tirsdag den 24. april 2007

Køkkenvaskdrama (2)

Jeg stod og rørte en chokoladekage i går aftes, da luften blev flænget af et hæsligt skænderi mellem mig og min kone. Børnene græd og bad os stoppe, og min ældste datter, der var ved at blive afluset, sagde bagefter: - Jeg ved ikke engang, hvad det er I skændes om! Og hun har ret. Jeg synker ned i min bevidsthed nu for at huske, hvad det var, men intet kommer der på krogen. Min kone er gal på mig og ved at eksplodere og sprænges i øjnenes vandspejl, men det er over alt muligt andet.

*

Nu kan jeg huske, hvad det var, vi skændtes om: Kvaliteten af de gaver, vi giver vores nevøer og niecer. Hun siger, at jeg råber af hende, fordi hun ikke er enig med mig, og jeg siger nej, hun vil altid have ret. Okay, du har ret, du har ret, du har ret.

*

Alting er min skyld.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det var godt!

Way to go!

Hvis en mand vil have fred i eget hjem, så giv konen ret!
Det sagde Søren Kierkegaard også!

(og han var ikke engang gift) (!!)

Mandejammer sagde ...

Á la devisen: Hun får ret og jeg får ro?

Man skulle tro det var godt nok, men det er det ikke! Hun bliver mere sur, når jeg bliver ved med at sige, hun har ret - fordi jeg lige har sagt (5 gange), at hun altid skal have det, altså ret.

Det er en gordisk knude.

Jeg tror det vigtigste er at lytte til hende. Lyder det ikke rigtigt?

Anonym sagde ...

Du ta'r hende om skuldrene, kigger hende ind i øjnene og siger blidt: "Skat.. hvad ER det med dig? Hvad er det der VIRKELIG er i vejen?" Og så lader du hende snakke i 45 min.

Og du får milliarder af point langt ind i 2008.

Anonym sagde ...

Hmmmmm . . . .
Kan I så ikke bare blive enige (!!) om, at I begge meget gerne vil have ret?

Et lille skridt i den rigtige ret-ning. ;-)

Mandejammer sagde ...

Må jeg have lov til at takke for det gode råd, fru Q: 45 minutters "aktiv" lytten er billigt sluppet!
Eller også river hun hovedet af mig, hvs jeg rører hende.

Bemærkning 2, til læser elin: Det er slet ikke så vigtigt for mig at have ret. Jeg er bare træt af, at hun reagerer negativt på mine fantastiske idéer.