Jeg har et hul midt i kroppen. Det er ikke sult, det er ikke tørst eller kaffetrang. Jeg har lyst til at ryge en smøg, så jeg ved, det ikke er det. Men J. Per er ikke hjemme (og han er den eneste i verden, jeg gider bøffe en smøg af, undtagen Don Enzo, men han bor for langt væk). Han plejer aldrig at gå ud, hvor har han været, han har ikke svaret sin telefon i dagevis, og der er ingen hjemme, når man banker på nede i det sociale boligbyggeri.Jeg lugter værre, men jeg har det altid bedre, når jeg går derfra.
Som en af hans venner indskrev sin bog til ham: ”Når jeg har det godt, gider jeg ikke se dig”.
Hvordan kan jeg stoppe dette hul? Det knuger lige midt i mellemgulvet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar