Tiltrækning og frastødning

Jeg står og maler ved mit arbejdsbord med udsigt over lagunen, men bordpladen er lige i penishøjde, så jeg konstant gnubber mig op ad den, når jeg rigtig går til den, hvilket virker distraherende.

Tzching! Tzching! Tzching!

Boomeranggaveprincippet

Hvert år giver jeg min far julegaver med henblik på, at jeg snart kan få dem tilbage i tilfælde af hans død (han er meget gammel). For nogle år siden fik jeg mine brødre til at være med til at splejse til en espressomaskine. Den blev brugt præcis én gang, da Bentes eksmand var på besøg, ham der altid går rundt med en kæk bandanna om halsen i bedste Nina og Frederik-stil, men lad nu ham ligge, det ækle lille pikhoved, der får min far til at ligne verdens rareste mand, alene ved det at hán er afslappet. Den espressomaskine kunne jeg så tage tilbage sidste måned, da min egen brød endeligt sammen (i denne veldokumenterede episode). Sidste år gav jeg ham første sæson af Mad Men, som han ikke kunne lide og gav mig tilbage hen ad foråret. Mine brødre har i årevis givet ham skolefotos af deres børn, som han piller ud af rammerne og putter noget andet i. Hvad skal jeg give ham i år? Som regel bliver det kager. Et år gav jeg ham Peter Beier-chokolade, som jeg ikke hørte noget af. Året efter gav jeg ham "Lokums"-kager fra kiosken, som han roste. Der er ikke hoved eller hale på det, men én ting er sikkert: jeg skal spare mine penge, hvis jeg ikke vil have gaven tilbage.


Alle ka' li'e en applepie.

Hvad jeg ellers laver

Hvad laver jeg ellers?

Jeg ser en del Veetle, det er min mest besøgte side, mest tv-serier – The Office (US), Weeds, Penn & Tellers Bullshit, Entourage, når de er der, de kommer og går – fodbold og nye film, så man slipper for at se dem i biffen. (Det har jeg gjort siden i sommer, da min nevø viste mig, hvordan man hacker VM-kampe og advarede mig om, at man kan spilde en del tid derinde.)



Når jeg er træt The NYT, går jeg over til The Guardian, fordi jeg bliver deprimeret af amerikansk politik, og deres dækning af WikiLeaks er bedre (jeg er fuldstændig hypnotiseret af alt det med WikiLeaks og Assange, det minder mig om en gammel William Gibson-roman, al den vægt og alt det pres, der kommer ned på én person. Jeg kan godt lide Umberto Ecos [han er altid skidegod] begreb "sousveillance", undervågning, om at borgerne overvåger staten nedefra.)

Avisen havde også et godt link til en side med private optagelser fra gamle kassettebånd fundet på loppemarked.



Jeg har en kasse dvd'er, jeg har lånt af Donzo, liggende ved siden af sengen, men jeg får dem aldrig set. Min kone og jeg er nær færdig med Deadwood og The Shield og The Wire og er begyndt på Curb Your Enthusiasm, sidste sæson, men vi får aldrig set dem, fordi hun sætter sig til at se Ashton Kuchner- eller tilfældige film på fjernsyn eller er træt eller vi har skændtes, og hun vil ikke have, at jeg ser dem selv, for så føler hun sig udenfor. Det er sygt. (Selv vores videokigning er dysfunktionel.) Jeg er ved at dø for at se dem færdig! Jeg tror, jeg bare ser dem og så lader som om, at jeg ikke har gjort det. Det er nok det nemmeste.



Så har jeg efterlyst og fundet en god film-podcast: Elvis Mitchells The Treatment på KCRW (gratis på iTunes). Han kan være temmelig irriterende, men han har de bedste gæster, på det seneste f.eks. Russel Brand, en af verdens bedste snakkere, som jeg finder yderst grinagtig og stjæler replikker fra (pseudofilosofi, der imponerer damerne og får en til at virke følsomt alvorlig), og Lena Dunham, der er aktuel med Tiny Furniture. Jeg er så gammel, at hendes far, penismaleren, er et af mine idoler.

Det er rart at have noget i ørerne, når jeg cykler på arbejde og alligevel ikke kan læse en bog.



Mange af de populære TED Talks er også gode, men det er videoer. Jeg plejede at se en igennem på vej hjem i bussen efter at have afleveret min datter i skolen og følte mig forfrisket med en god ide i en lækker indpakning.

David Byrne henviste til Talks'ene på sin mailingliste. Hans foredrag om betydningen af koncertstedets dimensioner for den kompositoriske proces er ret godt.

Den halvgamle filmelskers lidelser

**
Det irriterer mig, at min kone kritiserer drømmesekvensen i The Sopranos (5.11, hvor Tony er indlogeret på The Plaza), især fordi jeg lige når at rose den først. – Jeg kan ikke lide den, den er for lang, siger hun.

– Tænk, siger jeg, – jeg synes, den er så gavmild. Hvor finder man ellers sådan en lang drømmesekvens ... uden for en surrealistisk film?
– Jeg synes, den er for lang, siger hun.

Og inde i mit hoved siger jeg: – Det kunne være rart, hvis vi kunne diskutere en film på et andet niveau end bare, hvad du synes er godt eller dårligt, din tommelfinger op eller ned. Jeg kan godt lide at diskutere, hvorfor noget er godt eller dårligt, navnlig godt.
Men jeg sagde ikke noget, for det er ikke noget, jeg ikke har sagt før.

Der er to afsnit af sæsonen tilbage i bokssættet (ikke en julegave), og nu ved jeg ikke, om vi får dem set.
***

Hellere det end et nyt køkken

Jeg var nede på stranden og så en dame med kunstige bryster.*) De var gode og store, men det ser ikke pænt ud med arrene, og jeg kan ikke lide, når brystvorterne kigger lige op, når kvinden ligger på ryggen. Det er forkert.


Konklusion: Falske bryster skal holdes under en sweater eller bh.

*) Jeg kunne ikke kigge væk. Hun virkede meget stolt af dem, og det er vel det vigtigste.

Jeg er nu halvvejs gennem anden sæson af The Wire, der skal ses.
***

Hold det grønøjede uhyre stangen

Jeg er fuld af vrede og jalousi.

Jeg tænker på, hvor irriterende min kone er, nu hvor hun er ude at more sig og have plads til sig selv.

– Hvis det er dig selv, du leder efter, sagde jeg, behøver du ikke gå så langt.
Som om det betød en skid.

Jeg ved ikke, hvad jeg har lyst til mere. Hvad, skal jeg bare sidde og vente på, at juryen kommer ud med sin dom?

Tanken om, at min kone er ude at realisere sig, driver mig til vanvid. Jeg har ikke lyst til at sove, det gør det bare værre.

Jeg tror, jeg ser en dårlig tv-serie.

'Endnu en dag skudt i foden'

Jeg tog fri i går, det var værre end at arbejde eller prøve at lave noget.

Jeg mødtes med min familie til frokost, det hjalp heller ikke, udover at bekræfte at vi tilsyneladende er sat her på jorden for at drive hinanden til vanvid.

Til sidst skændtes jeg med min kone i stedet for at have sex. Jeg kom til at sige noget galt – om hendes familie – så det blev ikke til noget. Hun frossede. Ikke at der var garanti for noget alligevel.

•

Dagens højdepunkt: At se The Sopranos færdig, sidste afsnit af sidste sæson af verdens bedste serie. Foruroligende.

•

Hvis man i øvrigt keder sig, kan man se The Aristocrats, den sjoveste film jeg har set i årevis. Så den i søndags med tømmermænd og skreg (af grin). Bonusmaterialet, jeg så i går, kunne jeg godt have undværet. Mixet på selve filmen er bedre.
Tak.

Flinke fyre fuckes over - tro ikke der er noget rigtigt at gøre

Man tror man gør det rigtige her i livet, og så viser det sig, at det hverken betaler sig eller bliver påskønnet. Tag min fætter, der arbejder på atomkraftværket og giftede sig tidligt med sin kæreste fra gymnasiet og har sat sig med hus og svømmepøl og to børn og er bundet, så han aldrig kan flytte eller skifte karriere. Tror I han bliver værdsat? Nix. Hans kone tager massagekurser for at uddanne sig (haha), "sælger" Mary Kay-produkter i et pyramidespil og truer konstant med at forlade ham. Måske har hun allerede gjort det, jeg har ikke talt med ham et stykke tid.

Som Nate får at vide i Six Feet Under: Livet er ikke en automat, hvor man lægger godhed i og trækker lykke i den anden ende. (Frit efter hukommelsen.)

Der er ingen højere retfærdighed. Der er ingen garantier.


PS Jeg fandt citatet. Det er: ”I know that if you think life's a vending machine where you put in virtue and take out happiness, then you're going to be disappointed.”

Én dag, ÉN DAG, var der fred i mit hus

(I går aftes kl. 21.50)

...Så kommer min kone ind og siger: – Hvorfor sidder du og ser en serie uden mig?
– Fordi du sagde du "var nødt til" at læse rapporter.
– Jeg synes det er ærgerligt, vi ikke har det sammen mere at sidde og se en serie.
– Det kan vi også, men du gider jo aldrig se noget.
– Ja, hvis du vil se Rome.
– Jeg har spurgt dig, om, du vil se The Sopranos færdig og en ny sæson af The Shield...

Osv. Osv. Videoerne ligger og samler støv i hele og halve år uden vi får dem set, hvis det er meningen vi skal se dem sammen.
Nu er hun sur, fordi jeg er begyndt at se Dexter (ikke ham med Laboratoriet, men Showtime-serien) uden hende.

Her sad jeg og prøvede at slappe af med en øl, jeg skal drikke inden kl. 22.00, så jeg kan nå mine 10 timers faste inden min blodprøve i morgen tidlig, og så snakker hun og snakker hun og bliver ved med at gentage det samme, indtil jeg ikke kan tage mere og hæver stemmen, og så spørger hun:
– Hvorfor råber du? Du behøver ikke råbe.

Hun er åbenbart bange for at føle sig udenfor. Ved gud, det er slemt, hvis far under sig en times morskab, uden det kommer nogen ved. Her kunne jeg sidde nede på bodegaen hver aften, og så er dét et problem.

Mine nerver er rå.

(Jeg kunne have set afsnittet færdigt i den tid, det tog hende at fortælle mig, hun ikke var enig med mig, med samt hvad det tog mig at nedfælde disse antropologiske feltnoter.)

PS Dexter er ikke specielt god.

Sjælden tilfredshed

Jeg kan ikke sætte ord på, hvor godt jeg hygger mig. Familien er taget i biffen og se Shrek 3, og jeg kan lige nå et afsnit til af Rome, 2. sæson. Ahh! Intet andet behøver jeg lige nu.

(Jeg var ved at gå i spåner i går aftes, fordi de så MP3 Junior, og jeg intet sted havde at flygte hen. Det andet fjernsyn er stadig i kolo. Afhjælp øjeblikkeligt den situation!)

Gasmeord

Man kan sætte alt foran -gasm (altså på engelsk. Her er en stribe eksempler, jeg lynhurtigt smækkede sammen og Googlede efter for at lodde deres forekomst (linket viser at de findes):

Assgasm, eargasm, airgasm, polygasm, monogasm, tablegasm, bedgasm, atomgasm, monstergasm, gasmgasm.

Foruden:
Peoplegasm, apegasm, gaspgasm, chasmgasm, puddinggasm, artgasm, cheesegasm.

- Prøv selv om du kan finde på nogen!

Man ser således, at det er meget få sammensætninger, der ikke dukker op. "Atomgasm" undrer det mig ikke findes (før nu), men det er selvfølgelig også svært at vide, hvad det ord skal betyde.

De fleste ord med -gasm hentyder altså til, hvad man gasmer over, eller hvor der gasmes.

Billedet af det hybride undervandsdyr dukker op her, når man Google Billeder ”gasm”.

Yderligere læsning:

Her kan man se, hvordan en gruppe af folk har udforsket mulighederne for at danne ord med -gasm som endelse, mestendels hvor første del rimer på or-. "Chasmgasm" dukker dog også op dér.

Om brugen af -gasm som endelse i det hele taget se også The Urban Dictionary, hvor flere af de ovenstående definitioner er tillinket.

På TVgasm kan man læse om brugen af -gasm-endelse i Veronica Mars, serien om den rapkæftede teenagedetektiv (eks. "German Chocolate Nutgasm", en kage.)

Hjemlige perspektiver

Så er spørgsmålet, hvornår gasmeord begynder at dukke op på dansk*. Måske er det allerede sket og jeg ikke har lagt mærke til det. Det er ikke usandsynligt. Jeg klikker lige efter...

Hastigt sammenstrikkede eksempler:

Ordgasme, ostegasme, bordgasme, lortegasme (ej heller lorteorgasme, pudsigt nok), prutgasme, chokogasme, horgasme (se under "8.8 H-legen"), Thorgasme (dog kun på fransk), morgasme, jordgasme, abegasme (heller ikke abeorgasme), vodkagasme, månegasme, taskegasme, spadegasme, lampegasme, gadegasme, spasmegasme (spasmeorgasme findes, men kun på norsk), røvgasme (men røvorgasme findes), hængemulegasme, gispegasme.

Man ser, at det mest er ord, der rimer på orgasme og ikke bare -gasme, der findes på dansk. Det er dog ikke utænkeligt, at konstellationer med -gasme vil begynde at indtage vort stolte gamle sprog. Navnlig når man tænker på, at der ikke er andre ord end orgasme, der ender på -gasme, så tiden vil måske file or- af, som det ses af ovenstående engelsksprogede eksempler. Tak.

* Hvem var den franskmand, der sagde, at enhver amerikansk tendens, lige meget hvor tåbelig, før eller siden kommer til Europa?

PS Efterfølgende stikprøveundersøgelser har afsløret et eksempel på brugen af gamer-gasme i en dansk sammenhæng.

Litterær fejde

Jeg havde et tåbeligt skænderi med min kone i går på vej i seng efter to afsnit af Carnivale, træt som jeg var.

Min kone læser Benn Q. Holms danske succesroman Album, og jeg kommenterede, at: "Den er noget børnebogsagtig skrevet – lutter korte hovedsætninger." Heraf begyndte skænderiet.*) Hun sagde det var nedladende, jeg sagde det var en neutral observation. Den litterære og personlige kritik rasede, og det endte med at hun gik ind og sov på sofaen.

Jeg ved ikke, hvad det handler om. Man skal ikke ridse overfladen meget eller lette meget på låget, før alverdens dæmoner kommer myldrende.


*) Man må aldrig kritisere eller sige noget om noget, hun har noget med at gøre. Om det så er TV-nyhederne, tager hun det personligt.


NB! Lynda Barrys One Hundred Demons er en glimrende tegneserie om at komme ud med sine dæmoner. Forlægget er en 400 år gammel japansk tekst, der foreskriver, at man tegner 100 af sine personlige dæmoner og ser, hvad der sker.

Det er i øvrigt en helt vildt god bog om at være 13 år.

Hun kan selv flytte ud

I går aftes i stedet for at se de to sidste afsnit af Veronica Mars, anden sæson, råbte jeg af min kone til hun udvandrede, men siden hen indvandrede igen under skilsmissetrussel.
Nu vil hun skilles igen. Hun siger, det ikke er de sædvanlige skilsmissetrusler, og jeg har lovet at forbedre mig, som sædvanlig. Suk.
Det er det samme om og om igen, den eneste forskel er, at jeg bliver ældre og ældre.
Jeg er skidetræt af det hele, men jeg vil ikke skilles.
Det her sker gerne, når jeg er stresset og frustreret, og hun PMS'er.