mandag den 11. januar 2010

Fremsyn, del II


Min kone vil have, jeg skal tegne en livsforsikring. Men det har jeg altså ikke tænkt mig. Hvad får jeg ud af det?*) Tænk på børnene, siger hun. De må klare sig selv, det styrker karakteren. Ellers er de ikke opdraget godt nok.
– Tegn selv livsforsikring, siger jeg, men hun nægter. Det er klart.


*) Jeg kunne ikke finde på at vædde på, at jeg skulle dø tidligt.



I øvrigt har jeg ikke brug for livsforsikring. En shetlandsk spåkone fortalte mig, at jeg kommer til at leve et langt liv. Det kunne hun se på stregerne nede ved håndleddet. Jeg tror bare, hun havde lyst til at holde mig i hånden. Hun blev ved med at trykke min hånd (hhv. højre og venstre for fortid og fremtid) mod sit bryst i den mønsterstrikkede uldtrøje.



PS Min far havde engang en livsforsikring, han betalte til, indtil han tog alle pengene ud af den igen, da han stod og manglede.

Ingen kommentarer: