Pointe

Fjernsyn er til for, at man skal gøre grin ad de personer, der er på. Jeg kan ikke pointere dette nok. Især over for kvinderne i mit liv.



PS Folk, der forventer at lære noget, bliver aldrig klogere.
PPS Hvis der f.eks. er politikere på, skal man ikke lægge mærke til, hvad de siger, men gøre nar ad deres udseende. De har selv valgt at være på fjernsyn, så de er selv ude om det.

Sydvendt

Jeg bliver forvirret, når solen skinner. Kender I det? Okay, hvad handlede det så lige om?

Snorkeren - en udvidet analyse

Hvordan kan det være, at "niggerdreng" i Elefantens vuggevise af forståelige grunde er blevet ændret til "kokosnød" (jf. her og her), men "tigeren brøler sin aftensang" ikke er blevet ændret til "løven brøler sin aftensang"? Sangen er jo hensat til Afrika, ikke Asien*), med mindre der i sidste vers springes til Asien.**) Er politisk korrekthed vigtigere end videnskabelig korrekthed? Er det okay, at forurene små børns åbne, modtagelige hjerner, bare fordi det er noget "pjat"? Ikke hvis du spørger mig. Jeg ser frem til, at linien bliver korrigeret i fremtidige udgaver af Åh abe. Og glæd jer til de kommende måneder, hvor jeg vil tage fat på vores kønne, gamle julesange.


*) Jf. struds, næsehorn, gnu og zebra, hhv. vers I, II og III.
**) Sorte pantere henfører i virkeligheden til sorte leoparder (Panthera pardus), der lever i både Afrika og Asien.



Hvorfor min fiksering på denne "uskyldige" gamle sang? Nu har jeg sunget den for min yngste datter omtrent hver aften de sidste mindst fem år, dvs. min. 1.500 forestillinger i alt. Det er for meget. Og det var ikke mig, der fandt på det, jeg har aldrig kunnet fordrage den sang. Men den luller hende lige i søvn hver gang.
Fucking gamle lortesang.

Da mine børn endnu delte værelse. gjorde hendes storesøster indvendinger:
– Helt ærligt, kan du ikke synge noget andet?
– Men hun kan godt lide den.
– Jeg hader den sang.
– Shh! Sov sødt lille Jumbo og…
– Lalalala!
– Hold mund!
– Lalala!
– Du får ingen julegaver, hvis du ikke holder mund!
– Lalalala!
– Hold op! Stop!
– Vrææl!
Min kone fra det andet værelse: – Hvad sker der?
(Frit efter hukommelsen.)

Overforklaring: Her ligger humoren i, at jeg til det ene barn synger blidt, skiftevis med at jeg skælder det andet ud i deres modsatte køjer.


Note: Om løver og tigre i Afrika og Asien, se også arkivet her og her (for hengivne læsere).

Næh

– Bare fordi du finder på noget, er ikke det samme som, at du behøver udgive det.
– Næh, men på den anden side er det jo ikke noget at gemme på.


Urelateret billede, der er fedt. Mere alt godt fra havet på Sailor Junkers.

Apropospolous - til Jammernationen

Apropos satire udspillede der sig indtil for ganske nylig en ufrivillig satire, eller hvad man skal kalde det, i mit kommentarspor. Der er en af mine få tilbageværende læsere, der har suget al ilten ud derinde og nægter at forsvinde, selvom jeg beder hende (jeg tror, det er en hende, for hun lyder som en hende) pænt om det. Det morer mig ikke, og det gør mig i dårligt humør. Jeg gider ikke interagere med hende. Hvad gør man så? Jeg begyndte at censurere hende, men så skal jeg alligevel læse kommentarerne først, og det er også en slags opmærksomhed. (Det er dette indlæg selvfølgelig også, men ligesom Obama, der skal tale til nationen, føler jeg, at jeg bør træde i karakter og italesætte konflikten.)

Derfor bekendtgør jeg nu, at jeg fra dags dato holder op med at kommentere. Sorry. Det har ellers tit været sjovt og givende, men der er ikke til at være længere.



Desuden siger hun, at min blog er blevet kedelig og kører i ring, fordi jeg altid bliver siddende i en våd plet og tuder, men det var jo ligesom hele ideen, deraf titlen. Og brokker sig over min kone gør jeg også. Det er blevet en vane. Men det er sådan et rigt materiale, hvor forræderisk det end må være. Men kedelig. Er jeg kedelig? Det var det eneste, jeg prøvede på ikke at være. Det kan godt være. Mine tal rasler nedad. Suk. Jeg kaster mig i Sortedammen.



Jeg har ikke oplevet noget så irriterende, siden Donzo, forræderen, infiltrerede min blog og hovedløst plaprede mine hemmeligheder ud for alle vinde som en flaprelæbet Iago.

Nu slår det mig 10 år efter

De sagde altid om ham idioten Brixtofte ude i Farum, at han solgte kommunens "arvesølv". Men hvad er der egentlig galt med at sælge arvesølvet? Det står der bare, og man bruger det ikke til noget. Hvis der endelig bliver krise, som krig, er det ikke en skid værd alligevel.


Noget af mit arvesølv.

Sølv eller guld som målestok for værdi er lige så tilfældigt som wampum eller lykkesten. Jeg ville hellere have kinesiske sjældne jordarter.


I øvrigt går der vel ikke lang tid, før de hiver 30.000.000 tons ædelmetaller ned fra en meteor.

Det er på dette tidspunkt, at jeg føler mig som sådan en lokalradiovært, der sidder og ævler ud i luften.

Overslag

Man skal altid være parat til at forsvare sig med en nedladende vittighed.

Spyt ud

***
Amerikanerne kan ikke holde op med at snakke, og det er interessant, at de i senere år er begyndt at torturere andre for at holde deres kæft: "Tal, ellers ..."
***

Min ferierejse dag 2

***
Espressomaskinen larmer godt, men jeg ville ønske, at den hvæsede mere.



Dagens lektion: Man skal virkelig skrue den gode mine på, når man er på ferie, og ikke flippe ud.


***Anmærkning: Dette indlæg er groft forsinket. Det er svært at passe sin hemmelige blog, når man er på ferie med familien og kun har turistkontorets wi-fi hotspot at hacke sig ind på.***
***

Hvor jeg er

***
Jeg har nogen kirsebær, jeg lige skal æde, før jeg gider arbejde.



UPDATE 11:43: Okay, nu har jeg ædt dem – og en snegl og en tebirkes – og jeg gider stadig ikke arbejde.

De var heller ikke særlig gode, fordi jeg har haft dem i min taske siden i går.

Hvad havde jeg egentlig regnet med?
***

Kemiske robotter

***
Jo længere jeg lever, desto mere synes jeg, mennesker er kemiske robotter. Hvis man ikke får kaffe, bliver man deprimeret. Får man sex, bliver man glad. Osv. Vores bevidsthed, vores dødsbevidsthed, alt det vi går og tænker på inde i vores hoveder, er bare bivirkninger af den biologiske udvikling.
Tak.
***

Blivende billede

***
Bill Maher skrev en roman, men den var ikke specielt god. Noget af det var meget sjovt, især den scene hvor han slikker fisse på en og så kaster op i kussen på hende. Et blivende billede.


(Der er også en anden scene, der er meget god, men den er længere og ikke vulgær, så jeg gider ikke beskrive den.)

Dom: Okay roman af kendt komiker. Handler pudsigt nok om en ung komiker (og hans søgen efter identitet).


Bill Maher: True Story – A Novel. Fås på dit lokale folkebibliotek.
***

Hvis man spørger mig

***
Denne flæskeside på forsiden af Gourmet-bladet ligner en flodhest.



Til sammenligning:


***

Konstante fugtpletter

***
Bemærk, at fortovene aldrig når at tørre om vinteren her i landet. De er konstant fugtplettede.



Hvis I ikke tror mig, kan jeg løbende følge op med nye billeder.

Bemærk også, at man kan trække alle farver ud af billedet, uden at det gør nævneværdig forskel.


***

Fuck!

***
Fuck! Jeg glemte, at jeg havde en deadline til i morges.
Det er næsten aldrig sket før.


Jeg har simpelthen hygget mig for godt.


Heldigvis har jeg en forstående boss (ikke som Peter Parkers boss, J. Jonah Jameson, her afbildet i et flot, fotorealistisk maleri af Brdr. Hildebrandt. [Den ene af brdr. døde af komplikationer fra diabetes for et par år siden, ser jeg nu.])
***

Mit kræsne publikum – I ved hvem I er!

***
Jeg har skrevet "fisse" ud over hele min side for at få alle folk til at lande på den (se fig. forneden).

På den anden side er der ikke nogen af disse fisseelskere, der bliver hængende særligt længe (se fig. forneden igen).


Fra min Google Analytics, 2. juni 2008-06-17
***

Apropos kusse

Nu er der igen en, der har kaldt mig en kusse (se indlægget af d. 11.4. her, under kommentarerne).

Det minder mig om en Henny Youngman-vits:

Hvad er forskellen på en fisse og en kusse? En fisse er sådan en herlig ting, man har lyst til at kysse og mysse og ae og smage og klappe og kærtegne og kæle for og tage sig af. Og en kusse? Det er hende, der ejer den. Haha!

For resten har jeg det ligesom Dan Savage: En kusse er ikke et svagt, passivt organ. Har man først set kussens kraft, ved man dét, og må slåes med ærefrygt og benovelse. Tak.

Indkapsling

Jeg er flov over, at jeg ryger og skammer mig, så jeg pakker alt mit tøj ind i en stor plasticpose, når jeg kommer herud, for at jeg ikke skal lugte, når jeg kommer hjem.

Toppen af mit lokum ligner et ansigt

Forhåndenværende materialer - Hvad finder jeg i gård og skrald

Man behøver ikke tage til Afrika for at se børnene lave legetøj ud af skrald. Ungerne i gården hernede løber rundt med vimpler, de har lavet af pinde og videobånd.