torsdag den 26. april 2007
Min T-shirt Hall of Fame
Jeg bringer i dag højdepunkter fra min T-shirt-samling. Jeg går aldrig med dem selvfølgelig, jeg nænner bare ikke at smide dem ud.
Hver T-shirt har sin historie.
Lærlingeforeningens årlige T-shirt
En klassiker i moderne tid. Jeg har kun haft lejlighed til at have den på i udlandet, og alligevel udtalte min tredje bedstemor, mens hun endnu levede: - Der står noget uartigt på den T-shirt, ikke?
Trøjens budskab er så tydeligt, at det transcenderer sprogbarrierer.
Gave fra min ven avantgardemusikeren og serietegneren, da jeg havde tigget længe nok om at få den.
100% bomuld.
Størrelse: X-large.
Rat Boy
- Hvem er Rat Boy? spurgte min nevø mig, og jeg måtte være ham svar skyldig. Jeg har heller ikke tænkt mig at slå det op nu. Det er med andre ord ikke godt at vide.
Købt på 14th St. for $2 (sammen med en klassisk Bob Marley-T med hampeblade på ryggen til samme pris [ikke gengivet]).
100% bomuld.
Størrelse: X-large.
Atom Smashers
Jeg fik denne mindeværdige trøje af min fætter, der arbejder på et atomkraftværk, efter blot kort tids intens plagen, fordi jeg synes den var højdepunktet af urban ironi. Den er for lille, og jeg har aldrig haft lejlighed til at bære den.
Atom Smashers forekom mig altid at være et fedt navn til et band. Jeg slår lige op, om der er nogen der hedder det... (halvandet minut efter: Nej, jeg kan ikke umiddelbart se, at noget band skulle hedde det, men jeg fandt dog et musikstykke med det navn (her).
100% bomuld.
Størrelse: Medium.
Ghostbusters på spansk
Et kup, 2 for $1 på 14th St. En meget, meget gammel T-shirt, jeg kun har båret ved særlige lejligheder for ikke at slide på den. Den plejede at være selvlysende, men hvor længe jeg end havde den liggende under arkitektlampen forud for denne fotosession, fadede den alt for hurtigt af til at jeg kunne nå at forevige effekten i et mørklagt rum med lang udløsning.
Mærkerne må indeholde verdens mest dødbringende, blødgørende ftalater. Den plejede at stinke helt vildt.
100% bomuld? Jeg må kigge efter på mærkaten.
Størrelse: X-large.
129
Originalt kunstværk af den semiobskure japanske New York-kunstner og eksperimentalmusiker Taketo Shimada. Silketrykte motiver bevidst påført forskudt i kunstens tjeneste på trøje indkøbt i Chinatown. Egentlig en gave til min kone, men jeg er den eneste, der har gidet passe på den og værne om den alle disse år.
100% bomuld.
Størrelse: Medium
Æstetisk bemærkning: Læseren bedes bære over med den svingende kvalitet af fotosene her på siden. Det må være fordi jeg har taget dem med lys ind af vinduet og en lampe på samtidig. Det er under lavmålet ved jeg godt, men nu gider jeg ikke tage dem om.
Bemærkning 2: De fleste af disse T-shirts er jo efterhånden komplet antikke. Desto større historisk grund til at gemme dem.
Etiketter:
atomvinter,
det arbejdende folk,
fatale ftalater,
fotoessay,
fra gemmerne,
min garderobe,
Nevørk,
penisdebat,
rejsning,
rør,
undskyldninger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar