tirsdag den 17. april 2007

Ståle Solbakken har underlige bevægelser

Jeg vil godt have lov at hævde, at Ståle Solbakken, FCK’s norske træner, tilhører en anden race end den menneskelige. Da han spillede, bevægede han sig mærkeligt, anderledes end noget andet menneske jeg har set (på nær NBA’eren Reggie Miller, der mindede mig om en art spøgelsesabe*) – sære bevægelser, der ligner rumvæsenerne på vej ned ad rampen i Close Encounters eller electric boogie (se billedet øverst til højre), og det skaldede hoved gør det ikke bedre. Hvor andre folk, som de er flest, bevæger sig i 4/4-takt, bevægede Ståle sig i 37/38 eller deromkring. Han spassede modstanderne ud på den måde.
En anden fodboldspiller, der heller ikke tilhører den menneskelige race, er Stig Tøfting, der er en barberet gorilla.

Spørgsmål: Står det noget sted skrevet, at fodboldspillere skal være menneskelige væsener?


* Det er ikke racistisk det med aben, okay? Jeg spillede engang med en hvid fyr i Svanemøllehallen, der var næsten ligesådan, bortset fra evnen til at ramme kurven. Det med Stig Tøfting er racistisk overfor gorillaer.

Ingen kommentarer: