Ballbusters on Parade

Når min far dør, arver jeg hans arkiver. Mine brødre ville smide det ud. Måske bliver der kamp om hans sexkartotek og nøgenbillederne af min mor blandt anemoner.

Der må være en måde at scanne det hele på. Et virtuelt gravsted ville glæde ham.

Det vil tage mig seks mdr. at gennemgå alle hans papirer, hvis jeg bruger en time på det hver dag. Jeg laver en film om ham en dag, som Bergman. Det ville glæde ham mest af alt.

Til minde om dig, far, og alle dine meritter.

Livets ubarmhjertighed

***
Prøv lige at se, hvad livet gør ved folk. Her er, hvad man gifter sig med:


Anita Ekberg engang.

Og her er, hvad man ender med:


Anita Ekberg nu.

(Og det er, hvis man er heldig.)

Derfor gælder det om at have opbygget store reserver af fælles gode oplevelser, man kan trække på, når kødet går i forfald og smilet stivner, og det hele vender nedad. Så det er bare at komme i gang ...
***

Sig det bare: honningmælk

***
Jeg arbejdede 30 timer på 2 dage, inkl. 4 timer næste morgen, og fik ondt i halsen. Mit job er ikke at stå og råbe. Jeg har fået en slags halsbetændelse. Jeg der ellers aldrig fejler noget, andet end ondt i røven og selvfølgelig forskellige slags sjælelige lidelser.

Der stod jeg nede i Irma og svedte i min vindjakke for at købe citroner.

Jeg så Casablanca og tudede, hver gang Ingrid Bergman*) var på, så udmattet jeg var. Hver gang der kom en klassisk replik, prikkede jeg min datter på skulderen og sagde: – Nu skal du høre efter ... (Filmen hakker lidt hen mod slutningen, men du store, hvor den flyder indtil da. Det er en kendt sag.)

Før det så jeg langt om længe Gus Van Sants Paranoid Park, jeg har på overtid fra biblo. Tjek dialogen i denne scene:

Hold on a sec.

I have the answer.

To what?

Like when you were saying...

if something happened,

to you and you couldn't tell anyone.

It doesn't matter, just forget it.

See, what I would do is...

I'd write a letter.

To who?

The person you did it to.

Like, an apology or whatever.

Or... maybe to someone else,

like a separate person.

But the point is,

to get it down and off your chest.

And then, you can stop stressing.

And, what am I supposed to do

with the letter... after?

Doesn't matter, like, save it,

send it, burn it, you know?

Th... writing it down

is the important thing.

So... yeah. I mean, once you get it out

there you'll feel way better.

It's a big relief.

I don't know, Macy, it sounds like

a homework assignment or something.

Trust me, it's

not a homework assignment.

You know...

it just feels good to have it all out.

Yeah... maybe.

But, the trick is... write it

to someone you can really talk to,

like someone you're comfortable with.

Not your parents or your teachers

or whatever.

Write it to a friend.

Yeah.

Write it to me.

OK, Macy. It's late now.

I'm gonna stop.

Jeg kan godt lide film som denne, hvor almindelige mennesker foretager sig almindelige ting, uden at det er kedeligt, som at blive trukket på skateboard af en cykel –



– og folk siger rimeligt intelligente ting, og der ingen skurke er –



– og er flot fotograferet og ser unge og godt ud. Jeg kunne se på dem hele dagen gå rundt mærkelige almindelige steder med håret nede i øjnene. Hvis det var gamle folk, ville jeg ikke gide. Gus Van Sant elsker drengene.


*** HEADS-UP TIL FILMBRANCHEN: Filmatiser Søllerød Blues og gør det sådan her. ***

Min datter var utilfreds med kosten, så hun lavede løgsuppe (hun er sådan et godt barn og refererede Asterix på skattejagt).

Og det var min dag. Vores hus har aldrig flydt, som det flyder nu, fordi vi laver om, men er gået i stå.

Bevis: ægte klemmelus.

Jeg fik en parkeringsbøde for ikke at sætte skiven på IKEA's parkeringsplads. Hvem går rundt og giver folk bøder for at holde på en halvtom parkeringsplads kl. halv ni om aftenen? Dumme svin. Og jeg kunne ikke engang bytte det, jeg ville. Jeg gider ikke tale om det.

*) Sikken sexkilling hun dog var, den Ingrid Bergman. Jeg sagde det til min kone, så sagde hun:
– Det har jeg sjovt nok aldrig syntes. Hun lignede en husmor.
– Det gjorde hun i hvert fald ikke. Det er fordi, man altid kun ser hende i nærbillede. Der er en film, hvor hun kommer springende og falder om halsen på en. Hun var en sexkilling. Hun var hot!
– Jaja, fortæl mig lidt mere om, hvem du synes er hot. Så ligger du dér med en boner.
– Ja, jeg får en boner over en, der var hot i 1941!
(...)
– Jeg var bange for, du ville sige, jeg ikke har forstand på, hvem der er lækker, fordi jeg er en kvinde.
– Nej skat, fortæl mig, hvem der er lækker.
(...)
– Jeg kunne ikke lide Ingrid Bergman, før jeg mødte dig. Og det har ikke noget at gøre med det, du tænker på.**)
– Du er så sjov, hahaha, sagde jeg, men endte med at harke.


**) Noget dybdepsykologisk.
***

Kaffeopblødning i middagsstunden

***

Kaffen er min gødning, der får mig til at spire. I dens sorte muld jeg spinder tankeguld. Den dejlige bønne har givet mig mange billige grin – over mig selv og andre – og hvis der er én ting, jeg kunne forandre, var det – hvor luksuriøst! – at kunne skyde kaffen intravenøst.

Hil dig, Java! Din visdom er stor! Hil, hil, hil,
på min læbe du frembringer et smil,
og min tanke du rykker den ekstra mil
op ad arbejdsbjerget,
der gør mig fordærvet,
hvor jeg spilder mit liv med at trave som en anden Sisyfos,
der kun bliver holdt i live af at slubre fra din kaffefos.

Hil dig, Java, lad din vilje ske på jorden som i min sjæl og tarm,
hvor du rumsterer og laver larm, til jeg lægger en arm.

Du store Java, jeg tilbeder dig, ikke mindst mens jeg tilbereder dig.
Nu er det tid til den næste kop,
det er trods alt nemmere end at vaske den op.

Oh Java, jeg dig slubrer
uden skrupler.

Tak.

Nok for nu
med min dyrkelse af gu’.

JAVA SIGER: Betragt dette billede af Anita Ekberg!:

Klik evt. og forstør.
***

Så for den

***
Da min datter var lille, tvang hun mig til at fortælle historier for hende. De var skidegode. Jeg ville ønske, jeg havde skrevet dem ned. Det kunne have været den nye Pippi.


***

Ny lyd

***
Forestil jer min overraskelse, da der, midt mens jeg sad og hørte WFMU på nettet, pludselig dukkede en sang op, der lød fuldstændig som mig! Tænk at have en radiostation, der lyder fuldstændig som en selv!

Hør selv sangen ved at klikke på videoen her:


NB! Sangen er WireTappet, så der er lidt andet fra playlisten på vej ind og ud.

Skønsangsperlen her hedder Rock ’n’ roll arian og er af Peter Wahlbeck, en svensk komiker, som mine kilder fortæller mig var stor i 80’erne og 90’erne, men for mig lyder det som stærk poesi*) og peger præcis i den retning, jeg har drømt om at tage min egen musik.

Den gav mig lyst til at genoptage arbejdet med min LP-plade, så jeg ringede til mit pladeselskab. Han lå syg i sengen med influenza, men var meget entusiastisk. Han får altid mest fra hånden, når han er dårlig, især i den visionære afdeling.

Planen er at skære noget stærk vinyl i 100-250 eksemplarer til undergrundsmiljøet. Og den er jeg med på. Udgive nogle ting under samme hat og samarbejde på kryds og tværs. Den er jeg også med på. Kr. 5.000 er ingenting at fyre af på et kunstprojekt, der kan bruges til julegaver i 11 år. Det eneste, jeg skal, er at lære at masterere.


*) Også lidt som min elskede Einar Örn på hans seneste avantgardistiske hiphop-plader, Ghostigital 1 og 2. Kan anbefales. Jeg finder god gammel skandinavisk avantgarde me-eget inspirerende og med stort lattervækkende potentiale.
***

Forsnævrede horisonter

***
På et tidspunkt meget snart løber jeg tør for penge. Jeg bliver nødt til at forlade mit værksted her for at spare penge, men det er svært, når man har vænnet sig til højloftet.

Det tager fem minutter at vænne sig til luksus, men en evighed at vænne sig til en levere levestandard.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

*

Jeg får aldrig solgt min kunst. Markedet er nede, og der er ingen, der vil have den. Det føles latterligt at lave noget, ingen vil have. Det føles endnu mere latterligt at bekymre sig om ikke at lave noget, ingen vil have.

Der var en gammel tv-serie med Max von Sydow og Liv Ullmann efter en roman af Sigrid Undset om de her kunstnere, der altid spørger hinanden: – Hvordan går det med arbejdet? Eller værket? Det tænker jeg tit på, når jeg er træt i hovedet.


Andre ting jeg tænker på, når jeg er træt i hovedet:

– En mand jeg engang så på The Upper East Side, mens der stadig lå bunker af sne på jorden, en bredhovedet middelhavsmand med grå romerske krøller, der snakkede med en yngre kvinde. Jeg husker det, fordi han havde blanke, sorte joggingtights på. Spørg mig ikke hvorfor.

– Parkeringspladsen på Teknisk Forvaltning i ______ Kommune, hvor jeg kørte med ugeaviser.

– Oslo Plads i gråvejr på vej ned mod Bergensgade.

Selv mine deja-vu’er har dejavu’er.


Den fikse op-art'ede GIF her er nuppet fra Grow-a-Brain, en blog der dukker op hele tiden på den gode måde, når man Googler.
***

Vidste du at Alice Babs’ datter hedder Titti Babs?

Hvilket er ret sjovt, når man kan engelsk og dansk.



Skal den forklares?