ringe tilbage.

To timer efter ringede han tilbage.
– Er der ellers sket noget? sagde han.

(10 minutter senere.)

– Hvad vil du have, jeg skal sige? spurgte han.
– Hvad med at sige, at du er ked af at høre det?
– Det troede jeg lå i det, sagde han.

Han er ingen hjælp overhovedet. Han gør faktisk tingene værre.

Tung savl

***
Min datter (13) sagde noget sjovt. Hun sagde: – Hvad hvis man var hos tandlægen, og det var en gammel tandlæge, og han savlede en ned i munden?
– Ad! sagde hendes lillesøster (9).
– Haha! sagde jeg.

Det er sådan noget, man kan tænke over, mens man ligger dér i stolen.


(Curb 4.1)

Vi udvekslede sigtende blikke, min kone og jeg

Det får mig til at tænke på dengang, min kones morfar, der også var kunstpraktiserende, skulle se min mappe, og en tung savldråbe forlod hans 88-årige læbe og dryppede ned i den, hvorefter han vendte bladet uden at have bemærket noget.

Det er, hvad der følger med. Der er intet morsomt eller distingveret ved at blive gammel.
***

Tid til en pause eller armbøjninger

***
Jeg stod og prøvede at male, men det er svært, når jeg så begynder at tænke på, hvor ond og ufølsom jeg har været ved min kone gennem årene. Jeg så det pludselig fra hendes side, nogen af de ting der gør mest ondt. Hun har sine, ligesom jeg har mine.

Måske kan jeg binde undskyldningerne sammen til en flot buket. En overvejelse værd eller bare holde kæft.


***