Tzching! Tzching! Tzching!

Julegaver i miniformat

På denne tid af året mindes jeg altid en historie, jeg hørte på radioen engang. Det var en gammel dame, der fortalte. Da hun var barn, var hendes forældre meget fattige, og der var ingen måde, hvorpå de de kunne give hende det, hun ønskede sig. Men juleaften fik hun det alligevel altsammen: hendes far havde lavet det til hende "i miniformat".

Den første jul efter mine forældre blev skilt, gav vores far os seks Muppet-krus til deling. Man kunne få dem i Irma til 29,95, havde jeg set. Min storebror tog Fozzie og Kermit, jeg tog Animal og Gonzo og min lillebror fik Rowlf og Miss Piggy.



Kildelink.

Året efter fik jeg en vaskeklud og et fingerhåndklæde med mit stjernetegn på, som Bente havde købt, uden tvivl.

Spørgerunden

Folk spørger mig tit: Hvordan kan du holde dig så frisk? Og jeg svarer: Det er, fordi hver dag er ny for mig. Jeg ser med et barns øjne. Min hjerne er elastisk. Hvad venter der om det næste hjørne? lyder mit mantra. Men mest er det hormoner. Jeg har højtbrusende hormoner, og jeg spiser sundt. Over den sidste uge f.eks. kun 1 pose chips (hvidløgs/eddike) og 3 kager. Min hemmelighed er simpelthen gode gener. Og det kulturelt betingede? Også det er i top. Jeg har et øje på hver finger. Jeg kan bevæge de fleste af mine tæer individuelt uafhængigt af hinanden. Min evne til at finde glæde i de små ting. Min akutte observationsevne. Er andre brikker i det store spil, der hedder mig.

Er det til tider svært at leve med det store forventningspres, der hviler på en med dine enorme evner? kan man spørge. Klart nok, det er ikke altid nemt. Men så skal jeg bare huske på, i hvor meget mindre grad jeg hellere ville være nogen anden.

Hvis der var én ting, du kunne, hvad skulle det så være? Og du må ikke sige sutte dit eget lem. Har været der. Jeg tror, det skulle være evnen til at se til verdens ende. Altså universets. Men faktisk ved jeg det ikke. Lige nu har jeg mest lyst til at have evnen til at pakke en kuffert og rejse.

Hvad er din superkraft? Har du nogen? Godt spørgsmål. Jeg vil sige, at det er evnen til at vide, hvad folk vil sige, før de siger det. Ikke fordi det er noget banalt, de siger. Ofte er det noget ganske specifikt og aparte, man skulle tro, kun en sand clairvoyant kunne gætte. Det er min indlevelsesevne, min ekstreme følsomhed, der kan gøre det så overvældende at befinde sig i en mængde på grund af den voldsomme bevægelse af æteriske signaler, der kan være svær at tune ud, som baggrundsstøjen af klirrende bestik i en restaurant. Som en følsom linse, der kan se til universets ende, skal den pakkes pænt ind og pudses omhyggeligt, så kostbar og sjælden den er.

Nu vil jeg frabede mig flere spørgsmål. Mine atomer rasler som efterårsløv, og mine elektroner snurrer. Der er forstyrrelser i Andromeda Borealis, der kræver min øjeblikkelige opmærksomhed.

Ærbødigst, jer MJ, kosmisk krigsmand.

Bryan Ferry ligner Mitt Romney

Det er skosværten.


T.v.: ldrende crooner, der lader sig kneppe i røven af satan. Indsat t.h.: amerikansk præsidentkandidat uden sjæl. I midten: ikke oplyst.

Jeg har ikke overskud til, at der går noget galt

Min cykelnøgle brækkede af i låsen.


Den ligner et omvendt kranium.

Faktisk nåede den ikke engang ind i låsen, jeg kunne bøje den af mellem fingrene som Uri Geller. Hvem finder på at sælge sådan noget lort?

Og jeg har ikke overskud til at gennemgå 30 flyttekasser for at finde min reservenøgle.

Prøv lige at se, hvordan pedalerne ser ud:



Jeg vidste, jeg aldrig skulle have købt den cykel. Fra første prøvetur.*) Men så havde jeg lagt depositum. Jeg hader at tage en dårlig beslutning, og jeg kan ikke lægge noget bag mig.


*) Fodbremse?!

Sceneri

I dag forestillede jeg mig, at jeg blev taget til afhøring af Gestapo. Hvad ville jeg stille op over for deres perverse logik og den underliggende torturtrussel?

– Jeg er forståeligvis intimideret, ville jeg sige og række efter en cigaret ligesom Dennis Hopper i True Romance, – men jeg har intet at skjule.

Jeg vil bare ikke have revet neglene af. Hvor hurtigt ville jeg ofre mine såkaldte venner? Og hvad med min familie?

Jeg ville foretrække at blive torteret med lesbiske vampyrer.




***UPDATE: BONUSMATERIALE***



Gabriella bider Xena, den hedeste scene der nogensinde er flimret over en tv-skærm.
Tak.

Alt ånder liv

Engang imellem, når jeg møder gamle venner, siger de: – Gudsrost, hvordan kan du blive ved med at se yngre ud, for hver gang jeg ser dig?
Og jeg siger: – Jeg kan ikke forklare det. Det må være, fordi jeg er søn af det åbne hav og den grønne skov og den høje himmel.
– Du har indgået en pagt med djævelen?
– Nej, jeg er søn af den brusende elv og den bølgende kornmark og ...
– Så må du få mange gaver!
– Haha, ler jeg. – Det er ikke det, det handler om. Materielle værdier er ikke vigtige for mig. Jeg pulserer i takt med den kosmiske bevidsthed.
– Wow, jeg elsker dig!
– Det er en almindelig reaktion. Det går over, når du lærer mig bedre at kende.
– Du er ikke en gylden gud? For jeg synes, din udstråling blænder mig ... Samtidig varmer synet af dig mig helt ind i knoglerne.
– Jeg har den effekt på folk. Nej, min ven, jeg er kuns et menneske.
– Men så essensen af menneskehed da, må man sige?
– Velsagtens. Det er pænt af dig at sige. Jeg er glad for, at vi forstår hinanden så godt på trods af vores lange adskillelse.
– Det er i sandhed transcendent. Jeg er glad for, jeg mødte dig. Nu er mit sind lyst. Før var jeg tynget af problemer, nu husker jeg end ej, hvad de var.

Og med disse ord skiltes vi, begge en oplevelse rigere.

Fremsyn, del II

Min kone vil have, jeg skal tegne en livsforsikring. Men det har jeg altså ikke tænkt mig. Hvad får jeg ud af det?*) Tænk på børnene, siger hun. De må klare sig selv, det styrker karakteren. Ellers er de ikke opdraget godt nok.
– Tegn selv livsforsikring, siger jeg, men hun nægter. Det er klart.

*) Jeg kunne ikke finde på at vædde på, at jeg skulle dø tidligt.

I øvrigt har jeg ikke brug for livsforsikring. En shetlandsk spåkone fortalte mig, at jeg kommer til at leve et langt liv. Det kunne hun se på stregerne nede ved håndleddet. Jeg tror bare, hun havde lyst til at holde mig i hånden. Hun blev ved med at trykke min hånd (hhv. højre og venstre for fortid og fremtid) mod sit bryst i den mønsterstrikkede uldtrøje.



PS Min far havde engang en livsforsikring, han betalte til, indtil han tog alle pengene ud af den igen, da han stod og manglede.

Sære øjne

***
Er det kun mig, der har bemærket, at Dronning Margrethe er skeløjet på frimærkerne?



Er det ikke en slags majestætsfornærmelse? Eller også er det en naturlig demokratisk reaktion: hvis man absolut skal have en monark, skal han/hun også se dum ud på billeder.

Det minder om denne gamle De 4 esser-tegneserie:


Midnatsgæsten, s. 42, p. 13.


Ibid., s. 43, p. 1.

Falskmønteren afslører sig selv ved, at alle hans portrætter er skeløjede som han selv.


En gammel kæreste købte engang et sæt tarot-kort, hvor alle figurerne er skeløjede.

Eks.:

The Aquarian Tarot af David Palladini.

At dette ikke er et tilfælde, mener jeg kan ses af tegnerens senere kortdesign:


***

Det flyvende hoved

***
Da min datter var lille og så de her skilte, sagde hun: – Hvorfor har de ikke nogen hals?

Og hun har selvfølgelig ret. Hvad hvis der kommer et vindstød, snurrer deres hoveder så rundt? Hvad holder deres hoveder oppe, magnetisme?



Hvad det selvfølgelig er, er en modernistisk konvention. Det samme ses i UPA-stilen – der er ingen forbindelse mellem hjulene og bilen f.eks.:


Eks. 1


Eks. 2

Ligesom her:


Det ligner et forbud mod unaturlig omgang mellem en lastvogn og en bus.

Cirkeline har ingen ben og hendes fødder rører ikke kroppen. Fordi teknikken er billig, men også pga. af et bevidst valg (Cirkeline er oprindeligt fra 1950'erne ligesom UPA-stilen).




Her er flere eksempler på flyvende hoveder:


Magritte: Kunsten at leve




"Det djævelske Hoved" fra Thorfinn.



Zone hvor man må spille fodbold med fars hoved.


Konklusion: Der er ingen, der siger, at piktogram-folk ikke skal have hals.

Se f.eks. dette centraleuropæiske skilt:


Betydeligt mere nuttet og ikke sværere at aflæse, fordi figurerne har hals og er mindre stiliserede. Jeg kan også godt lide, at de bærer hat og sløjfe, men det er måske bare mig. (Hypotese: Halsløse piktogrammer dukkede op på omtrent samme tid, som folk holdt op med at gå med hat.)


Addendum 1
Hvad er det i øvrigt med rullestolen på dette skilt? Hvordan skal hjulet kunne dreje rundt? Det ligner en gyngestol.


***

Problemet med mig (XXIV)

***
Problemer med mig er, at jeg aldrig har vidst, hvad jeg egentlig helst ville.

Mine linier i hånden tyder på vanvid og stor forvirring.



Og det er ikke det hele.

Det er en godt ting, hvis man på et tidligt tidspunkt bestemmer sig for, præcis hvad man vil lave. Det har jeg bare aldrig kunnet. Ikke engang på dette fremskredne tidspunkt af mit liv.

En midaldrende mand, der ikke ved, hvad han vil. Til gengæld ved jeg faktisk næsten altid, hvad jeg ikke gerne vil, men det er desværre næsten alting.

En sørgelig tingenes tilstand.
***

Præcis dommedagsprofeti – af Nostradamus Mandejammer

9/11 er jo også cifrene på det amerikanske alarmnummer 911. Derfor afleder jeg, at sker der et terrorangreb i Danmark, bliver det d. 11/2 eller d. 1/12 (eller omvendt d. 2/11 eller 12/1, hvis man tager mm/dd som i USA) – så hold jer fra Nørreport de dage.



Jeg har talt, og glem ikke, jeg er beviseligt clairvoyant.

Det okkulte (forts.)

Jeg var til karry-julefrokost hos J. Per sammen med fem andre voksne mennesker, der pænt tav, mens en efterhånden midaldrende kunstnerinde (med mascara hele vejen rundt om øjnene) fortalte, at der spøgte i det gamle hus på landet, hun var flyttet ned i sammen med sine to store hunde.
Selv kunne jeg ikke sidde og lytte til denne dåresnak uden at gøre indsigelser, hvortil hun svarede:

- Hvordan vil du så forklare, at kedlen står og koger, når jeg kommer ned i køkkenet om morgenen? Og døren er låst?

- Der er også spøgelser hjemme hos mig, sagde jeg. Når jeg kommer ud i gangen om morgenen, ligger der plasticdinosaurer og hoppebolde i mine sko.
- Åh, sagde hun, du har jo børn.

UFOrklarlige hændelser

Min kusine Debbie var med til min onkels gravøl (se i går). Hun tror fuldt og fast på UFO’er. Min fætter Steve grinte hende lige ind i ansigtet, men hun fortsatte bare med sin historie alligevel og lod sig ikke slå ud.
Hun mener, at UFO’erne kommer ned ved dæmningen for at suge energi, og planlægger at skrive en bog om UFO’erne der i amtet.

Hvorfor er det altid ude på landet folk ser UFO’er?

I øvrigt glædede hun sig til, at hun skulle ned og møde præsident Clinton.
- Hello, Mr. President, grinte hun og illuderede, at hun rakte hånden frem, greb fat og rystede.
Det var i 1999.

*

Min fætter John kunne ikke komme med, fordi hans kone skulle opereres.
- Ja, spyttede hans lillebror Tom senere, hun skal have en brystforstørrelse.
Nu er de skilt igen.

Jeg er beviseligt clairvoyant

For et par år siden var jeg så heldig at få en fribillet til FCK-OB. Spændt som jeg var over endelig at blive inviteret med til det fornemme selskab på C-tribunen nær midterlinien, havde jeg en lysende klar, profetisk drøm tirsdagen før kampen og ringede til min ven 2mason og fortalte ham om den. Jeg forudså resultatet (1-1) og hvordan målene blev scoret: FCK kommer hurtigt foran, OB udligner på skud udefra kort før tid. Og det var præcis, hvad der skete. Hvis I ikke tror mig, så spørg ham selv.
Han ville ikke tale med mig bagefter (hvilket jeg tilskriver ærgrelse over kampens udfald og målløshed over mine clairvoyante evner).

*

Seks udvandede fadbamser havde jeg omsat og i mit paranormale overmod tog jeg bilen hjem (jeg husker endnu svinget ved Runddelen, hvor jeg kom lidt langt ud og tænkte: Det her er virkelig ikke en god idé) med et smut omkring J. Per på vejen for at fejre min bedrift, men han synes jeg var overgearet.

Det er den eneste gang, jeg nogensinde har kørt spritkørsel, med undtagelse af dengang efter min onkels gravøl, hvor jeg ikke havde lært at køre endnu, og min bror var blind af druk, men godt kunne håndtere pedalerne, så jeg styrede. Det var ude på landet og sent, og vi mødte ikke en eneste bil.

Det var dumt, og jeg lover aldrig at gøre det igen.