Jeg skal med min mor til samtale på hospitalet i morgen. Vi talte i telefonen i går:– Jeg kan også godt spørge en af dine brødre i stedet for, sagde hun.
– Lad hellere være med det, sagde jeg. – De bliver bare følelsesmæssigt belastede, og så ender du med at trøste dem.
– Hahaha, lo hun hjerteligt. Det er rart at få hende til at grine.
Hun har ingen energi. Hun har mavesmerter, fordi kræften snart er over det hele. Nu er hun lige færdig med sin sidste runde kemo, der heller ikke virkede. Jeg tror ikke, de har mere tilbage at kaste efter hende.
5 kommentarer:
Hvor trist, du! Men få hende til at grine. Heller grinende med støvlerne på, end bitter og med bare tæer.
Avs :(
Hun er heldig, at hun har dig.
Håber også, at der er nogen, der krammer dig, når du kommer hjem igen.
Orv, hvor ham ude til højre ligner en Will Eisner!
Jeg får ingen krammere.
Don: Det skyldes min nye pensel-pen: Pentel #101 fra Stelling på Nikolaj Plads, der en fornøjelse at doodle med, om man er på eller af tlf.
Stoooooooooort kram!
Send en kommentar