Er der nogen, der har lagt mærke til, i hvor slående grad Helle Thorning-Schmidt ligner den amerikanske skuespiller Joan Allen, der bl.a. spillede vicepræsident i The Contender (med Jeff Bridges)?
Helle Thorning-Schmidt, dansk politiker – Joan Allen, kendt fra Bourne-filmene.
Kvindelige politikere skal åbenbart se sådan ud i dagens Danmark & beyond.
*** Min datter (13) er blevet så stor, at jeg ikke kan gennemskue, om hun lyver, længere.
– Er det dig, der har spist af apple pie'en? spørger jeg. – Nej, siger hun og løfter øjenbrynene. – Jamen, der var jo ikke andre hjemme end dig. Du er den eneste mistænkte. – Jeg har ikke spist af den, siger hun og kigger mig lige ind i øjnene.
*** Jeg kan godt lide Spongebob Squarepants. Det er en sjov serie, men det er da klart, at den skulle hedde Svampebob Kassebuks på dansk og ikke Svampebob Firkant.
Note: Mine børn ser konstant cartoons og overdubbede sitcoms på tv, og oversættelserne er rærlige*). Jeg foreslår et kulturlegat til bedre oversættelser, så børnene ikke vokser op med dårlig, direkte oversat, anglificeret sprogbrug.
*) Og det er de samme fem stemmer hele tiden. Oh Gud, jeg beder dig, tag Nis Bank-Mikkelsen nu! ***
*** Bauhaus-logoet dukkede pludselig op på min væg. Se selv om det er løgn hvad jeg siger:
Til sammenligning:
Eller også er det Påskeø-manden, whatever.
Deres nye plade er for resten ret god, hvis man spørger mig. Jeg hørte den først på radioen uden at vide hvad det var, og den lyder ny og som Bauhaus, så det er jo godt. Mine to foreløbige yndlings-tracks er Remains og Black Stone Heart (eller også er det Undone), der tydeligt illustrerer bandets fortsatte rumsteren i spændingsfeltet mellem pop og avantgardisme, der trækker i dem fra hver sin ende, som ludere i Istedgade. (Fantastisk bas for øvrigt også, herligt med lyden af en ægte streng til en forandring.)
Bauhaus: Go Away White. Nu i handelen, og det har den været et stykke tid. ***
Jeg prøver at arbejde, men jeg bliver ved med at synes, at dette tuschplettede låg fra mine papirclips ligner Tintin, der kører bil. (Tintin i Sovjet-æra-Tintin’en.) Tak.
Det her med at få "Billary" som præsident er der tilsyneladende enkelte af mine læsere (I ved hvem I er), der går meget op i.
Kombinationen af en mand og en kvinde som leder/supreme commander, en mand og kvinde i én, minder mig om "den fuldkomne tvekønnede kejser-kejserinde" i John Difool.
Her har jeg sat Hillarys og Bills ansigt på for yderligere at anskueliggøre. Fra: Jodorowsky & Moebius: Nedenunder.
Hvor mange penge har jeg ikke lagt i den butik gennem årene? Jeg tør ikke tænke på det...
Jeg tror, jeg har regnet Netto ud, i hvert fald et par af deres taktikker.
Taktik 1. De varer, de ikke har plads til på hylderne, sælger de som spotvarer, f.eks. Neutral-vaskepulver eller peanut butter, så kan man købe dem dernede, når de har dem, måske hver anden måned eller hvor tit det er. Flydende lager så at sige.
Taktik 2. Når de introducerer en ny vare, starter de den billigt og hæver så prisen, når man har vænnet sig til den (varen) og til at købe den dér.
Tager jeg fejl eller hvad?
Fucking Netto. Hvad laver jeg dernede? At handle der er som at dø.
MANDEJAMMER er tidligere kendt som GUDS TALERØR og FOLKETS RØST, hvilket i længden var for lamt, selv for mig, især fordi jeg hverken er religiøs eller specielt folkelig.
Gift og har børn.
Professionel klynkekunstner.
Under dække af et alias mener jeg at kunne skrive, hvad det passer mig. Meget af tiden er jeg bange for, jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Blogprisen 2007: Bloggen her løb med en BOBLER! Yaay! Året efter blev der ikke uddelt nogen Blogpris, så hey. Sidste år ved jeg ikke, hvad der skete. Det er sguda ikke meget at bryste sig af. Og nu er der gået et år til. Og et til. Jamen herregud da.