Et forpint blik helt nede fra tarmen

Min ven rockstjernen kiggede forbi, men han gik hurtigt igen.

Så mødte jeg ham nede i Irma.
– Kommer du ikke og får en kaffe igen snart? sagde jeg.
– Den kaffe, sagde han, – er simpelthen for sort. Jeg kan ikke drikke den.

Siden har jeg ikke set ham.

Jeg skylder ham en mikrofon og et stativ, han har arvet fra Annisette. Det er så massivt, det kunne slå en mammut ud eller tænderne på Sammy Davis, hvis han hurtigt vendte sig fra den blinde vinkel.

Adskilt ved fødslen? (del XXVIII)

Er der nogen, der har lagt mærke til, i hvor slående grad Helle Thorning-Schmidt ligner den amerikanske skuespiller Joan Allen, der bl.a. spillede vicepræsident i The Contender (med Jeff Bridges)?


Helle Thorning-Schmidt, dansk politiker – Joan Allen, kendt fra Bourne-filmene.

Kvindelige politikere skal åbenbart se sådan ud i dagens Danmark & beyond.

'Jeg er en STOR MAND'

I lørdags var jeg ovre hos Donzo sammen med Triple-K og se en dårlig splatter (oprigtigt dårlig: Dellamore Dellamorte, kan ikke anbefales) og fik at vide, at jeg lyder ligesom Pia Kjærsgaard, fordi jeg er "antielitær" og synes en nuværende adjunktprofessor var en snothvalp i 1993, tsk, tsk. Ugen før var jeg ude og fik at vide, at jeg lyder ligesom Jørgen Leth, fordi jeg rakte hånden ud og sagde "med savoir faire og tæft". Jeg har overvejet, om jeg bare er dum at høre på og burde holde min kæft. Den mulighed eksisterer. Fra nu af bliver jeg hjemme og tænker over dét.



Han er sjov, den Donzo: – 'Ækel mandsling', har han sagt to gange nu, – sådan affejer du hele mandens [Woody Allens] værk.

– Du skal ikke være en Dominique Strauss-Kahn-apologist, siger jeg. – 'Jeg er en stor mand!'

Slå mig ihjel nu

• Vidste du, at David Bowie er rockens kamæleon?
• Vidste du, at von Trier er den nye Dreyer?

Her udelader jeg et indlæg, fordi det handler om folk, jeg kender, der har bollet med kendte mennesker

Kvindelige bassister ser godt ud

Jeg burde ikke sige det, men nu gør jeg det bare alligevel – min inderste hemmelighed

Jeg har en bekendelse ang. mit indlæg af 18.1.2011 ("Øremén"): Jeg er forelsket i bassisten fra Raveonettes. Jeg har været forelsket fra det øjeblik, jeg først så hende. I en video i 2002. Hun er for mig at se den fuldkomne kvinde. *)

Jeg har ikke set hende siden.



I det hele taget har jeg noget med kvindelige bassister. Jeg mødte en kendt en i Centraleuropa, der var enig med mig i, at der er noget grounded over kvindelige bassister. Mandlige (lead)guitarister ser ud som om, de spiller pik, sagde hun. Men kvindelige bassister… Jeg ved ikke, det er noget med urkræfterne. De tager sig bare godt ud.

Sådan har jeg det bare. Det er ikke noget, jeg kan ændre eller gøre noget ved. Jeg er hooked.

Tak.



*) Lad os nu sige, at jeg var et rumvæsen (eller et perfekt væsen som i Det femte element), der kom ned på jorden, måske fordi min hjemplanet manglede vand eller spinat. Okay, ville jeg sige, hende nupper jeg til at sidde ved min side i paradis. Eller hun kan spille bas, mens jeg fører rumskibet.

Tåtappende lykke.



PS Jeg kan også godt lide cellister, men ikke i nær samme grad. Måske er det størrelsen på instrumentet. Michala Petri siger mig f.eks. ikke noget.

PPS Dette er det fjerde indlæg, jeg forfatter om emnet. De andre har jeg krøllet sammen. Det sidste lød: Mød mig ved den gamle eg...

Også her en foregangsmand

Man ser forresten af disse billeder, hvorfor Dan Tùrell valgte at barbere sin isse og gå med den åndssvage hat:


Nokkengang, 1985.

PS Han var tilsyneladende også ved at miste hørelsen:

Gammel blodsuger

Der var en svensker på besøg, der lavede en vits om Mærsk (McKinney Møller). Tavshed.
– Ved du hvad, sagde vi, – ham spøger vi faktisk ikke med her i landet.

Ganske rigtigt, jeg kender ikke en eneste vits om Mærsk M.M. Gamle blodsuger. Man kan ikke engang google hans navn + oligark og få mere end tre hits (fire med denne). Findes ikke. Brrr! Jeg får kuldegysninger. Han drikker jomfrublod af unge speditører.

Ham og paven. Brrr!

Tiderne forandrer sig, Bill (lyden af hovslag)

Hvis jeg spurgte mine børn om navnet på fem indianerstammer, ville de så kunne svare?

Tre? Jeg spørger dem i aften.

Min far sagde engang om sine børnebørn (de andre): – De ved ikke engang, hvem Marilyn Monroe er!

Ved mine børn, hvem Dan Turell er? Jeg spørger dem i aften. – Dan Turell, børn, er ham digteren, der sagde, man skulle ryge en masse fed.

Flere generationer Helmuth'er er glemt og borte.

– Hvem var Stauning? vil jeg spørge mine børn.

Hvor går grænsen mellem kultiveret paratviden og gammelt lort på det historiske loppemarked?


Tomahawk-bladet, Nr. 9, 1971, Forlaget I.K.A/S.

Her kan man indgive væddemål. Hvem tror, mine børn kender:

• a) Fem indianerstammer?
• b) Tre indianerstammer?
• c) Marilyn Monroe?
• d) Dan Turell?
• e) Osvald eller andre Helmuth'er?
• f) Stauning?

Svaret på 'hvad giver man manden der har alt?'

Min datter (10) svarede på det ældgamle spørgsmål: Hvad giver man manden, der har alt?

– Man giver ham noget mere af det, han allerede har.

Meget logisk.


Mit lille geni.

Fra jeres lokalradiovært, der bor under en sten og ikke kan lide noget af det, han ser

Her er noget mere gammelt, grotesk uaktuelt brok.

Okay. Ved I, hvad jeg var træt af? Alt det pis, Kenneth Carlsen skulle lytte til, fordi han aldrig blev mere end nr. 125 på verdensranglisten. At være verdens 125. bedste tennisspiller er faktisk ret godt. Hvis han havde været verdens 125. bedste fodboldspiller, havde pressen slikket ham op og ned mellem røvballerne, til han var funklende ren. Er Nicklas Bendtner verdens 125. bedste fodboldspiller? Jeg tvivler. Bare at være Danmarks 125. bedste fodboldspiller i øvrigt er ret godt. (Det kan også være, fordi Kenneth Carlsen altid så så sur ud, at han skulle lytte til alt det pis.) Er Kim Larsen verdens 125. bedste rocksanger? Er det eksempler nok?

Der blev lavet en liste for et par år siden, hvor en af mine venner var Danmarks 132. mest omdiskuterede kunstner. Det grinte jeg lidt af. Jeg var selvfølgelig slet ikke med på listen.

Jeg er et nul og en fiasko. Jeg skammer mig på mine børns vegne over mig selv.



Jeres lokalradiovært bag mic'en.

Jeg får nu at vide, at Kenneth Carlsen højeste rangering var som nr. 41 i verden, men det ændrer intet ved ovenstående pointer. I øvrigt er dette et radioprogram, og man kan ikke gå tilbage og ændre. Pas på, en dag udsender jeg et rigtigt radioprogram her på stedet. Så er I advaret. Og hvis I er rigtig heldige, giver jeg mig til at synge noget mere. Der er så sandelig noget at se frem til. Nu vil jeg fylde tiden ud med tom snak, indtil musikken begynder...


Det er hittet, der holder.

PS I går var jeg nr. 145 på The New York Times crossword puzzle-løselisten (kl. 23.45). Det er også ret godt. Torsdagskrydsen er rimelig svær. Jeg har aldrig været højere end 122 (mandag).

Nu slår det mig 10 år efter

De sagde altid om ham idioten Brixtofte ude i Farum, at han solgte kommunens "arvesølv". Men hvad er der egentlig galt med at sælge arvesølvet? Det står der bare, og man bruger det ikke til noget. Hvis der endelig bliver krise, som krig, er det ikke en skid værd alligevel.


Noget af mit arvesølv.

Sølv eller guld som målestok for værdi er lige så tilfældigt som wampum eller lykkesten. Jeg ville hellere have kinesiske sjældne jordarter.


I øvrigt går der vel ikke lang tid, før de hiver 30.000.000 tons ædelmetaller ned fra en meteor.

Det er på dette tidspunkt, at jeg føler mig som sådan en lokalradiovært, der sidder og ævler ud i luften.

Bip! Bip! Bip! Bip! Der var en!

Mit nye kvarter er så hipt, at folk har trend-alarmer.


For hvis de nu skulle gå glip af noget.

Hvis nogen ser en trend, tænder de trend-signalet i form af en stor kringle på himmelen, og Emilia van Hauen kan komme rendende og tage sociologiske feltnotater, før den forsvinder igen.

Pli

***
Er det okay at spise et stykke mad, man har haft siddende mellem tænderne, hvis man spytter det ud på arket med lyrik, mens man øver sin rap? Et stykke dadel f.eks.

Jeg ville ikke spise de stumper*), der sidder på spejlet, efter jeg har trådet tænder. Er der noget tilsvarende 3-sekundersreglen i denne situation?

Ikke at det kommer nogen andre ved.

*) gerne hvide

Hvad hvis man er ude? Skal man samle det op på fingeren eller pænt lade det ligge?

Skal man sidde og tænke på det her, mens verden brænder? Skal man sælge sine ejendele og gå ud i ørkenen? ("Hvor er far?" "Han har mistet forstanden og er blevet profet." "Sejt! ... men jeg savner ham." Andet barn: "Go'e gamle far." "Han var nu god nok. På sin egen måde. Den stakkels gamle tosse. Hvad mon han laver nu?") Klip: Faren vifter gribbe væk og kaster sten efter hyæner, mens han forsøger at spise sin iguana i fred. Jeg ville ønske, jeg havde taget en bog med, tænker han. Han ridser sine tanker på en sten. Det tager lang tid, så han må tænke sig godt om. Med disse tavler, tænker han, skal jeg vende tilbage og fortælle dem en ting eller to. Eller ti. Så vil de fortryde, at de behandlede mig så slet. Han fryser om natten på sit leje af tidsler og finder en hule med en bjørn, han kan putte sig ind til. – Nej, jeg er ikke en laks! Forår. Han er visere nu, og hans skæg er langt. Hans krop er benhård, muskuløs og solbrændt som bronze eller garvet læ'r. Han misser med øjnene mod solen, er det sandt, hvad han ser? Kan det virkelig passe? En rumlen på horisonten og en støvsky i den flimrende hede: en campingvogn. – Mon det er min familie, der er taget ud for at lede efter mig? Nej, de sidder nok hjemme med deres nye far, der har gidet købe dem en PlayStation4. En ingeniør eller noget andet pålideligt, eller værre endnu: en succesrig kunstner. Jeg må hellere tage mine tavler og gemme mig bag denne klippeblok. Så for satan, det er Lone Kühlmann. Her er mit snit til at få medieopmærksomhed og proklamere min nye trosretning. (Højt): – Lone! Hør efter, jeg har set lyset!

Nu smiler jeg godmodigt fra Jumbotron'en i Times Square. Verden har fattet mit budskab. Våbnene er kastet. Ingen lider nød, og der er rent drikkevand og sulegodt til alle. "Hvad er der til dessert?" Det er der også, kære børn. Jeg har tænkt på det hele.

***Send 10 kr. til følgende adresse, og lyset vil også skinne på dig. 10 kr. pr. bud altså. Bestil så mange bud, du vil. Prisen er god.***

Hurra! Hurra! Vi har set vejen. Aldrig har verden været så god! Aldrig har den været så skøn og så grøn. Tag hinanden i hænderne og råb et højt hurra! Han længe leve! Hurra! Hurra! Hurra!

Alt er godt, når det slutter med Hurra!

Hvad ser jeg her? Koden til a-våbenlagrene? Dem tager jeg. Hurrrraaaaaa!

Mere her
***

Det er bedre at lade være

**
Jeg gik ned for at købe noget at ryge, men vendte om og lavede mit træningsprogram i stedet for, og så gik jeg ned og købte noget at ryge og sad i solen og røg, mens jeg var ved at falde i søvn.

Min rygrad er en stak vandmænd trådet op på en ål.


Glædelig H.C. Andersens fødselsdag. ***

Bundpoppen II

***
Jeg sad med min datter og grinte af ham her på tv (i et program for gamle mennesker med tyrolersangere og sådan noget): Hannibal Hildorf, verdens dårligste entertainer. Når han ikke ved, hvad han ellers skal lave, giver han sig til at steppe. Han sang en sang, der hedder Jeg er social- og sundhedshjælper. Prøv lige at synge dét! Det ruller af tungen som en mund fuld af skærver.

Jeg elsker alt ved ham. Jeg elsker som han sveder. Jeg elsker hans navn.

Jeg elsker bunden af showbusiness.


Min datter sagde: – Han ligner en dukke. Hun har ret som sædvanlig.

Det bedste var, da han sang sit hit Step med dit hjerte. Man stepper sguda med fødderne! Jeg kan ikke lade være med at tænke på en, der stepper med sit rigtige hjerte: SVUP! SVUP!

Han har også lavet en sang, der hedder: Da jeg sidder fast i en Metro (lyder fuldstændig som Social- og sundhedshjælper – alle melodierne er ens). Han kan skrive en sang om ALT!

IDEER: Når mit snørebånd går op, Jeg kigger på himlen – den er blå, Hvad laver de nu for ballade i Folketinget?, Godt vi har vores gode humør, Hvor var du da jeg var ensom?, Jeg gi’r den hele armen, Tryk sømmet i bund, Jeg rejser med charter ned hvor peberet gror, Du er den eneste for mig og jeg er alt hvad jeg har, Er det ikke det vi har hinanden til?, Keld Heick er min gud – jeg vil også have tatoveret eyeliner på osv.

Prøv at se de her promobilleder: t.v. stikker der noget ind foran linsen og t.h. er han klemt helt ud i kanten (klik gerne og forstør, hvis du tror, du har mave til det).


Konklusion: Der er ingen bund i showbusiness.


Apropos bunden: Jeg så på en plakat, at DAD spillede på Norgesbåden. Året før var det Alberte. Hvad sker der?

Kender du det? Her er hvor dum, jeg er: Jeg sad og lyttede til WFMU, da der pludselig dukkede dansktopsang op midt i musikken. Hvor avantgardistisk, tænkte jeg, og så var det bare fordi jeg var inde på Hildorfs MySpace-side, der spillede af sig selv oven i det andet. Døh! Men det var meget fedt. Jeg har hørt værre, også dér på stationen. Man ved aldrig, hvad man skal tro med kunstmusik.

PS Det er faktisk et stykke tid siden, jeg kiggede ind til Hannibal sidst. Nu ser jeg, at han har lavet et nummer, der hedder I am crazy with music – HAHA!

PPS Han tilbyder også clairvoyance. HAHAHA!


Bemærk, at han som andre fuskere føler, det er nødvendigt at opretholde nonstop øjenkontakt. Jeg kan bedre lide ham med hvalpefedt. Jeg tjekker ind hos ham igen om 20 år.

Har han ingen skam i livet? Én ting er ærlig showbiz, hvor elendigt det så end er, en anden ting er at slå plat på vammel clairvoyance. Tsk! Nu synes jeg ikke, det er sjovt længere. Jeg tager det hele tilbage.
***

Ben i hver lejr

***
Jeg tog tidligere hjem, end jeg egentlig havde lyst til, for at være sammen med familien, og så sidder de og ser dansk film (Michael Carøe synger), så jeg ikke gider være i stuen alligevel. Nu steger jeg mig et par sild.


Herover: Fisk og Fri er fyldt med billeder af piger der poserer med fisk. Se selv efter. Der er noget for enhver smag.
T.h.: Michael Carøe, "Supercrooner ... Danmarks svar på old 'Blue Eyes' Frank Sinatra. Elegant & meget professionel". Book ham i dag.
***

Stjernestunder

***
Her er et fantastisk stykke litteratur, jeg har skrevet. I mangel af bedre udgiver jeg det her.

Han læste i fjernsynsflimmer,
og hun var livstidsstudent.
Og på det sidste havde de ikke
kunnet fordrage synet af hinanden.
Hun synes, hun så gammel og grim ud,
og han kunne ikke finde ud af,
om hun hadede sig selv mere end ham.
Ikke at det fik ham til at fremstå i et
bedre lys.

Det var en kamp til det sidste om,
hvem der var mest prætentiøs &
hvem der var mest studentikøs.
Han vandt med et næsehår
i det store opløb.

Hans bedste stunder var på lokum
eller om aftenen, når hun ikke var hjemme
og børnene sov. Stellar Moments,
tænkte han, mens han klemte den ud,
god titel til en Grethe Ingmann-cd.
– Gi mig en marketingmand, jeg
har det. Ah, der kom én, og dér
en anden.

***

Bedre end rå løg

**
Da jeg lå og skulle falde i søvn, formede disse ord sig i mit hoved, og jeg fældede dem straks ned, mens de endnu stod lysende klart for mig:

Jeg er et stort host
skramle
åndssvagt
mikrofonhvin
to til herovre

Min ven Bondage Bob

Det er hypnagogi, der vil noget.

Jeg havde set The Notorious Bettie Page*) før sengetid:



Ah, hvilke herlige billeder. Gode gamle Bettie – ingen når hende til strømpeholderne.



Bettie Page var pinup'ernes Birthe Kjær: hun stillede altid op og forstod at levere varen. Hun skuffede aldrig – ligesom danske Birthe. Gennemført professionel og altid med et smil – det er overskud.



*) En noget skematisk film, men interessant at den er lavet af kvinder.
***

Bedrift

***
Jeg, jeres ydmyge hjemmeblogger MJ, står øverst i Google, hvis man søger: Trine Dyrholms røv – og det uden citationstegn. Og jeg kan ikke engang specielt lide Trine Dyrholm (som skuespiller, privat er hun sikkert meget flink) – eller hendes røv.


Fra min Analytics.

Selv er jeg mere til Suzanne Bjerrehuus, en af de flotteste kvinder jeg i mit liv har mødt. Jeg er ligeglad med, hvor forhadt hun er. Det er knoglestrukturen. Eller også er hun bare Danmarks Sarah Palin, og så synes jeg ikke det er sjovt længere.



Hvis det er nøgenbilleder af kendte (kvindelige) danskere, man skal bruge, kan jeg som et led i min velkendte læserservice nævne, at man finder dem her. Der er en, der virkelig går op i det.
***