Alt originalt udstyr

Jeg har købt en cykel af en, der hedder Fahrad, hvilket er lidt sjovt, hvis man kan tysk.


Jeg har allerede olieret mine pæne bukser til.

En ung kvinde blev påkørt på Værnedamsvej, mens jeg var inde at få en bagel (sesam – der var ingen everything, for de ville ikke "åbne en æske til".

Mærkelig tom fornemmelse

Mit lærred faldt ned og blev spiddet, men jeg kan ikke finde ud af, om det gør noget.


Åndssvag skruedims, der sidder nederst på dette ulykkelige staffeli.

Så slipper jeg for at male på dét, tænkte jeg.

Fremlejer uden stemmeret

Jeg var med i en kunstnersammenslutning, det her fællesatelier, og så vil de holde en støttefest. Hvad skal vi bruge pengene til?
– Vi kan købe cd'er, var der en, der foreslog.
Godt formål. Hun hørte aldrig andet end Palle Mikkelborg. Hun malede det samme billede om og om, og det blev værre og værre, indtil enhver friskhed blev klemt ud af det. (Det er det samme, jeg gør nu med alle mine, så jeg ved, hvad jeg taler om.) Hun så for godt ud til at være så dum. Hun lignede Nico. Bitter og barnløs. Mystikermand.

Pengene gik til at reparere et vindue, en havde smidt en betonblok igennem.

Da jeg ankom, stod der en flok russere rundt om et bord, alle klædt i sort. De delte ikke den fede.

– Prøv lige at se, sagde Donzo, fordi der stod en flok kvinder rundt om mig. – Han aner det ikke engang.
– Jeg ved det, sagde min kone.
– Hvis jeg skulle tage mig af alle de kvinder, der kastede sig efter mig, kunne jeg aldrig bestille andet.

Det var dengang, jeg var ung og frisk, før jeg ramte muren. Det er længere siden, end det føles.

Spred det

Hvis jeg har gjort dig bare en lille smule ked af det på mine vegne, har denne blog været en bragende succes.

Min nye umiddelbare stil

Jeg var nødt til at gemme mig ud på lokummet for at skrive sidste indlæg. Det er min og min datters hyggeaften alene.
Forårsrullerne brændte på (ikke afbildet).

Adjø, kammerat

Min trofaste gamle Krups er tilsyneladende gået helt ned. Den lækker og drypper kun, selvom jeg afkalker den.

Min nye reserveespressomaskine, jeg købte af en Brøndby-fan på Kaninmarked, eksploderede, da jeg forsøgte at redde dagen:

Ikke bare det, men…

Det er utroligt, snørebånd kan være så ens, at de knækker inden for en uge af hinanden.

Skrev jeg, før jeg gik hjem, hvor jeg skrev:

Nu er min anden fortand også gået i stykker. Jeg fik lige den første repareret sidste uge. $$$, og jeg har et bryllup næste uge.

Fløjen

Jeg skulle med min bror ud at se min nevø spille fodbold (1.hold), men han havde tabt sin iPhone i havnen, så jeg kunne ikke få fat på ham, og min nevø skulle ikke spille alligevel, fordi han havde været "ude".


Dagens sportshelt af i går:



Heine Fernandez, topscorereren, der kunne genkendes på tværs af stadion, der kunne genkendes på én pixel på skærmen, for sit røde hoved (se også Harry Redknapp).


Pff!

Forbipasserende irritationsmoment hen ad eftermiddagen

Kender I det, når
man skal justere sit staffeli
og får det våde maleri
ned i sit hår?

Kender I det?

Kender I det, når man smadrer tåen ind i staffeliet ligesom under en dør – for sådan er det her åndssvage staffeli indrettet, at der er noget der stikker frem – og neglen knækker bagover og folder ind over sig selv og bagefter falder af?


Den anden tå har det heller ikke for godt.

- Er du okay? - Jaja, jeg skal bare op.

03.21

Overboen kom gående, mens jeg stod og kastede op i planten nede foran døren.
- Det er sgu meget cool et eller andet sted skal det jo hen, sagde han.
- Det ved jeg sgu ikke om det er, sagde jeg.

Muligheder

Af ren arbejdsvægring i dag gik jeg ind og mikrolånte til folk, der gider lave noget.


Kiva.

Det er de mest banale ting, folk står og har brug for.

Jeg har mere lyst til at støvsuge end lave mit arbejde. Jeg vil hellere oprette en Mandejammer-Twitter-konto, før nogen andre gør det, end at lave det, jeg skal.

Jeg indså i går, at jeg ikke både kan være rigtig kunstner og arbejde fuldtid, helt eller delvist, samtidig. Der er simpelthen ikke tid til det. Og når man så bilder sig ind at have en familie oveni: umuligt! På denne måde når det aldrig videre end til hobbyplanet.*) Det kan godt være, jeg har talent, men jeg bliver aldrig mere end skolelærer, der laver sjove tegninger på tavlen. Ikke på denne måde. Hvis jeg var en rigtig kunstner, ville min blog bare være noget, jeg kørte ved siden af til at promovere mit andet lort med.

Jeg sagde det til min kone. – Men der er jo kunstnere, der kun laver tre gode malerier i deres liv, sagde hun. Er det, hvad jeg er nået til? Men kvalitet er et produkt af kvantitet. Genialitet kommer af at lave så meget godt, at noget næsten uundgåeligt må blive stort (via Malcom Gladwell i NY'eren). Der skal åbnes for hanerne.

Jeg kan ikke fokusere i dag. Jeg kan ikke fokusere mine øjne.

Jeg skulle ikke have siddet og læst The NY'er hele morgenen.

Mine tarme knager.

Min pen har overlækket mig, mens jeg skrev dette.


Nu er det kommet på mit nye keyboard.


*) Ikke "Hobby Planet".

R-tast

Jeg kom til at sætte en bussemand på mit nye keyboard.


Herover: Stimpys "magiske næsetrolde".

Jeg har allerede glemt det

Satans også, jeg dyppede et hjørne af håndklædet i toilettet. Skal jeg vælge at ignorere det?

Svaret er: persille

Min datter smed min iPhone på gulvet, fordi hun var sur over, at hun skulle noget andet, og nu virker stikket til øretelefonerne ikke.

Men kan jeg blive sur på hende? Nej, det kan jeg ikke, for hun har diabetes.

Måske hvis jeg smed den på gulvet en gang til efter Obelix og bautastensprincippet?

Det er irriterende, for det ødelægger min dagsrytme. Hvad skal jeg nu have i ørerne, når jeg cykler omkring i bybilledet?

Så let mit greb

Mens jeg stod og malede, faldt mine bukser ned.



Mens jeg stod og malede, tabte jeg min pensel ud af hånden.

Skulle det være noget særligt? Jeg har arbejdet i restaurationsbranchen. Og på en fiskefabrik. Og på et savværk

Jeg var edderspændt, fordi jeg skulle i radioen, og klippede fingerspidsen af med en saks.


Bevis A.

For 10.000 ulykker

Min espressomaskine er død. Jeg trykker på knappen, men der kommer ikke noget ud. Den lyser, men den pumper ikke. (Hvad så? Jeg har prøvet at genstarte. Hjertemassage, kunstigt åndedræt, adrenalin?)


Det er en meget fin maskine, jeg købte til min kone i julegave for 12 år siden. Eller også var det et dampstrygejern, jeg har glemt det.

Nu har jeg været nede i skralderummet og hente min gamle espressomaskine, jeg i et anfald af overmod smed ud i efterårets store putsch, efter den sprang læk i 2007. Det er i skrivende stund de spændte minutter, hvor jeg venter på, om den virker.

Jeg kan ikke huske, hvordan man gør. Vent lidt, der kommer vand ud nu, men den lugter underligt, maskinen. Jeg gør et forsøg med bønner...



Det, der var galt med denne espressomaskine, var, at vandet kom ud alle andre steder end i koppen, og sådan er det stadigvæk.

Nu må jeg ud i kolostomimaven og hente min reserve-reserve-espressomaskine, jeg købte engang for en 50'er af en Brøndby-fan, der aldrig fandt ud af at bruge den. Det er på alle måder en inferiør maskine. Satans da også med det altsammen. Jeg er hjemsøgt af ulykker. Hvor uheldig kan ét menneske være?

Nye belejringer

Jeg har fået lus igen.

Min hovedbund er ødelagt og bløder. Dyrker de minedrift deroppe? Og jeg, der ville have været til frisøren.



I går ville jeg skrive (i min lille notesbog): Jeg glæder mig til at blive en usoigneret gammel mand.

Beskeden, omend magtpåliggende observation om mine nærmeste omgivelser

Lokummet har fået sørgebind på. Brættet er knækket, og ellers niver det mig i røven, når jeg rejser mig op.


Jeg er til eg. Giv mig et godt bræt af eg. Kirsebærtræ er også godt. Eller valnød. En god, hård sort. Jeg kan leve med ask.