Alt originalt udstyr

Jeg har købt en cykel af en, der hedder Fahrad, hvilket er lidt sjovt, hvis man kan tysk.


Jeg har allerede olieret mine pæne bukser til.

En ung kvinde blev påkørt på Værnedamsvej, mens jeg var inde at få en bagel (sesam – der var ingen everything, for de ville ikke "åbne en æske til".

To ord der ikke hører sammen: Gylle og køkken

Den her er sikkert berømt:


Bag Føtex på Amagerbrogade.

Jeg var henne for at tage et billede, mens han havde åbent, men han jog mig væk med en stegegaffel: - Kan du komme væk, din ironiker! sagde han.

Her er Gylle's i en udvidet, endnu mere trøstesløs kontekst:

Bag om samlingen

Det er lidt sjovt, der er en kunstsamler, der hedder Rump, og et af de værker, han har doneret, forestiller en rump.
Oho-hahaha!



Statens Museum

Næh min ven

***
I stedet for at hente min datter nede ved hallen i går aftes, blev jeg hængende og lavede foregående indlæg.
– Kan hun ikke bare cykle hjem selv? sagde jeg til min kone.
– Cykle alene gennem den mørke park? Det skal hun i hvert fald ikke, sagde min kone.

Så forestillede jeg min datter stå dér i mørket og vente på, at jeg skulle komme. Jeg er ikke stort bedre end min far, tænkte jeg, mens jeg trampede i pedalerne. Han lod mig altid vente alle vegne.

En dag vil mine børn opdage denne blog og sige:
– Er dét, hvad du har brugt tiden på i stedet for at være sammen med os?
– Øh ja.
– Det er jo latterligt.
– Det er ikke latterligt. Det er ironisk. Det er meningen, det skal være latterligt.
Øjenrul.

Apropos i går lad mig opsummere:
Jeg har arbejdet uafbrudt i 14 dage og mere, og så tror jeg, jeg bare kan lave lidt kunst, før jeg går hjem? Sådan fungerer det ikke. Jeg maler det hele hvidt.

Jeg er ødelagt af arbejde.
***

Til helvede og tilbage

***
– Jeg er bekymret for dig, sagde min kone.

Alle mine nye venner var grænsepsykotiske invalidepensionister.

– Det er meget åbne mennesker hver især, sagde jeg. – Måske kommer det af, at de har været inde på den lukkede.



Her kan man høre Tåren på min kind, hvis man orker. Ikke noget særligt musikalsk, men L:Ron:Harald er den eneste danske rapper, der lyder som et voksent menneske.
***

Reklamens offer

***
Noteret i udlandet: Det er sjovt at bestille drikkevarer og mad, jeg ikke ved, hvad er.



Ved damen i kiosken ikke, hvor stor en ting, det er for mig at begynde at ryge igen? (Hun kunne i det mindste klæde sig i sort eller ringe dystert med en klokke.)

Jeg var egentlig holdt op med at ryge, indtil jeg så dette mærke:



Kan de ikke lave nogen cigaretter, der hedder Quit?


(Dette foto er digitalt manipuleret.)

Nu er jeg holdt op med at ryge igen, men det eneste jeg kan tænke på hele tiden er at ryge, idet mit liv er så fattigt på fornøjelser. Lad det være en advarsel til jer unge mennesker: Rygning er en dum idé. Når man først får begyndt, kan man aldrig holde op. Suk, jeg har ingen disciplin.

Update: Nu er jeg begyndt at ryge igen.


PS Glamoraliserer dette indlæg rygning, eller viser det bare en del af mit liv, som det er? Man bør ikke fodre den dæmon, den skal sultes. Hvor latterligt. Tænk at beskæftige sig med sådan noget. Mit femårige selv, mit trettenårige selv, ville fnyse hånligt, hvis de så mig nu.
***

Kulturelle knaldperler – en afgørende forskel på land og by

***
Jeg har en teori om, at jo længere ude af byen, nogen bor, des mindre ironiske er de, og jo større byen er, des mere ironiske er de folk, der bor der. Inde midt i verdens største by – lad os f.eks. sige verdens navle, New York – er folk så ironiske, at man ikke skal tro et ord af, hvad de siger. Omvendt er jyder, der jo bor langt fra byen (København), meget alvorlige og mener, hvad de siger, på sådan en alvorlig måde, som om det var interessant.

Dette er en meget interessant og universelt gældende observation.
Tak.



PS Dette er en af grundene til, at folk på landet tror folk i byen altid er ude på at snyde dem, og at folk i byen tror folk uden for byen er dumme.


***

Man skal ikke altid tro på hvad de voksne siger, 2. del

***
For 31 år siden tog min far mig med til Newport Jazz Festival. Så spurgte en af hans gamle venner mig: – Det her er da ikke noget for dig? Hvad lytter I unge mennesker til, Elvis Presley?
– Elvis? tænkte jeg. – Hvor gammel er du? Hvad er der galt med dig?
Jeg var ikke klar over, at han lavede en vittighed.

Det er jeg nu.

Det skal jeg huske, når jeg selv laver vittigheder med mine børn.


Spørgsmål: Hvornår begynder børn at forstå ironi? Det må være efter, de har lært at lyve overbevisende.


Se også historien om min onkel Helge og tandpastaen her.


PS Nu kan huske noget andet fra den festival: Det var der, hvor min fars nye kæreste holdt en alenlang prædiken for mig om, hvor svært det er at skulle være mor for et andet barn.
***

Engang jeg var vittig

***
Jeg delte engang atelier med en provokationskunstner. Hun havde været i Polen og lave noget dér, men folk kunne ikke lide det.
– De følte sig måske provokeret af det? spurgte jeg.
– Ja, sagde hun.

Haha.


Billedet er venligst revet ud af kontekst herfra og skal illudere et østeuropæisk provokationskunstsymposium.
***

Evig fred

Jeg mødte min kone allerførste gang til en fredsdemonstration, og siden da har jeg ikke haft et øjebliks ro, haha.

Vild, våd og villig

Prøv lige at se dette valgbanner fra Valby. Flot tager det sig ud, men er der ikke lovligt mange V’er, den partipolitiske situation taget i betragtning?
Hvem finder på så'noget? Billige bogstavrim. Det er Kaj og Andrea.

Godt jeg fik det af vejen. Jeg hader at være aktuel. Men hvad skal jeg gøre, når det er overalt, hvor jeg går på min vej?
Nu kan jeg vende tilbage til udelukkende at beskæftige mig med selv hele tiden.

Jeg vender tilbage til emnet efter valget med et "haha, det kunne jeg godt have fortalt jer".

Endnu aktuel freudianisme

Er der nogen, der har tænkt over det freudianske i, at Ungdomshuset er ved at blive overtaget af Faderhuset?